Indlæg

Hvad er fair fashion?

Hvad har lørdagskyllingen til 35 kr. tilfælles med den billige T-shirt fra Cambodia? Hvad er Slow Fashion, og hvordan er det bæredygtigt? Bliv lidt klogere på 2 minutter i 3 korte film.
 

Mange af os ved, at en lørdagskylling til 35 kr. sandsynligvis er ensbetydende med, at den har haft et lorteliv, og at vejen til køledisken er kantet af pesticider, grundvandsforurening og alverdens dårligdomme.

Men vi glemmer ofte at tænke på, at den alt-for-billige t-shirt fra Cambodia sandsynligvis har haft tilsvarende omkostninger på sin vej ind i vores klædeskab – og med frygtelige forhold for dem, der producerer vores tøj i tilgift.

Mens der efterhånden er mange, der vælger, at mælken og agurken skal være økologisk, kniber det ofte med at vælge bæredygtigt, når vi køber nyt tøj.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er møgbeskidt
Men det er der ellers god grund til, for lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange mere end for 20 år siden. Størstedelen af de 16 kilo bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af pesticider og insektgifter er blandt nogle af de problemer, der knytter sig til bomuldindustrien.

Bliv klog på 2 minutter i 3 korte film
Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Der ER heldigvis måder at vinke farvel til den sorte samvittighed, når du køber tøj, uden at du nødvendigvis behøver at få lommesmerter. Se hvordan i de følgende tre, små film, som vi har lavet for Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans
.


FAST FASHION ELLER SLOW FASHION
Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og hvordan er Slow Fashion løsningen?

Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af butikken RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.

Psst. se også vores interview, hvor Regitze fra RIVER and RAVEN fortæller, hvorfor hun har valgt slowfashion.


REDUCE; REUSE; RECYCLE
Selvom mange er begyndt at købe mere bæredygtigt produceret tøj, så køber vi alt for meget tøj og det vi køber ender alt for hurtigt i skraldespanden. Mød genbrugsguruen Lama, der er medstifter af de populære byttemarkeder, og få hendes gode råd til, hvordan du bedst får nyt bæredygtigt guld i klædeskabet. 

Læs mere: Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug


CLOSE THE LOOP
I dag køber vi et stykke tøj, bruger det og smider det ud (måske genbruges det et par gange undervejs, men det ender i forbrændingsovnen). Hvis vi for alvor skal være bæredygtige, skal vi genanvende de fibre vores tøj består af. Det har mange af de store virksomheder heldigvis indset. Få styr på dine kredsløb, hvor du kan aflevere dit tøj og mød også Vigga, som sælger børne – og ventetøj på abonnement.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Tomaternes hellige tempel er en growcamp – og jeg er frelst

Nu kan du få et urbant drivhus på altanen eller i haven – og nærmest statsgaranti for at lykkes med de hjemmegroede tomater.
 

Det er i hvert fald planen…

I år skal de hjemmedyrkede tomater altså bare lykkes. Og jeg gider ikke at være afhængig af vejrgudernes luner. Jeg har prøvet både at høste de smukkeste, røde tomater, der smager af den sol, de har fået rigeligt af – og at stå tilbage med de grønne frugter, der blot vidner om den varme, sommeren aldrig bød på. Og det er godtnok træls, når tomaterne ikke når at blive røde, inden vinteren bider sig fast. Selv om grønne syltede tomater smager dejligt, er vi mest til de røde her i familien, og det er dem, vi pinedød skal fremdyrke i år!

Så nu har jeg købt en GrowCamp. Planen er, at familien i løbet af sommeren blot åbner op ind til herlighederne og høster de skønneste tomater.  Og så kan jeg endda tage på ferie midt i vækstsæsonen, for min GrowCamp har nemlig indbygget selvvandingssystem.

Trods kulden spirer salat og spinat i det overdækkede højbed, der findes i flere modeller, der også passer til altanen.

