Indlæg

Vær med på moden med Slow Fashion

Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og er Slow Fashion løsningen? Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.
 

Bæredygtig mode er ikke ensbetydende med hørskjorter og fodformede sko. Det bliver man hurtigt klar over, når man træder ind i Regitze Bays smukke butik i Store Kongensgade i København, hvor fristelserne er mange og omgivelserne er en fest for øjet.

– Da jeg fik barn, ændrede mit forhold til tøj sig. For jeg ville ikke nøjes med at klæde mit barn bæredygtigt på – jeg ville også selv have mulighed for at gå i økologisk bomuld og lækkert design, der var produceret uden for mange kemikalier og på en socialt ansvarlig måde, fortæller Regitze.

Dengang var der ikke særligt meget bæredygtigt tøj at vælge imellem, og der er heldigvis sket meget på markedet siden. I RIVER and RAVEN samler Regitze håndplukket mode og livsstilsprodukter, der er miljømæssigt og socialt bæredygtigt produceret, som oftest økologiske, og hvor der er lagt vægt på rene materialer af høj kvalitet.

Men Regitze bruger dog ikke altid selve bæredygtigheden, til at sælge sit tøj.

– Jeg vil have, at folk kommer ind fra gaden, fordi de synes, at tøjet er lækkert. Først når de har forelsket sig i noget af tøjet, fortæller jeg, at det i øvrigt også er økologisk og bæredygtigt produceret. Tit er reaktionen noget i retning af: “Er den økologisk? Den er da ellers virkelig flot!”

For Regitze er bæredygtighed i lige så stor udstrækning et spørgsmål om at udvælge tøj, der er både designmæssigt og kvalitetsmæssigt langtidsholdbart, for at vi kan komme problemerne med Fast Fashion til livs.

Men hvad er Fast Fashion egentlig?
Fast fashion er et begreb, man bruger til at beskrive den tid, det tager, for catwalktendenser til at nå highstreetbutikkerne, som H&M, ZARA og TopShop. Hvor vi tidligere blev fristet af 4 årlige kollektioner, lancerer highstreet butikkerne nu hele 52 årlige kollektioner. Det skal altså produceres enorme mængder tøj i dårlig kvalitet, og det skal være billigt. Det har store miljømæssige konsekvenser, da det kræver enorme mængder vand og kemikalier. Det betyder dårligere arbejdsforhold og et enormt overforbrug.

– Varerne bliver fjernet eller flyttet rundt uge for uge, og vi forbrugere føler, at vi skal skynde os at købe, hvis vi vil være med på moden. Vi forbruger 80 milliarder stykker tøj på verdensplan årligt. Men faktisk har verden så store lagre af tøj, at vi kan vi stoppe med at producere tøj i dag, og stadigvæk klæde hele jordens befolkning på i 10 år, fortæller Regitze Bay.

Se Regitze fortælle om problemerne ved Fast Fashion og, hvad du selv kan gøre for at være en del af løsningen i denne korte og inspirerende film:


Hvad er løsningen på det?
Regitzes råd lyder:

– Find din egen stil og køb holdbare, rene materialer. Så er det mest sandsynligt, at du har lyst til at blive ved med at gå med det i de kommende år.

– Gå efter certificeringer og mærkeordninger, der sikrer social og miljømæssig bæredygtighed.

– Pas på dit tøj, og reparér det, når det går i stykker.

– Vask på lave temperaturer, luft dit uldtøj, det er delvis selvrensende og undgå for alt i verden at tørretumble. Tørretumbleren spiser dit tøj!

Selvom genbrug altid vil være det mest bæredygtige valg, fordi tøjet allerede er produceret, kan det sagtens kombineres med lækkert og bæredygtigt nyt tøj i høj kvalitet, der holder længe. Det er efterspørgslen, der afgører under hvilke forhold verdens tøj skal produceres. Hvis vi vil Fast Fashion til livs, skal vi stemme med fødderne – og Regitzes butik er et af de fantastiske steder at gøre dét.

Vil du læse mere om forskellen på økologisk og konventionel bomuld, så få overblikket i denne artikel af Danmarks Naturfredningsforening.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans.

gots


RIVER and RAVEN
Store Kongensgade 116B
1264 KBH K
www.riverandraven.com

Åbningstider:
Ons-tors fra 12-17.30.
Fre fra 12-18.
lørdag fra 10-14.


TIP: Der er en god chance for, at du har lyst til at vedligeholde og reparere dit tøj, når du har valgt god kvalitet og tidløs design. Hvis du ikke selv er handy med nål og tråd, er der masser af mulighed for at aflevere tøjet til en skrædder. Her er et par, der har fået gode anmeldelser:

WAY TO RENEW
Online skrædder, leveret direkte til døren. Syr også dit tøj om og redesigner ved behov.

