Indlæg

Vinterhygge i LED-lysets skær?

 

I denne vintertid giver vi den ekstra gas med brændeovnen og stearinlysene. Vi ved godt, at det ikke er særligt sundt – til gengæld er det hyggeligt. Men hvor slemt er det egentlig med de stearinlys? Og hvad kan man gøre, hvis man ikke vil undvære dem?

Vi har spurgt Lene Midtgaard, forfatter til flere bøger om at undgå kemikalier i hverdagen og klummeskribent hos Sustainable Living.

Lene Midtgaard, hvad gør lys og pejs ved vores indeklima?

lene

Lige så hyggeligt det er med levende lys i stuen og ild i pejsen, lige så forurenende er det desværre for vores indeklima.

Røgen fra forbrændingsprocesser, såsom stearinlys, mados, og brændeovne består af ultrafine partikler, som vi ikke kan se. De er 1.000 gange mindre end et enkelt hår. Men vi indånder dem og de afsættes i de yderste forgreninger af lungerne og overføres til blodet. Den partikelforurening vi bliver udsat for i vores hjem øger risikoen for alverdens slemme sygdomme, såsom blodpropper, luftvejslidelser, hjertesygdomme og kræft.


Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre en forskel for vores indeklima – med blot en lille indsats.

Kan man ikke bare få nogle bæredygtige stearinlys?

Stearinlys er en af de største forurenere og det gælder både stearin-, paraffin- og gelelys uanset længde og tykkelse. Også de svanemærkede – som selvfølgelig stadigvæk er det bedste valg. Vi har som regel tændt lysene i mange timer og over længere tid. Det er derfor de udgør et problem for indeklimaet.


myfacewhen2myfacewhen



Hvis nu man ikke synes, at man kan undvære stearinlys eller ild i pejsen her om vinteren, hvad kan man så gøre?

Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre en forskel for vores indeklima – med blot en lille indsats. Det er jo os selv, der forurener, så de indendørs forureningskilder er vi selv herre over.

Undersøgelser viser, at indholdet af de ultrafine partikler i luften hurtigt kommer ned under sundhedsskadeligt niveau, hvis vi lufter ud. Især hvis vi gør det rigtigt.

Indholdet af ultrafine partikler stiger markant, det øjeblik vi tænder en forureningskilde. Det er f. eks. når vi tænder for ovnen, at der sker en markant stigning af partikler i luften. Især hvis der er forkullede madrester. Så det handler om at holde ovnen og komfuret rent.

Men vigtigst er selvfølgelig at lufte ud. Undersøgelser viser, at indholdet af de ultrafine partikler i luften hurtigt kommer ned under sundhedsskadeligt niveau, hvis vi lufter ud. Især hvis vi gør det rigtigt. Og det er altså ved gennemtræk for blafrende gardiner i 5 minutter. Det er ikke nok bare at åbne et vindue.

Med hensyn til ild i pejsen, så handler det i høj grad om at have en svanemærket brændeovn, en god skorsten og fyre rigtigt. Undersøgelser viser, at det gør en kæmpe forskel.  Læs om, hvordan du fyrer rigtigt her.


Det handler om at holde ovnen og komfuret rent og at lufte ud ved gennemtræk i 5 minutter.


Hvad gør du selv derhjemme, er stearinlys bandlyst i din stue?

img_0615Puha, den er svær, for jeg må indrømme, at jeg selv elsker stearinlys!

Jeg kan anbefale at bruge LED-lys i god kvalitet de steder, hvor man er lidt på afstand fra lyskilden. Det kan være i vindueskarmen eller reolen, hvor man næsten ikke kan se, at de ikke er ægte. Det synes jeg, fungerer æstetisk, og de kan faktisk sprede rigtigt dejligt lys.

Og om vinteren tænder jeg så stearinlys en gang imellem og husker at nyde det. Jeg tænder bare ikke mange og sørger for at lave 5 minutters gennemtræk, når jeg slukker stearinlysene og efter vi har lavet mad. Jeg er begyndt at lufte ud inden vi går i seng om aftenen – det er nærmest blevet en rutine som jeg gør, når jeg børster tænder – så får man nemlig husket det.

 

GODE RÅD TIL DET GODE INDEKLIMA

 

· Luft grundigt og jævnligt ud i rum, hvor der laves mad, bruges stearinlys eller er brændefyring.