Nemmere end et drivhus og lige til altanen
GrowCamp er et overdækket højbed. Det ligner nærmest et lille drivhus og her i familien kaldes den, da heller ikke andet end ”drivhuset”. Planterne er beskyttet mod vind, vejr og skadedyr, og jeg satser derfor både på en længere havesæson og et større udbytte. Fuldstændig ligesom i et drivhus. Forskellen er bare, at en GrowCamp er meget nemmere at sætte op, flytte og endda have på sin altan end et drivhus. Det tog 2 voksne og 1 barn 2 timer at montere den.

Salat, spinat – og så tomater og agurker
Nu står den så i haven, og salaten og spinaten spirer allerede lystigt. Det er nemlig liige det tidligste at plante tomater, så indtil de også skal i jorden i kassen, skal der selvfølgelig plantes masser af forårssalater.

Se også hvordan du nemt laver nemt et selvvandende system til dine planter


Se hvordan det går med Lenes tomater og alle hendes andre forårssysler, når hun her på siden deler ud af sine erfaringer og forsøg på en mere bæredygtig livsstil.

 

lene

Lene Midtgaard har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med miljø, natur og bæredygtighed.

Til dagligt er hun centerleder i Miljøpunkt Østerbro, og er indvalgt i repræsentantskabet for Danmarks Naturfredningsforening.

Hendes hjerte slår et ekstra slag, når snakken falder på, hvordan vi får mere natur i byen og bliver mere selvforsynende.

Følg med i Lenes klummer her på siden. I haveklummen, kan du følge hende ud i alverdens eksperimenter i haven i Søborg, der er fuld af unger, høns og kaniner. Hun er også altid klar til at guide dig til at vælge dine kampe i produktjunglen, så du undgår skadelig kemikalier. Lene er forfatter til bøgerne “Sund baby uden kemi” og “Familie uden kemi”.

Spis din by – det er VILDT lækkert!

Hvorfor er det, vi skal spise byens vilde planter? Mød Julie Swane, medforfatter til bogen SANK og brændende ukrudtsentusiast.
 
julie_swane

Julie Swane, arkitekt og ukrudtsentusiast

Forfatter og urteguide Julie Swane synes, at vi skal lade stå til. I hvert fald når det kommer til natur i byen, som skal have lov til at sprede sig og gro, uden at den straks skal tæmmes eller styres.

Julie Swane har en agenda om, at vi ikke snydes fra de vilde oplevelser og nærheden til naturen blot fordi vi bor i byen. Hun er oprindeligt arkitekt, men har valgt tegnestuen fra for at hellige sig sin store passion: At kæmpe for mere biodiversitet i byen og lave mad af vilde planter.

Hvorfor er det lige, at vi skal spise alt det ukrudt?

“Det er godt for os, det er godt for naturen, og det giver oplevelsen af byen en helt ny vinkel. Når vi lader vilde planter brede sig i det urbane rum, får vi mange flere forskellige arter, og vi får glæde af en større varietet af planter. Og hvis du vil have biodiversiteten ind i dit eget system, er det en god idé at spise vilde planter. Til forskel fra de dyrkede planter, har de vilde planter klaret konkurrencen med alle de andre arter. Planter, der ikke er blevet nurset, indeholder vigtige bitterstoffer, som vi ikke kan få på andre måder. I konventionel mad har vi luget ud i bitterstoffer og fremelsket det søde. Den måde, hvor vi dyrker vores mad med kunstgødning, snyder os for nogen af den næring, som vi finder i vilde planter.”

“Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt.”

