Indlæg

Jul uden forbrugs-tømmermænd

Kender du det? Efter den veloverståede julefejring vågner du op med en smule kvalme. Og tømmermændene skyldes ikke kun rødvinen
 
Kender du det? Efter den veloverståede julefejring vågner du op med en smule kvalme. Og tømmermændene skyldes ikke kun rødvinen til anden eller snapsen til den obligatoriske sild ved alle de foregående julefrokoster. Læs mere

Grønne julegaver

Til ham, til hende, til børnene. Og til din mor! Sustainable Living har fundet et par lækre, grønne gaver til at lægge under træet.
 

Julen varer længe, koster mange penge. Sidste år kostede julen os danskere mellem 8,5 og 8,7 mia. kr viser tal fra Dansk Erhverv, og i år forventer danskerne i gennemsnit at bruge 2515 kroner på julegaver viser en ny undersøgelse fra YouGov lavet for Søndagsavisen.
For at undgå de helt store forbrugs-jule-tømmermænd, så kan det være en god ide at give oplevelser istedet. En tur i biografen, en koncert eller et årskort til noget sjovt. Tilbyd dine tjenester – en oprydning på loftet, en gåtur med hunden eller et klippekort med fodmassage til den store guldmedalje.

Hvis du ikke kan få hele den pukkelryggede med på det, så er her et par ideer til lækre (og lidt grønne) gaver under træet.


dodds1TIL HAM (ELLER HENDE)

Bæredygtig sprut i smuk indpakning. Dodd´s Gin er er den sofistikerede gave, med en karakteristisk smag af bybi-honning. Paradoksalt nok er det også bybi-honning, der forhindrer Dodd´s Gin i at kalde sig 100 % økologisk. Det er bybi-honning ikke, da bierne i sagens natur har hentet sin nektar rundt omkring i byens planter. Til gengæld er honning et produkt med meget lidt forurening. Og i denne gin er alt andet indhold økologisk – og så er det tilmed i en ualmindelig flot flaske. Perfekt gave til ham eller hende, der har alt. Enjoy.

Dodd´s Gin kan eksempelvis købes i Den Sidste Dråbe i Jægerborggade eller i Torvehallerne til ca. 300 kr.

 

sank_inspirationTIL HENDE (ELLER HAM)

Brændenælderisotto, grangløgg og ovnbagte mirabeller. Eller hvad med en hvid havtorn-brownie med skovmærkeflødeskum?

Julie Swane og Johanne Bjørndahls bog “SANK” giver dig adgang til den vilde natur, midt i byen – og hvordan den kan spises. Og så er bogen smuk! Den enkle vejledning til de spiselige planter. lækre opskrifter og et perspektiv på forurening, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik.

Du behøver ikke at være naturekspert, spejder eller Michelin-kok for at gå på opdagelse i naturens vilde spisekammer. Alle kan med lidt  vejledning gå ud og sanke vilde planter og lave lækre retter af høsten.

SANK kan købes her til en pris af 222 kr. inkl. fragt.

 

TIL BØRN
Byggesæt med solceller.
Puds forældreglorien og lad dit barn gå på opdagelse i, hvordan man bruger vedvarende energi. Barnet skal bygge sine egne rally køretøjer eller rumflåde, som kører på solceller. Opbyggeligt og sjovt og ikke et øje tørt.

 

solcelle_rumstation
7-i-1 rumflåde

Fra 10 år. Pris: 225,00 DKK

Køb den her

 

goboatTIL ALLE

Køb en oplevelse i julegave! Det er det mest bæredygtige, vi kan give hinanden, og noget de fleste påskønner.

Mulighederne er mangfoldige og kan gøres mere eller mindre personligt: Gavekort til at gå ud og spise, en massage, en togtur til Stockholm eller en koncert. Sustainable Living vælger her at anbefale et gavekort til BÆST i Guldbergsgade i København, hvor vi kom i syvende himmel af de mest fantastiske, økologiske pizzaer. Mums! Eller hvad med et gavekort til GOBOAT, hvor man kan se frem til at glide lydløst frem på de københavnske kanaler i en solcelledrevne jolle, når vejret igen er til det? Eller et medlemsskab til det kollektive klædeskab THE ORGANIC CLUB, hvor du kan bytte dit lækre vintertøj til nye sommerkjoler, når vinteren går på hæld?