· Brug altid emhætte – også når du rister brød, bager eller anvender toastmaskine.

· Rengør jævnligt bradepander, toastmaskine, brødrister, komfuret  (inkl. ovn). ‘

· Kan du ikke helt undvære stearinlys, så brug de svanemærkede af 100 % stearin.

· Luft altid grundigt ud i hele boligen med gennemtræk, inden du går i seng.

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Kaffedrømmen blev til drømmekaffen

Hun tog til Nicaragua for at forske. Da hun vendte hjem var det ikke bare med rygsækken fuld af forskningsresultater, men også som ejer af en bæredygtig kaffeplantage.
 

I 2003 drog Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, til det naturskønne fredede område Miraflor i Nicaragua for at forske i konflikter, der opstår, når vand er en knap ressource. Her mødte hun Adolfo, en lokal kaffebonde, der ikke bare dyrkede kaffe, men også var meget aktiv i lokalmiljøet og havde gode overtalelsesevner i de lokale foreninger.

“Han får også charmeret sig ind på mig,” siger Helle Munk Ravnborg og smiler.

Alt starter med en drøm
helle2På et tidspunkt fortæller han, at han er nervøs for, at den jord, hvor kilden, som forsyner det lokale kaffekooperativ med vand til at vaske kaffen, har sit udspring, skal blive overtaget af en, der ikke vil give dem adgang til vandet. Derfor spørger han Helle, om ikke det var noget for hende at købe det stykke jord. Så ville de være sikret adgang til vandet, og så kunne hans halvbror, som havde det med at drikke lidt for meget, komme væk fra byen og bosætte sig der. Det var svært at tage stilling til, men siger Helle Munk Ravnborg med et glimt i øjet:

“Jeg lod som om jeg ikke forstod, hvad han foreslog, for det kunne jeg ikke lige overskue.” 

Jeg lod som om jeg ikke forstod, hvad han foreslog, for det kunne jeg ikke lige overskue.

Kaffen gav ham skolegang
Året efter kom Helle Munk Ravnborg tilbage, denne gang i selskab med sin mand Jakob Kronik og deres to børn. En af Adolfos ’bonussønner’ var færdig med grundskolen og ville gerne læse videre, men der var ikke råd til at sende ham i videregående skole. Adolfo og hans kone Martha spurgte derfor om Helle og Jakob havde mulighed for at hjælpe.

Om Helle Munk Ravnborg

  • Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke
  • Ejer af Cafe Sueños og Risteriet Sueños på Bornholm
  • Gift med Jakob og har to børn.

“Det ville vi egentlig gerne, og det handlede ikke om så mange penge, så vi kunne sagtens, men et eller andet sted, syntes vi, at det ville blive lidt formynderisk at give penge og tjekke, om de nu også blev brugt på skole, så det brød vi os ikke om,” fortæller Helle.

I stedet foreslog Helle og Jakob, at hvis nu de købte det stykke jord, som Adolfo havde talt om året forinden, og familien så dyrkede den kaffe, der var på jorden, så kunne de bruge pengene fra salget af kaffen til videreuddannelse af familiens unge. Og så var det jo også et stykke jord, der passede godt sammen med Helles forskning i lokal vandforvaltning.

“Vi tænkte, at hvis vi nu køber det stykke jord, så er vandadgangen sikret, og så kan de dyrke den jord, sælge kaffen og bruge pengene på skolepenge, så det synes vi jo passede godt sammen,” siger Helle Munk Ravnborg.

Fra lidt jord til 12 hektar
Det syntes den Nicaraguanske familie var en fantastisk ide, men med udsigt til egen kaffedyrkning, så kendte Adolfo og hans familie pludselig et stykke jord, der var endnu dejligere, og hvor jorden var perfekt til kaffedykning.

Det blev det stykke jord, Helle og Jakob endte med at købe. I de følgende år gik det op for Helle og Jakob, at det var en virkelig god kaffe, som blev dyrket i området, og de valgte at udvide kaffeplantagen, sådan at de på sigt ville kunne fylde en container med grønne kaffebønner og sende dem til Danmark. I dag er kaffegården på tolv hektar, og det er Adolfos bonussøn Elvin, som i dag er en ung mand, der har hovedansvaret for dyrkningen af kaffen.

img_5521Økologi og Fairtrade
Kaffeplantagen ligger i et fredet område ned til den lille Coyol flod, og kaffen dyrkes i underskoven af den naturskov, der er i området, efter de krav, der stilles til økologi. I dag er der kaffe på omkring halvdelen af jorden, mens resten får lov at stå som naturskov. Og kaffen, som Adolfo og familien dyrker på deres jord, køber Helle og hendes mand.

