Indlæg

Vinterhygge i LED-lysets skær?

INDEKLIMA: Stearinlys og mados forurener vores bolig på et niveau, der hurtigt svarer til luften på HC Andersens Boulevard i myldretiden. Den gode nyhed er, at du med små ændringer selv kan skabe et sundt indeklima.
 

I denne vintertid giver vi den ekstra gas med brændeovnen og stearinlysene. Vi ved godt, at det ikke er særligt sundt – til gengæld er det hyggeligt. Men hvor slemt er det egentlig med de stearinlys? Og hvad kan man gøre, hvis man ikke vil undvære dem?

Vi har spurgt Lene Midtgaard, forfatter til flere bøger om at undgå kemikalier i hverdagen og klummeskribent hos Sustainable Living.

Lene Midtgaard, hvad gør lys og pejs ved vores indeklima?

lene

Lige så hyggeligt det er med levende lys i stuen og ild i pejsen, lige så forurenende er det desværre for vores indeklima.

Røgen fra forbrændingsprocesser, såsom stearinlys, mados, og brændeovne består af ultrafine partikler, som vi ikke kan se. De er 1.000 gange mindre end et enkelt hår. Men vi indånder dem og de afsættes i de yderste forgreninger af lungerne og overføres til blodet. Den partikelforurening vi bliver udsat for i vores hjem øger risikoen for alverdens slemme sygdomme, såsom blodpropper, luftvejslidelser, hjertesygdomme og kræft.


Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre en forskel for vores indeklima – med blot en lille indsats.

Kan man ikke bare få nogle bæredygtige stearinlys?

Stearinlys er en af de største forurenere og det gælder både stearin-, paraffin- og gelelys uanset længde og tykkelse. Også de svanemærkede – som selvfølgelig stadigvæk er det bedste valg. Vi har som regel tændt lysene i mange timer og over længere tid. Det er derfor de udgør et problem for indeklimaet.


myfacewhen2myfacewhen



Hvis nu man ikke synes, at man kan undvære stearinlys eller ild i pejsen her om vinteren, hvad kan man så gøre?

Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre en forskel for vores indeklima – med blot en lille indsats. Det er jo os selv, der forurener, så de indendørs forureningskilder er vi selv herre over.

Undersøgelser viser, at indholdet af de ultrafine partikler i luften hurtigt kommer ned under sundhedsskadeligt niveau, hvis vi lufter ud. Især hvis vi gør det rigtigt.

Indholdet af ultrafine partikler stiger markant, det øjeblik vi tænder en forureningskilde. Det er f. eks. når vi tænder for ovnen, at der sker en markant stigning af partikler i luften. Især hvis der er forkullede madrester. Så det handler om at holde ovnen og komfuret rent.

Men vigtigst er selvfølgelig at lufte ud. Undersøgelser viser, at indholdet af de ultrafine partikler i luften hurtigt kommer ned under sundhedsskadeligt niveau, hvis vi lufter ud. Især hvis vi gør det rigtigt. Og det er altså ved gennemtræk for blafrende gardiner i 5 minutter. Det er ikke nok bare at åbne et vindue.

Med hensyn til ild i pejsen, så handler det i høj grad om at have en svanemærket brændeovn, en god skorsten og fyre rigtigt. Undersøgelser viser, at det gør en kæmpe forskel.  Læs om, hvordan du fyrer rigtigt her.


Det handler om at holde ovnen og komfuret rent og at lufte ud ved gennemtræk i 5 minutter.


Hvad gør du selv derhjemme, er stearinlys bandlyst i din stue?

img_0615Puha, den er svær, for jeg må indrømme, at jeg selv elsker stearinlys!

Jeg kan anbefale at bruge LED-lys i god kvalitet de steder, hvor man er lidt på afstand fra lyskilden. Det kan være i vindueskarmen eller reolen, hvor man næsten ikke kan se, at de ikke er ægte. Det synes jeg, fungerer æstetisk, og de kan faktisk sprede rigtigt dejligt lys.

Og om vinteren tænder jeg så stearinlys en gang imellem og husker at nyde det. Jeg tænder bare ikke mange og sørger for at lave 5 minutters gennemtræk, når jeg slukker stearinlysene og efter vi har lavet mad. Jeg er begyndt at lufte ud inden vi går i seng om aftenen – det er nærmest blevet en rutine som jeg gør, når jeg børster tænder – så får man nemlig husket det.

 

GODE RÅD TIL DET GODE INDEKLIMA

 

· Luft grundigt og jævnligt ud i rum, hvor der laves mad, bruges stearinlys eller er brændefyring.

· Brug altid emhætte – også når du rister brød, bager eller anvender toastmaskine.

· Rengør jævnligt bradepander, toastmaskine, brødrister, komfuret  (inkl. ovn). ‘

· Kan du ikke helt undvære stearinlys, så brug de svanemærkede af 100 % stearin.

· Luft altid grundigt ud i hele boligen med gennemtræk, inden du går i seng.

Økologi – for hvis skyld?

 
Vi vil gerne købe økologisk – men for hvis skyld?
En økologisk kiwi fragtet hele vejen fra New Zeeland er mere bæredygtig end en dansk produceret tomat. Til gengæld er selv en økologisk bøf noget svineri, når det handler om CO2-udledning. Læs med og find ud af hvilke dagligvarer, der batter at udskifte til økologi. Læs mere

Farvel mikroplastik!

Sustainable Living har fundet og testet en række produkter, der kan erstatte nogle af de største plastik-syndere i vores hverdag.
 

Vores karklude, opvaskesvampe og skrubbecremer indeholder allesammen tusindvis af partikler af mikroplastik, der har én ting tilfælles: De er til skade for dyr, natur og os selv. Fornyligt er det kommet frem, at vores rensningsanlæg, modsat hvad man tidligere har formodet, er i stand til at opfange mikroplastik og forhindre dets videre færd ud i havet.