Naturen ændrer sig drastisk
Grundlæggende er det godt for naturen, at vi sanker, fortæller Julie Swane. At sanke er at høste byens vilde planter. Mange gør det allerede lidt ved at gå på kantareljagt eller samle bær om efteråret. Men naturen er et stort spisekammer med mange muligheder. En del af de planter og vilde urter, der er spiselige, er enten på Naturstyrelsens liste over arter, der breder sig kraftigt eller er invasive og som man gerne vil af med.

dsc_0103

 

“Der er et slags Holocaust på udvalgte planter. Der er fokus på invasive arter, f. eks. japansk pileurt og hybenrose, der nærmest skal udryddes. Man glemmer, at grunden til at de kvælstofelskende arter breder sig er fordi landbruget importerer næringsstoffer til f.eks. svin, som spredes og dermed skaber overgødskning – derfor ændrer naturen sig så drastisk.
Jeg synes, det er synd på den måde at dæmonisere planterne for at udnytte ressourcerne. Vi må starte et andet et andet sted og overveje, hvilke betingelser vilde planter skal have i det urbane rum. Og i mellemtiden kan vi med fordel spise os tykke og fede i kvælstofselskende planter som brændenælder, havtorn og mælkebøtter,” opfordrer Julie.

Men er det ikke giftigt med al den forurening, som de vilde planter er udsatte for i byen?

“Forureningsaspektet var faktisk det emne, der var sjovest at gå i dybden med, da vi skrev bogen SANK. Vi vidste godt, at det er den største bekymring og barriere for folk, i forhold til at sanke, udover, om man er risikerer at gøre skade på naturen. Derfor fik vi lektor Jacob Magid fra KU til at bidrage med sin forskning om emnet. Og konklusionen er, at vi faktisk godt kan pakke angsten for forurening helt væk. Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt. Grunden til det er, at planter optager forsvindende lidt tungmetaller, da de jo ikke har fedtvæv. Så ja, du må gerne spise æbler fra din egen have!”

havtorn

I følge Jyske Lov må man samle så mange råvarer i naturen, som man kan have i sin hat.

 

Lad det stå lidt vildt
Vi skal gøre plads til de naturlige overgange i landskabet, ikke inddele det i skarpe rum, mener Julie Swane. Lære at nyde det vilde. Plukke nogle vilde grene i stedet for at købe en konventionel buket til værtinden.

“Der er en glæde ved at få en buket, en smuk blomst eller gren nogen selv har plukket, og samtidig kan man lære planterne at kende. Eller hvorfor ikke plukke en buket brændnælder til værtinden, for at rykke lidt ved tingene. Det koster mange ressourcer at opdyrke konventionelle købeblomster, og samtidigt snyder vi os selv for den oplevelse, det er at selv finde planterne i sit lokalområde.”

dsc_0056

Hvad er det bedste ved at sanke, og hvorfor går du så meget op i det?

“I mit arbejde bruger jeg nogle af de ressourcer, som andre bruger en masse tid på at bekæmpe; nemlig ukrudt. Det er en sanselig nydelse, og giver konkret nytte og en daglig lykkefornemmelse, når man ser ting spire frem. Sankning giver basal tryghed – går alt galt er jeg altid i stand til at få et måltid mad. Jeg går ind for, at vi bliver mere selvforsynende, både med vilde og dyrkede spiselige planter. Det kan vi sagtens i byen. Vi kan også have høns og avle vores egne kaniner! Det skal ikke være en hindring at bo i byen, hverken når det kommer til de fede naturoplevelser, eller at have en større selvforsyning af mad. Og så elsker jeg det vilde…”

Julies yndlingssteder at sanke i København
“Mine yndlingssteder til sankning i København er Valbyparken og Dragør Strand. En stor del af planterne står vildt, der er buske og træer, og ind i mellem “slår” de, det vil sige, at der kommer nye urter.”


sanker.dk kan du se, hvilke planter du skal kigge efter i de forskellige måneder, og hvor det er godt at sanke. 

byhøst.dk finder du en kort vejledning i at komme godt i gang med at sanke. 

Vil du have den fulde guide til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik, så køb Julies og Johanne Stege Bjørndahls smukke bog SANK.  Så får du også lækre, eksotiske og nemme opskrifter til at bruge de vilde planter hele året rundt.

featured3


 
OM JULIE SWANE

Familie: Mand – Nicolai. Datter – Sonja. Hund – Snus

Bor: Christianshavn

Senest læste bog: “How to grow fresh air” (som jeg er ved at oversætte til dansk)

Yndlingsurt: Japansk Pileurt

Medforfatter til bøgerne SANK og Mad med Gran med Johanne Stege Bjørndal, arkitekt og urban urteguide. Arbejder i Botanisk Haves butik, oversætter plantebøger, afholder kurser for Ældresagen om naturoplevelser og demens. Og er lige udkommet med “fOkus kalender”, der er trykket på bæredygtigt papir hos trykkeri med egen vindmølle.