“Vi har aftalt med dem, at vi køber kaffen af dem, til en pris som var den økologisk certificeret og Fairtrade, selvom den ikke på papiret er certificeret, og så betaler vi en bonus oveni på 25 procent, fortæller Helle Munk Ravnborg.”

En drøm blev til virkelighed
På den måde blev Café Sueños til. Det betyder drømmekaffen.

Vi har aftalt med dem, at vi køber kaffen af dem, til en pris som var den økologisk certificeret og Fairtrade, selvom den ikke på papiret er certificeret, og så betaler vi en bonus oveni på 25 procent

img_0024I september 2016 åbnede Helle og Jakob så Risteriet Sueños i en renoveret staldbygning ved Østerlars på Bornholm. Her rister de selv kaffebønnerne fra Nicaragua.

I dag, 12 år efter Helle og hendes mand købte det første stykke kaffejord, er Elvin, sønnen i den nicaraguanske familie, færdig med gymnasiet og har uddannet sig til notar også.

“Og det er jo rigtig dejligt at være med til også at have sikret det,” afslutter Helle Munk Ravnborg og smiler.

Læs mere om drømmekaffen på suenos.dk, og se hvor du kan købe det her.

Derfor skal du kende Cradle to Cradle

Er opskriften på at redde verden allerede opfundet eller er det for godt til at være sandt? Vi har spurgt Lasse Lind, formand for NGO'en CradlePeople og arkitekt hos GXN.
 

En verden uden affald, hvor vores produkter, huse og byer bidrager til et bedre miljø og renere luft. Er det en lalleglad utopi eller et realistisk fremtidsscenarium? Arkitekt Lasse Lind mener, at det er det sidste. Læs med og bliv klogere på ideologien og designprocessen Cradle to Cradle.

Hvad er Cradle to Cradle for noget, og hvorfor skal vi kende det?

Grundlæggende handler det om, at vi slet ikke skal producere affald. Vi skal tænke fra vugge til vugge, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, hvor de kan genanvendes igen og igen. Og al produktion skal foregå med vedvarende energi.

Cradle to Cradle er en anden vej frem på miljøudfordringerne – en måde at skabe grøn vækst og fejre vores innovationskraft i stedet for blot at minimere vores fodaftryk og gøre det hele lidt mindre dårligt. Det handler om, at vi skal skabe holdbare helhedsløsninger, i stedet for bare at lappe på de eksisterende.

­

På den ene side er Cradle to Cradle en åben, filosofisk vision for, hvordan vi kan omstille vores samfund, og samtidig omhandler det nogle meget konkrete certificeringer, virksomheder kan få, hvis de tænker deres produktion i kredsløb.

Du er formand for NGO´en CradlePeople. Hvem er I, og hvad vil I?

CradlePeople vil lave et samfund uden affald, hvor vi gør op med forbrug-smid-ud kulturen og omstiller til en cirkulær økonomi, hvor vi deler, leaser og lejer, og hvor producenterne tager ejerskab overfor råmaterialerne. Det gør vi ved at bringe virksomheder, borgere, politikere og uafhængige interesseorganisationer sammen. Vi tror på, at vidensdeling er vejen frem, og at vi kan ændre tingene, hvis vi mødes på tværs af faggrænser, brancher og politiske skel.

Vi er et borgerinitiativ – dét første kan jeg godt tillade mig at sige – der for alvor tog Cradle to Cradle filosofien til os. Før industrien og regeringerne kom med på bølgen. I virkeligheden var vi bare en organisation af engagerede borgere, der så lyset først – og tænkte, at vi måtte arbejde for, at Danmark bliver førende på denne grønne dagsorden, og det synes jeg godt man kan sige, at vi har en stor del af æren for, at vi i dag kan sige, at Danmark er.

Det lyder jo meget godt, men også lidt hippie-utopisk. Hvordan sørger vi for, at der fortsat er god, gammeldags vækst i et samfund, hvor vi ikke smider noget ud?