 


karkludTIL MOR OG FAR

Hvis du er en af dem, der ikke kan, orker eller har tid til at strikke dine egne karklude helt uden mikroplastik til hele familien til jul, så kan et par klude i  100 % økologisk bomuld måske være løsningen. De kan pynte i ethvert køkken og kan blandt andet købes i Magasin, MYFAIRSHOP og i ecoego.dk

Og psst…du kan få flere ideer til at undgå mikroplastik i vores artikel her.

 

PÅ BUDGET
Du kan også finde inspiration til et par bæredygtige gaver til ca. 100 kroner i vores artikel her.

De bedste genbrugsbutikker i Stockholm

Bliv smukkere, lækrere og sikkert lidt gladere - tag på sustainable shopping i Stockholm.
 

Der er et hav af gode genbrugsbutikker i Stockholm. Men hvis du har begrænset tid, anbefaler vi at lægge shoppingrunden på Södermalm. Her ligger en masse af de gode vintage- og secondhandbutikker side om side, især koncentreret om Hornsgatan, populært kaldt ”SOFO”-South of Folkungagatan.

Her finder du både de store charity-butikker, som Stadsmissionen og Myrorna, hvor du kan lave gode fund til små penge, og her ligger de små eksklusive – og lidt dyrere –  vintagebutikker, hvor varerne er nøje udvalgt.


1

Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75
Først på ruten – og højest på ranglisten over de billigste velgørenheds butikker – ligger Stadsmission på Skånegatan (der kommer én til på ruten). Stadsmissionen svarer lidt til Folkekirkens nødhjælp, men kvaliteten er meget svingende fra butik til butik. Denne har en kæmpe fundfaktor. Udvalget er stort og varierende og priserne særdeles rimelige. Vi købte et fantastisk silkesæt fra 00´erne og en skøn 70´er festkjole i ægte nylon. Her er der også en god chance for at finde dine nye, brugte yndlingsjeans, i sær hvis du er til ACNE. Priserne og det store udvalg gør denne forretning til en favorit.


NUDIE Jeans, Skånegatan 75

10 meter ned af gaden ligger NUDIE Jeans, som falder lidt udenfor konceptet, da de også sælger nye, økologiske jeans. De skal alligevel med, da de har et bæredygtigt koncept, lækre jeans og et reparationsværksted. Sympatisk!


pop

POP Stockholm, Skånegatan 73

Yderligere nogle skridt ned af gaden ligger vintagebutikken POP Stockholm med tøj og accessoarer från 1950-90-talet. Velkommen til Swinging London i 1960´erne! Gennemført med ansatte i 60´er frisurer. Fører også det brittiska märket POP.

pop3


emmaus
Emmaus Vintage, Peter Myndes Backe 8

Herefter begiver vi os langs Götgatan mod Horngatan, der er én lang paradegade for vintage. På vej derhen kommer vi forbi Emmaus Vintage på  Peter Myndes Backe 8,  velassorteret og lækker med yderst rimelige priser. Retro, gammelt og næsten nyt. God stemning og store chancer for at finde festkjolen, blusen med kant eller dine nye, brugte yndlingsjeans. Kan klart anbefales! Kik også ind på “almindelige” Emmaus lige ved siden af – her er tøjet endnu billigere, men mindre kritisk udvalgt.


 

1

Röda Korset, Hornsgatan 54

Første stop på Hornsgatan er Röda Korset
Her kan du finde en del mærkesvarer, men ikke vintage. Billigt. Langt mellem guldkornene, men mulighed for fund.

2


1

Stockholms Stadsmission, Hornsgatan 58

Lige ved siden af Røde Kors ligger endnu en Stadsmission. God til nips, vinyl, legetøj og adventslysestage. Der er også masser af mere eller mindre slidt tøj i svingende kvalitet. Billigt!


 

judits

Judits second hand, Hornsgatan 75

At gå i Judiths er at træde ind i en verden af forfinet luksus og god stil, hvor alt er gennemført og den grå verden udenfor synes fjern. I Judits ved de, hvordan man præsenterer genbrugt tøj – og hvordan man udvælger det. Man har fuldstændigt styr på trenderne og kender sine klassikere. Frakker, gamle designsolbriller – og sko, smukt festtøj og forfinet casual – her finder du såvel den gamle Dior taske som forrige sæsons udvalgte tøj. Hvis du er i Stockholm, så forkæl dine øjne med et besøg i Judiths, også selv om budgettet ikke er til at fylde indkøbsposen i denne butik.

1


Filippa K second hand, Hornsgatan 77

Har alt det bedste, hvis man er til Filippa K. Ved hvad de ska have for det, men prisvært i forhold til at købe nyt.