Vær med på moden med Slow Fashion

Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og er Slow Fashion løsningen? Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.
 

Bæredygtig mode er ikke ensbetydende med hørskjorter og fodformede sko. Det bliver man hurtigt klar over, når man træder ind i Regitze Bays smukke butik i Store Kongensgade i København, hvor fristelserne er mange og omgivelserne er en fest for øjet.

– Da jeg fik barn, ændrede mit forhold til tøj sig. For jeg ville ikke nøjes med at klæde mit barn bæredygtigt på – jeg ville også selv have mulighed for at gå i økologisk bomuld og lækkert design, der var produceret uden for mange kemikalier og på en socialt ansvarlig måde, fortæller Regitze.

Dengang var der ikke særligt meget bæredygtigt tøj at vælge imellem, og der er heldigvis sket meget på markedet siden. I RIVER and RAVEN samler Regitze håndplukket mode og livsstilsprodukter, der er miljømæssigt og socialt bæredygtigt produceret, som oftest økologiske, og hvor der er lagt vægt på rene materialer af høj kvalitet.

Men Regitze bruger dog ikke altid selve bæredygtigheden, til at sælge sit tøj.

– Jeg vil have, at folk kommer ind fra gaden, fordi de synes, at tøjet er lækkert. Først når de har forelsket sig i noget af tøjet, fortæller jeg, at det i øvrigt også er økologisk og bæredygtigt produceret. Tit er reaktionen noget i retning af: “Er den økologisk? Den er da ellers virkelig flot!”

For Regitze er bæredygtighed i lige så stor udstrækning et spørgsmål om at udvælge tøj, der er både designmæssigt og kvalitetsmæssigt langtidsholdbart, for at vi kan komme problemerne med Fast Fashion til livs.

Men hvad er Fast Fashion egentlig?
Fast fashion er et begreb, man bruger til at beskrive den tid, det tager, for catwalktendenser til at nå highstreetbutikkerne, som H&M, ZARA og TopShop. Hvor vi tidligere blev fristet af 4 årlige kollektioner, lancerer highstreet butikkerne nu hele 52 årlige kollektioner. Det skal altså produceres enorme mængder tøj i dårlig kvalitet, og det skal være billigt. Det har store miljømæssige konsekvenser, da det kræver enorme mængder vand og kemikalier. Det betyder dårligere arbejdsforhold og et enormt overforbrug.

– Varerne bliver fjernet eller flyttet rundt uge for uge, og vi forbrugere føler, at vi skal skynde os at købe, hvis vi vil være med på moden. Vi forbruger 80 milliarder stykker tøj på verdensplan årligt. Men faktisk har verden så store lagre af tøj, at vi kan vi stoppe med at producere tøj i dag, og stadigvæk klæde hele jordens befolkning på i 10 år, fortæller Regitze Bay.

Se Regitze fortælle om problemerne ved Fast Fashion og, hvad du selv kan gøre for at være en del af løsningen i denne korte og inspirerende film:


Hvad er løsningen på det?
Regitzes råd lyder:

– Find din egen stil og køb holdbare, rene materialer. Så er det mest sandsynligt, at du har lyst til at blive ved med at gå med det i de kommende år.

– Gå efter certificeringer og mærkeordninger, der sikrer social og miljømæssig bæredygtighed.

– Pas på dit tøj, og reparér det, når det går i stykker.

– Vask på lave temperaturer, luft dit uldtøj, det er delvis selvrensende og undgå for alt i verden at tørretumble. Tørretumbleren spiser dit tøj!