Hvis vi skulle gentage den materielle vækst vores forældres generation har haft, så skulle vi hver have 3 biler og 2 huse. Gør det os dybest sted gladere? Og vil vi arbejde så meget mere for at få de ting? Jeg mener, at den form for vækst har udspillet sin rolle som meningsskaber i vores liv.

“Vi skal nok til at beskrive og forstå vækst på en mere holistisk måde end i dag – altså vækst er ikke bare at have flere ting.”

Lasse LindVi kan også vende den om og sige: Kan vi blive ved med at have den vækst og velstand vi har nu, hvis vi ikke omstiller os? Nej det kan vi ikke, for vi har ikke nok råmaterialer eller fossile brændsler – vi bliver nødt til at omstille os.

Vi skal nok til at beskrive og forstå vækst på en mere holistisk måde end i dag – altså vækst er ikke bare at have flere ting. Jeg tror, at vækst i fremtiden vil forstås mere som åndelig vækst, vækst i viden, mulighed for at udleve sig selv mere kreativt, eller hvad det nu kan være. Og med vejledning fra Cradle to Cradle kan vi sagtens opretholde et rigt liv med materiel velstand, da man sørger for, at der også er råmaterialer til fremtidige generationers behov.

“Jeg kan efterhånden ikke se nogle gode argumenter for at have affald.”

Har du nogle gode eksempler på, at det kan betale sig som forretning?

Masser. Ofte betaler virksomheder jo for at komme af med affald – især det giftige. Hvis du kan gøre den udgift til indtægt, så har du vundet økonomisk set – det jo nærmest børnelogik.  Så jeg kan efterhånden ikke se nogle gode argumenter for at have affald.

Et godt eksempel er den schweiziske tekstilfabrikant Rohner, som har udfaset alle giftige farvestoffer fra deres tekstilproduktion, så i stedet for at betale afgifter for at udlede forurenet vand, så kan de udlede renere vand end de tog ind. De kunne simpelthen spare store beløb i deres produktion, og samtidig få en masse branding på at være et miljømæssigt ansvarligt firma. Hollandske DESSO og danske Egetæpper har gjort det samme.
En anden ting er, at i takt med at miljølovgivning bliver mere holistisk og strammet, så tror jeg vi i højere grad vil se, at man vil holde virksomheder ansvarlig for hele den produktion de har.

I dag kan du købe et eller andet fra for eksempel Kina og tænke, hvordan fanden kan det være så billigt? Det kan det, fordi virksomhederne i dag ikke betaler for alle de eksternaliteter deres produktion forårsager.

Hvis man for eksempel har en produktion, der forurener en flod, så betaler virksomheden måske ikke for det, men omkostningerne findes jo, de er reelle. Det er man i mange brancher bevidst om vil ændre sig i fremtiden. Når man leverer et produkt, har man ansvar for hele kæden, altså helt tilbage fra man udvinder nogle råmaterialer og laver et produkt til det dør i den nuværende form – også når det skal afskaffes og er pisse giftigt.

Og de virksomheder der ikke fanger det og bruger det aktivt i deres forretningsmodeller, ved for eksempel at udnytte restprodukter – de kommer til at tabe i det globale kapløb.

Al den genanvendelse af råmaterialer, fører det ikke bare til en hel masse CO2-udledning?

Det kommer jo helt an på, hvordan logistikken er – man kan godt finde eksempler, som produktionsapparatet er i dag, hvor det er bedre kan betale sig i et CO2-regnskab at lave et nyt produkt end genanvende et gammelt.

“…det handler om mere og andet end bare CO2.”

CO2 udfordringen mener jeg vi relativt simpelt kan løse med en smartere og mere bæredygtig energiforsyning. Grundlæggende tror jeg på, som Cradle to Cradle også foreskriver, at vi skal omstille vores energisystem til vedvarende energikilder. Så bliver de udfordringer mindre.

Se for eksempel på Tesla, som vækster og leverer løsninger, der på alle måder er bedre end dem der er fossilt drevne.

Personligt har jeg det også sådan, at det handler om mere og andet end bare CO2. CO2 er er en meget konkret måde at måle bæredygtighed på, og det skal vi gøre, men jeg kan godt forstå, at folk står af, når det bliver meget teoretiske diskussioner om, hvor mange ppm der nu er i atmosfæren. Og i virkeligheden kan man jo bare gå ud og se de ting, der er galt med vores produktionsapparat. Vi kan jo se, at der er plastik i havet og kæmpe affaldsbunker, der hober sig op flere steder.