Herr Judith, Hornsgatan 65

Ligesom i Judiths second hand er der her tale om nøje udvalgt kvalitet, og det lokale sortimentet fra private sælgere bliver suppleret  med varer fra USA, England og Italien. Vintage og moderne mærkestøj udstilles smukt og sikkert med sans for komposition.


Myrorna, Hornsgatan 96

Mest nips; lampeskærme, bøger og tavlerammer.


Beyond Retro Zinkensdamm, Brännkyrkagatan 82
Sveriges største vintagekæde, hvor tøjet er importeret fra USA. Farver, mønstre og gode priser. Beyond Retro genanvender materialer og syr nyt af flotte stoffer i udtjente modeller. Høj trendfaktor og mulighed for fund, især hvis du kan lide at være lidt farvestærk og stikke ud!


Vintage Hood på Södermalm

På Hornsgatan och omkringliggende kvarter er der tæt med vintage. Her finder du blandt andet:

Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75

POP Stockholm, Skånegatan 73

Emmaus Vintage på  Peter Myndes Backe 8

Stadsmissionen, Hornsgatan 58

Brandstationen, Hornsgatan 64

Herr Judith, Hornsgatan 65

Judiths, Hornsgatan 75

Filippa K second hand, Hornsgatan 77

Myrorna, Hornsgatan 96

Ruth och Raoul, Hornsgatan 116

Beyond Retro, Brännkyrkagatan 82.

3 bæredygtige gaver til ca. 100 kroner

Vi har fundet de lækre gaver til værtinden eller fødselaren - uden at du bliver ruineret.
 

Vidste du, at man kan smage forskel på honning fra Valby og Vesterbro?

honningHonning fra byen er et rent, lækkert og 100% naturligt produkt. Bier er meget lugtsensitive, så de undgår forurenede blomster, og de giver ikke tungmetaller fra sig til honningen. Bybier samler nektar i villahaver, parker, grønne pletter og altankasser. Man kan faktisk smage forskel på honningen fra de forskellige bydele, og om det er høstet forår, sommer eller efterår.

Bybis gaverør “Smag København” indeholder fem glas honning fra fem forskellige bydele, produceret af de bybier, der får København til at blomstre. Desuden får du historien om Bybi i en lille brochure.

Du kan købe produktet hos www.socialgoodstories.dk for 95 kr. plus fragt eller hos en af Københavns 35 lokale forhandlere til 100 kr.

Bybi har i øvrigt en forretningsmodel, som vi er ret glade for i Sustainable Living, da de skaber nye muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, hjemløse og langtidsledige. Det kan du læse mere om her. 

 

greenify_kvadratiskGi´ planterne et økologisk shot!

Hos Greenify kan du få en af Sustainable Livings yndlingsgaver, som er denne smukke stentøj-flaske med økologisk plantegødning. Gødningen kan bruges både på altanen eller til stueplanterne – et godt alternativ til den medbragte rødvin.
Flasken koster 80 kr. hos Greenify og kan købes her.

 

Greenify har i øvrigt et koncept lige i Sustainable Livings smag: Få abonnement på sæsonens økologiske blomster, krydderurter eller spiselige planter og få dem bragt lige til din dør – og de kommer i en altankasse eller krukke i overraskende flot genbrugsplastik. Perfekt hvis du ikke selv har grønne fingre eller tror gødning ikke falder i værtindens smag! Læs mere her.

 

Bambus, bambus, bambus.
Det gror lynhurtigt uden brug af pesticider og kunstgødning og frigiver mere ilt end nogen anden plante. Det batter på CO2 kontoen! Desuden er bambus hårdere end traditionelle træsorter og derfor mindre modtageligt for fugt og smag.

smageske-oekologisk-bambus-bambugive-rest-grydeske-oekologisk-bambus-bambuVi har udvalgt nogle flotte køkkenting i økologisk bambus til en billig penge: F. eks. kan du få en grydeske med en genial lille bølge på bagsiden, så du kan lægge den på køkkenbordet uden at fedte.
Køb den her, blot 39 kr.

Eller hvad med en flot smageske til 35 kr? Køb den her eller i GåGrøn Butik i Jægersborggade 48, København.


peberkarHvis du samtidig køber et salt- og peberkar i samme materiale, har du en samlet gave på den gode side af 100 kr.
De koster 20 kr. stk. og kan købes her

 


kort-salatsaet-oekologisk-bambus-bambu
En anden god bambusgave kan være et kort salatsæt til den lille skål. Det koster 79 kr.

Det kan købes her.


Tip: Du kan også finde flere gode gaver og køkkenting uden mikroplastik.
Se vores artikel, og hvor du kan købe det her.