Selvom genbrug altid vil være det mest bæredygtige valg, fordi tøjet allerede er produceret, kan det sagtens kombineres med lækkert og bæredygtigt nyt tøj i høj kvalitet, der holder længe. Det er efterspørgslen, der afgører under hvilke forhold verdens tøj skal produceres. Hvis vi vil Fast Fashion til livs, skal vi stemme med fødderne – og Regitzes butik er et af de fantastiske steder at gøre dét.

Vil du læse mere om forskellen på økologisk og konventionel bomuld, så få overblikket i denne artikel af Danmarks Naturfredningsforening.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans.

gots


RIVER and RAVEN
Store Kongensgade 116B
1264 KBH K
www.riverandraven.com

Åbningstider:
Ons-tors fra 12-17.30.
Fre fra 12-18.
lørdag fra 10-14.


TIP: Der er en god chance for, at du har lyst til at vedligeholde og reparere dit tøj, når du har valgt god kvalitet og tidløs design. Hvis du ikke selv er handy med nål og tråd, er der masser af mulighed for at aflevere tøjet til en skrædder. Her er et par, der har fået gode anmeldelser:

WAY TO RENEW
Online skrædder, leveret direkte til døren. Syr også dit tøj om og redesigner ved behov.

MILANO SKRÆDDERI
De tager også i mod forsendelser og betaler fragt den ene vej.
Nørregade 24 • 1165 København K • TLF: 33 91 14 00

PN Design
Reparerer, tilpasser og redesigner.
Sønder Allé 30 • Aarhus c • Tlf.: 86 15 01 04

Film: Vælg bæredygtigt i modejunglen

Se 3 små videoer, der gør det lidt nemmere for dig at vælge bæredygtigt i mode-junglen. Mød både genbrugsguruen, iværksætteren, der sælger babytøj på abonnement og stylisten, der viser vej til det lækre, bæredygtige slowfashion...
 

Mange af os ved, at en lørdagskylling til 35 kr. sandsynligvis er ensbetydende med, at den har haft et lorteliv, og at vejen til køledisken er kantet af pesticider, grundvandsforurening og alverdens dårligdomme.

Men vi glemmer ofte at tænke på, at den alt-for-billige t-shirt fra Cambodia sandsynligvis har haft tilsvarende omkostninger på sin vej ind i vores klædeskab – og med frygtelige forhold for dem, der producerer vores tøj i tilgift.

Mens der efterhånden er mange, der vælger, at mælken og agurken skal være økologisk, kniber det ofte med at vælge bæredygtigt, når vi køber nyt tøj.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er beskidt
Men det er der ellers god grund til, for lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange mere end for 20 år siden. Størstedelen af de 16 kilo bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af pesticider og insektgifter er blandt nogle af de problemer, der knytter sig til bomuldindustrien.

Få et par gode råd i filmene
Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Der ER heldigvis måder at vinke farvel til den sorte samvittighed, når du køber tøj, uden at du nødvendigvis behøver at få lommesmerter. Se hvordan i de følgende tre, små film, som vi har lavet for Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans
.


FAST FASHION ELLER SLOW FASHION
Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og hvordan er Slow Fashion løsningen?

Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af butikken RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.

Læs mere om RIVER and RAVEN og slowfashion her.


REDUCE; REUSE; RECYCLE
Selvom mange er begyndt at købe mere bæredygtigt produceret tøj, så køber vi alt for meget tøj og det vi køber ender alt for hurtigt i skraldespanden. Mød genbrugsguruen Lama, der er medstifter af de populære byttemarkeder, og få hendes gode råd til, hvordan du bedst får nyt bæredygtigt guld i klædeskabet. 

Læs mere: Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug


CLOSE THE LOOP
I dag køber vi et stykke tøj, bruger det og smider det ud (måske genbruges det et par gange undervejs, men det ender i forbrændingsovnen). Hvis vi for alvor skal være bæredygtige, skal vi genanvende de fibre vores tøj består af. Det har mange af de store virksomheder heldigvis indset. Få styr på dine kredsløb, hvor du kan aflevere dit tøj og mød også Vigga, som sælger børne – og ventetøj på abonnement.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.”