“Det vi ikke gjorde for 50 år siden, det må vi gøre nu.”

Hvad gør du selv – bruger du Cradle to Cradle som arkitekt?

Som arkitekt er man tvunget til selvindsigt, fordi vi traditionelt producerer meget affald i byggebranchen og er storforbrugere af energi og materialer. I GXN prøver vi at være en del af løsningen, blandt andet ved at udarbejde en Cradle to Cradle manual til byggebranchen. Nu har vi fulgt op med en ny udgivelse, Building a Circular Future, som prøver at vise, hvordan vi kan bevæge os hen mod en cirkulær byggebranche med alle de kompleksiteter, der ligger i det.

cradle to cradle

Hvad byder fremtiden på inden for Cradle to Cradle?

Jeg tror, vi vil se langt flere virksomheder, der vil certificeres efter Cradle to Cradle i fremtiden – fordi markedet kommer til at efterspørge det.

De stigende råvarepriser i alle brancher afspejler jo, at der er færre og færre jomfrumaterialer, og det har store geopolitiske konsekvenser. Kina sidder f. eks. på store dele af markedet for sjældne jordarter, og det kan vi ikke styre. I dag er vi nødt til at gå i seng med Kina, hvis vi skal have sjældne råmaterialer, ligesom det er tilfældet med de stater, der leverer fossile brændstoffer. Derfor vil virksomhederne drage fordele af at kunne holde på råvarerne selv.

I dag er vi nødt til at gå i seng med Kina, hvis vi skal have sjældne jordarter.

Det ligger i Cradle to Cradle, at der skal komme en ny kontrakt mellem producent og forbruger. De er vant til at skulle sælge så meget som muligt. Hvis du i dag producerer noget, der holder for evigt, så har du hurtigt mistet kunden, som økonomien ser ud i dag. Og det er derfor vi skal omstille vores økonomi, om man så må sige. Det bringer nye forretningsmodeller, hvor virksomhederne tager ansvar for deres produkt og de råmaterialer, det består af.

Derfor vil vi også begynde at leje istedet for at eje vores ting. Selvfølgeligt kan der være en vis glæde ved at eje noget, men vi bruger jo ikke ejerskabet til noget – vi bruger egentligt kun servicen. Råmaterialerne i din fede bil bliver jo til en bunke junk for dig, når du ikke vil køre i den mere. Det samme gælder din telefon, din computer og såmænd dit køkken – du skal kun bruge funktionen ikke råmaterialerne.

Inden for byggebranchen tror jeg, at vi vil se, at fleksible og reversible byggerier, hvor materialerne kan gå i kredsløb, bliver et nyt forretningsområde. Fremtidens bygning vil være en form for materialebank, hvor elementerne for eksempel leases og er udskiftelige.

Det giver kun mening. Et eksempel er virksomheden RGS90, som håndterer byggeaffald og bruger det til vejfyld. Men et betonelement til 1500 kroner er kun 30 kroner værd som vejfyld. Så selv hvis man sagde, at du kunne få halvdelen eller en tredjedel for at brugt beton element, er der jo kæmpe økonomi i at genbruge det.

Det vi ikke gjorde for 50 år siden, det bliver vi så at sige nødt til at gøre nu.

CRADLE TO CRADLE PRINCIPPER

Cradle to Cradle konceptet er skabt af den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemi professor Dr. Michael Braungart.Cradle to Cradle går ud på at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til vores livsvigtige ressourcekredsløb, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer.

Der er tre grundlæggende principper:

1. Affald er føde

I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Cradle to Cradle anskuer alle materialer som en potentiel ressource for enten det biologiske eller tekniske kredsløb.

2. Brug solens energi

Alle biologiske systemer drives af energi fra solen. Cradle to Cradle baserer al produktion og drift af bygninger på energi fra vedvarende og uudtømmelige energikilder som sol og vind.

3. Værdsæt mangfoldighed

Inspireret af den evolutionære udvikling tilskynder Cradle to Cradle os til at værdsætte mangfoldighed og aktivt bidrage til større biodiversitet, ansvarlig kulturudvikling og lokalt designede løsninger.

Kilde: vuggetilvugge.dk