MILANO SKRÆDDERI
De tager også i mod forsendelser og betaler fragt den ene vej.
Nørregade 24 • 1165 København K • TLF: 33 91 14 00

PN Design
Reparerer, tilpasser og redesigner.
Sønder Allé 30 • Aarhus c • Tlf.: 86 15 01 04

Guide til bæredygtige sneakers og jeans

De bæredygtige sneakers og jeans er gode basisting i en grøn garderobe, som med fordel kan suppleres med de fede genbrugsfund. Her er et par bud på udvalgte produkter, vi lige nu er fristet til at købe.
 

Når produktionen af bare én t-shirt kræver omkring 1.400 – 3.000 liter vand – ja, så bør man væbne sig med god smag og kvalitetssans, når man beslutter sig for at svinge dankortet. Så er der større chance for, at vi kan gå med tøjet i lang tid. Det bedste for miljøet er helt klart, at vi køber mest muligt brugt, og at vi går efter de bæredygtige produkter, når vi køber nyt.

De bæredygtige sneakers og jeans er gode basisting i en grøn garderobe, som med fordel kan suppleres med de fede genbrugsfund. Sneakers, fordi det er noget, vi som oftest når at slide op, inden de skifter fødder, og fordi det bare er lækkert at have nye sko. Jeans, fordi der er flere lækre, bæredygtige modeller at vælge mellem, og der er god chance for at de får en lang levetid, inden de er slidt op og skal returneres til genanvendelse.

 

Sneakers

De fleste skal bruge et par sneakers, så hvorfor ikke vælge et par der både er trendy og bæredygtigt produceret?

Veja sneakers er lavet af fair-trade gummi, økologisk bomuld eller vegetabilsk garvet læder – og så er de pæne. Farvningsprocessen sker ved hjælp af planteekstrakter og uden brug af tungmetaller.

Veja vægter bæredygtighed i arbejdsforhold, produktion, CO2-regnskab, transport og emballage. Læs mere her: project.veja-store.com

Veja skoFå dem her

Du kan få et stort udvalg den internationale webshop, veja-store, hvor du blandt andet kan finde veganske sko. Men man kan også få Veja skoene på flere steder i DK:

Til mænd kan du finde de trendy og bæredygtige sneakers i butikken chho.dk  – i webshoppen eller i butikken på Østerbro i København, hvor de også har flere genbrugsting.

Til kvinder (eller til unge) kan du få dem i River and Raven, enten i Store Kongens Gade i København eller online her. River and Raven har i øvrigt et koncept, der går ud på kun at forhandle produkter, der er certificeret eller lever op til kravene om bæredygtig produktion, så du kan også finde andre gode fristelser derinde.

Vi ville også gerne have købt de nye Adidas sneakers, som er lavet af plastikaffald fundet i havet ved Maldiverne, men de er allerede udsolgt, så vi må blot håbe, at de laver nogle flere.

 

Bæredygtige jeans

featuredNUDIE jeans
Jeans af 100% økologisk bomuld, recycling af brugte jeans og gratis reparation i flere lande. Der er pt ingen repair-shop i Danmark, men man kan så bestille et gratis repair-kit. Top-lækker og meget holdbar kvalitet, holder pasform og skal derfor vaskes yderst sjældent. Der er masser af flotte modeller at vælge mellem og de fås nu til udslagspris online på www.nudiejeans.com eller i River and Raven.
NUDIE jeans er GOTS certificeret, og lever dermed op til de højeste krav til både dyrkningen af den økologiske bomuld, til de mest harmløse produktionsmetoder og til de bedste arbejdsforhold for de ansatte

MUD jeans
Du kan LEASE dine jeans! Fantastisk, cirkulært koncept, hvor du løbende kan udskifte modellen, og alle jeans bliver genanvendt til nye jeans. Alt i økologisk bomuld. Der findes desværre ikke steder i Danmark endnu, hvor man kan gå ned og prøve dem, men de kan leases eller købes på mudjeans.eu

H&M Conscious
Når giganterne går forrest så batter det, og H&M skal nævnes, fordi de med Conscious kollektionen producerer bæredygtighed på budget. Desuden har de siden 2013 etableret et omfattende recycling system, H&M Garment Collecting, hvor brugt og udslidt tøj får nyt liv. H&M er endnu ikke helt i mål med sine ambitioner om bæredygtig bomuldsproduktion, fair lønninger og 100 % økologi, men Garment Collecting er et stort og vigtigt initiativ, der skal få råmaterialerne til at forblive i et lukket kredsløb. Så hvis du vælger at handle hos tøjgiganten, kan du med fordel stemme med pengepungen, ved kun vælge deres mest bæredygtige produkter,

Du kan få et par billige herrejeans af genindvundet denim her. Damemodellen er ikke genindvundet, men bomulden i jeansen er økologisk og de kan købes her.

 

3 gode apps til bytte og genbrug

GenbrugUanset hvor bæredygtigt dit tøj er produceret, bliver din garderobe betydeligt grønnere, når du vælger at købe brugt tøj.
Så skynd dig at læse Sustainable Livings guide til tre apps, der kan hjælpe dig på vej til en grønnere garderobe.

Du finder den lige her.