Der er ingen grund til at forsage det gode liv, bare fordi man går ind for en grøn omstilling. I hvert fald ikke, hvis man spørger Ida Auken. Vi skal blot gå fra at være forbrugere til at være brugere - og så skal vi blive bedre til at definere, hvad det gode liv er.
 

Hun er kåret til at være en af Europas 40 mest lovende ledere under 40 år, tidligere miljøminister for SF og nu MF´er for de Radikale.

Hendes grønne hjertebarn er en omstilling til cirkulær økonomi, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, og al produktion foregår med vedvarende energi.

Vi har sat Ida Auken stævne i hendes hyggelige kontor på Christiansborg. Her, hvor Svend Aukens gamle lænestol i øvrigt har en hædersplads, tager vi en snak om, hvad det gode bæredygtige liv er, og hvilke grønne kampe, der er vigtige lige nu.

I 2016 fik vi Brexit og Donald Trump. Er den globale klimakamp aflyst, og går verden under nu?

Nej, den går tværtimod op i gear, og mange mennesker vågner op til dåd. Indtil nu er der mange, der har tænkt, at der ikke er afgørende forskelle i politik, at det ene kan være lige så godt som det andet. Men nu har vi da i hvert fald fået et generelt wakeup call.

“Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år.”

Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år. Trump kan jo gøre hvad han vil for at stoppe omstillingen til grøn energi, men når sol- og vindenergi er billigere end kul i 48 stater, så får han altså svært ved det.

Det gør mig også optimistisk, at flere mennesker er mere optaget af at få service, end af at eje et produkt. Det er f. eks. ikke længere samme status i at eje en bil – jeg hørte en ung mand sige til sin far, at han ikke ville ha en bil. Han ville hellere have adgang til en Tesla, når han skal på date, en varevogn når han skal flytte og en lille bybil, når han bare skal ind til byen – og i øvrigt gider han ikke parkere den. Ejerskab og frihedsbegrebet har forandret sig i vores bevidsthed.

Det skifte, der er sket dér, gør at erhvervslivet nu har fundet ud af, at miljø og vækst kan hænge sammen på nye, kloge måder.

Du siger, at vi skal dele, bytte og leje i stedet for at eje. Skal vi allesammen flytte i kollektiv med fælles tandbørste?

Det tror jeg ikke. Bevægelsen for en grøn omstilling har gennemgået et identitetsskifte, fra at være identitetspoliti, hvor man skulle være venstreorienteret og have ensrettede holdninger, og i øvrigt være meget moraliserende overfor dem, der ikke mente det samme – til at være en bevægelse, der handler om muligheder. Det er ikke sådan, at du ikke længere kan rejse eller spise eller have det sjovt, for du kan gøre det på en klog måde, og med omtanke for dem, der kommer efter dig. Vi skal leve livet og bruge verden. Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.

stribe
Men er det ikke nødvendigt, at vi giver afkald på mange af vores forbrugsgoder, hvis vi skal sikre kloden for kommende generationer?

Når vi eksempelvis vælger at have adgang til en funktion, i stedet for at eje et produkt, bruger vi meget færre råmaterialer. Der sker også det, at når du ikke ejer din telefon, men firmaet gør, så sørger de for, at den holder længere, den ville kunne opgraderes og repareres, og man ville kunne genanvende alle delene. 

“Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!”

Når producenterne ejer produkterne og dermed råmaterialerne, ender de også det rigtige sted bagefter. Hvorfor skal vi egentlig eje vores køleskab, fjernsyn og opvaskemaskine, hvis vi er sikret adgang til dem de næste 10 år? I den nye økonomi går vi fra at være forbrugere til at være brugere. I stedet for at vi bruger noget op og så smider det ud, så bruger vi noget, der er designet til at kunne blive brugt af mange. Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!

Hvordan vil du definere det gode, bæredygtige liv?