Der er dog fortsat god grund til at undgå mikroplastik, da de bittesmå partikler hvirvler rundt i vores hjem, hvor vi indånder dem, og de eksempelvis ender i vores mad. Men bare rolig – du behøver ikke at strikke dine egne karklude af økologisk bomuld, hvis det ikke lige er din hobby. Sustainable Living guider her til de plastik-fri alternativer på markedet.

img_0851-1SUZTAIN Skuresvamp

For dig, der hverken har lyst til at spise plastikpartikler i din mad eller bidrage til plastikforureningen i havene. Fungerer som rengøringssvamp og er lavet af 100% naturlig plantefibre. Ridser ikke og ligger godt i hånden. Meget holdbare og effektive – men af en eller anden grund lugter de en smule af hest… Et kort eddike-bad eller lidt kogende vand er dog nok til at fjerne lugten, og så kan de virkelig godt anbefales!

Pris: 49 kr for 3 stk.

Køb dem her


dsc_0024Plastikfri klud – Happy Forest
Denne karklud har en supergod sugeevne, og er derfor et virkelig godt alternativ til den konventionelle engangsklud, der består af 10 % plastik. Denne er lavet af cellulose, (d.v.s. træfibre), og kan i modsætning til vævede bomuldsklude suge 10 gange sin egen vægt. Træfibrene, der er brugt til denne klud, er FSC eller PEFC certificeret. Kluden tåler kogning og kan vaskes såvel i vaskemaskine som opvaskemaskine. Og så kan den komposteres efter endt brug! Pris: 200 kr. for 9 klude.
Du kan blandt andet købe kluderne hos puregreenshop.dk


img_0849

SUZTAIN Karklud

Denne karklud er billig, komposterbar og støtter Plastic Change. Som den ovenstående klud har den en god sugeevne, og den kan vaskes 100 gange. Suztain garanterer desuden for, at man kun bruger miljøfarve til grafiske tryk, som den der ses på karkluden.

Køb 6 stk. for 27 kr. hos www.suztain.dk

 

 

 

 


karkludThe Organic Company Karklud
Denne flotte klud vil pynte i dit køkken og består af 100 % økologisk bomuld. Du undgår mikroplastik, men den har ikke samme sugeevne som den cellulosebaserede karklud. Og så er den ikke helt billig – ca. 55 kr. skal du slippe for en enkelt af slagsen. De fås også i vafflevæv og kan blandt andet købes i Magasin, PureGreen og i ecoego.dk

 


 

img_0855Maistic Multi-klude PLASTIKFRI

En direkte erstatning til multikluden, som vi kender den.

Kluden er lavet af 100% viskose fra det danske firma, Maistic. Den er 100% plastikfri og kan vaskes ved 60 grader (C).

Og så er prisen rimelig: 15 kr. for en pakke med 5 stk. skal du slippe i ecoego.dk

 

 


opvaskOpvaskebørste af FSC certificeret træ

Opvaskebørste i træ med udskiftelig børste, produceret af FSC certificeret bøgetræ. Den er pæn og koster 16 kr.
Køb den hos netspiren.dk, hos helsesam.dk eller i EcoEgo i Nørre Farimagsgade 82 i København.


img_0614Ragattack dishcloth
Retro altmuligklud af genbrugsstof. Nogenlunde sugeevne og kan også bruges som støvklud.

Pris: 49 kr.

Kan købes i Husflideller i EcoEgo i Nørre Farimagsgade 82 i København.


 

 

Sonett rengøringssvamp

dsc_0025Hvis du er en af dem, der ikke kan undvære de traditionelle skuresvampe i skrappe farver, man køber i supermarkedet, er dette et alternativ, der minimerer din brug af microplastik, men ikke helt gør dig fri af det.

Selve svampen er lavet af cellulose og biologisk nedbrydelige fibre af bomuld og sisal, kombineret med høj holdbarhed. Skurken i dramaet er skuredelen, der indeholder 40% genvundet PET polyurethanlim. Efterlader ingen ridser, og kan vaskes ved 60 grader.

Pris: 2 stk for 36 kroner.
Du kan købe svampen hos netspiren.dk



BRUG MINDRE PLAST:
I 2010 endte mere end 8 milliarder plastikposer i naturen. Her er nogle alternativer til at bruge plast i køkkenet.


img_0600Maistic plastikfri affaldsposer
Komposterbare affaldsposer lavet af PLA bioplast, baseret på GMO-fri majs som er dyrket pesticidfrit.

Fås til 20 kr. i EcoEgo.

Køb dem her


fryseposerDu kan også få komposterbare fryseposer fri fra microplastik samme sted.

Findes i forskellige størrelser til 15 kr.

Køb dem her

 

 

 


Bee’s Wrap

skaermbillede-2017-01-05-17-41-23Praktisk madindpakning i økologisk bomuld og bivoks. Bee’s Wrap er et bæredygtigt (og komposterbart) alternativ, som erstatter plastik film, alufolie, plast og staniol. Kan genbruges og holder i op til 1 år. Kan dog ikke bruges til kød, da det kun kan vaskes med koldt vand og mild sæbe. Fås i flere størrelser og mønstre til en pris fra 65 kr. – 180 kr. i www.ecoego.dk

Køb det her

 


Der er efterhånden heldigvis kommet en del fokus på at undgå mikroplastik, og derfor kan man efterhånden til helt rimelige priser købe klude uden mikroplastik i flere store supermarkedskæder, så som Rema 1000 og Netto. Så nu er der snart ingen undskyldning for at have de gamle farvede klude fyldt med mikroplast hængende på hanen i køkkenet.

 

Tilbage til forsiden