Det er som om, vi først lige er gået i gang med at tænke over, hvad det gode liv er. Vi har alt for længe reduceret menneskelivet til, at vi skal være forbrugere eller producenter. Hvis ikke vi gik på arbejde for at tjene penge, eller var ude og shoppe for at bruge dem, så havde vi svært ved at se, hvad vi egentlig var. Og når man sad til en middag, var det første, man blev spurgt om, hvad man lavede, som i hvilket job man har.

“Jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af.”

Jeg kunne godt tænke mig at tale om, hvad vi også er, altså jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af. Eller jeg er en mor, som kan lide at bygge lego med mine børn. Eller jeg er en ven, der forhåbentlig altid har tid, når man ringer. Tænk, hvis vi begyndte at definere os på den måde. Så tror jeg, vi kommer tættere på, hvad det gode liv er.

stribe2
Hvilke er de vigtigste politiske kampe, vi skal tage lige nu?

Der skal være en klar politisk retning mod, at vi som samfund skal blive fri af olie og gas.
Det er afgørende, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan have vished for, i hvilken retning vi bevæger os, at samfundet ikke lige pludseligt går en anden vej. Pensionskasser, banker og andre investorer skal trygt kunne lægge sine kræfter og investeringer i en grøn omstilling, og den tryghed er meget vigtig at holde i live politisk.

Og så har jeg en vision om, at vi skal være fri for affald i 2050. Danmark har alle forudsætninger for at blive et foregangsland for cirkulær økonomi, hvor vi laver partnerskaber med fødevarevirksomheder, industrien og byggebranchen og undgår affald. Dels fordi vi er et designland, der har fundet ud af at gøre det cirkulære lækkert. Vi er veluddannede og har dygtige håndværkere, med kompetencerne til at lave cirkulær innovation. Og så har vi en befolkning, som ikke oplever det som et overgreb, men som er stolte af at være et grønt land.

“…vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger.”

Mit håb er, at langt flere kan se, at ja, en omstilling er fornuftig på mange forskellige måder.

Det er fornuftigt på grund af klimaet først og fremmest, fordi vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger. Det er fornuftigt for sikkerheden, da vedvarende energi er en sikrere energiform end at skulle importere olie fra Mellemøsten eller gas fra Rusland. Og det er fornuftigt fra et økonomisk perspektiv, fordi man får en masse gratis ressourcer, man kan høste, i stedet for at skulle hive dem op af jorden under dyre og beskidte forhold.

Hvilke kampe vælger du derhjemme i en travl hverdag?

Jeg har så mange kampe på mit arbejde, så jeg prøver at lade være med at lade det blive til en kamp derhjemme. Der er mange ting, der helt naturligt gør mit liv lettere. F. eks. er jeg heldig at have et job, der giver mig råd til en måltidskasse, der gør, at jeg meget sjældent har madspild. Jeg prøver at købe færre ting af en god kvalitet, jeg cykler og bruger delebilsordning. Og så køber jeg økologi når jeg kan, for jeg vil gerne have at mine to drenge også skal kunne få børn en dag, så jeg ser ingen grund til at hælde unødige sprøjtemidler i dem.

“Det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.”

Det hele bliver så i sidste ende ophævet af, at jeg har et job, hvor jeg flyver meget, så det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.

Du ser altid skidegodt ud. Er tøjet din svaghed, eller er du hardcore bæredygtig i din garderobe?

Jeg skal ikke kravle op på en høj hest med mit tøj. Det er ganske svært, synes jeg… Men jeg prøver at købe tøj, som jeg også vil gå med om 10 år, og det lykkes jeg ret godt med.

Og så har jeg en svigermor, der kan sy og få repareret. Hun har en tilgang til verden, som jeg er meget fascineret af. Hun smider aldrig mad ud nogensinde, og hun reparerer alting. Det er en ordentlighed, som jeg gerne ville kunne leve op til.på_gangen

Har du en opfordring eller godt råd til Sustainable Livings læsere? 

Ja, det betyder noget, hvad vi vælger. Vi kan stemme med fødderne og vores forbrugsvaner. Det sender jo et meget klart signal til politikere og beslutningstagere, hvad vi stiller af krav, og det giver de grønne kræfter på Christiansborg legitimitet til at sige, at ønsket om en omstilling er forankret i befolkningen. Og så giver det bæredygtighedsdirektøren i en virksomhed legitimitet til at sige, at forbrugerne vil have det, og er det, der får os til at rykke i den rigtige retning.


Tilbage til forsiden

Ida Auken

Født: 1978

Bor: På Frederiksberg

Familie: Gift med Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School. To børn.

Senest læste bog: Olivier Bourdeaut “Mens vi venter på Bojangles”

Folketingsmedlem for Radikale Venstre (2014-)
Blandt andet Miljø- og landsbrugsordfører samt Klima-, energi- og bygningsordfører

Miljøminister (2011- 2014 (SF))

Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti (2007-2014)

Formand for SF’s Miljøudvalg og formand for Folketingets Miljøudvalg.

Medlem af:
Designrådet og World Economic Forums gruppe for fremtidens ledere

”40 under 40 European Young Leaders” – kåret til at være en af Europas lovende ledere under 40 år.

Medstifter af netværket ”cirkulær økonomi

Lån et par høns midt i byen

Drømmer du om frisklagte æg til morgenmad og klukken i baggården, selvom du bor midt på stenbroen? Nu kan du få besøg af et par høns helt gratis i en periode og se, om det at holde høns i baggården er noget for dig - og ikke mindst dine naboer. I hvert fald hvis du bor på Østerbro.
 

Kluk, kluk, kluk. Nu kan du få besøg af et par høns helt gratis i en periode og se, om det at holde høns i baggården er noget for dig – og ikke mindst dine naboer. I hvert fald hvis du bor på Østerbro.

Miljøpunkt Østerbro har gjort det muligt for beboere og boligforeninger at låne et mobilt hønsehus og tre høns i en periode for at se, om det skal blive ved drømmen eller om der efterfølgende skal bygges et mere permanent opholdssted til de æglæggende dyr i de københavnske baggårde.

Der er – ud over de frisklagte æg – mange gode grunde til at holde høns. De kan spise vores organiske affald, så det ikke ender forgæves i forbrændingsovnene. Børnene kan lære mere om, hvor fødevarerne kommer fra. Der er ikke så langt fra æg til bord, så lidt transport undgås. Hønsene er både intelligente, nemme at passe og hyggelige at være omkring, og så kan deres gødning bruges til gårdens planter.

Er der for meget arbejde? Kan vi deles om æggene? Hvad med rotter? 
Efter et visit på et par måneder kan det være, at du slet ikke kan undvære de nylagte æg om morgenen. Måske savner børnene den daglige tur ned og sige hej til de kælne fjerkræ, eller også er du og naboen blevet så glade for at deles om den lille indsats, det kræver at holde høns. Hvis ikke, så er det jo blot at sende hønsene videre.

Og bare roligt, der er ingen hane med!

Du kan læse om lånehønsene her.

Du kan også få lånehøns i Lejre Kommune, læs mere her.

SANK – din guide til byens vilde spisekammer

Brændenælde-risotto, grangløgg og ovnbagte mirabeller. Eller hvad med en hvid havtorn-brownie med skovmærkeflødeskum? Julie Swane og Johanne Stege Bjørndahls bog "SANK" giver dig adgang til den vilde natur, midt i byen - og hvordan den kan spises.
 

Du behøver ikke at være naturekspert, spejder eller Michelin-kok for at gå på opdagelse i naturens vilde spisekammer. Alle kan, med lidt vejledning, gå ud og sanke vilde planter og lave lækre retter af høsten. I SANK får du den enkle vejledning til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik.

Du får også masser af lækre, nemme og eksotiske opskrifter til alle årstider (om vinteren tager du bare dine frosne havtorn ud af fryseren). Og så er bogen smuk!

SANK kan købes her til en pris af 193 kr. plus fragt.

Læs vores interview med medforfatter til SANK og selverklæret ukrudtsentusiast, Julie Swane, her.

sank