Indlæg

Skal vi dele?

Han sagde farvel til reklamebranchen for at blive deleøkonom på fuld tid. Claus Skytte er som forfatter til bogen “Skal vi dele” og initiativtager til fællesskabet og byttecentralen “Resecond” lidt af en dele-guru i Danmark. Vi har spurgt ham, hvordan deleøkonomien går og har det - og bedt ham kaste et blik i krystalkuglen. 
 

Vi skal dele, lease og leje for at mindske rovdriften på klodens ressourcer. Men med virksomheder som Uber og Airbnb har deleøkonomiens idealistiske image fået et hak i tuden. Nedlægger deleøkonomien blot produktionsvirksomheder i den gode delesagstjeneste, eller er den i virkeligheden svaret på både vores klimaudfordringer og vejen til vækst og jobs?

I følge Claus Skytte er den globale dele-økonomi drevet af såvel et kulturelt paradigmeskift som af de rå markedskræfter. Deleøkonomien går på to ben. Det ene er, at status har flyttet sig fra det man ejer, til hvad man gør.

“…nu er det vigtigere at bage kage til klassen end at eje en Louis Vuitton taske”

– Der er ikke længere samme status i at eje noget. Med finanskrisen og det crash man oplevede i 2008 opstod deleøkonomien, og nu er det vigtigere at bage kage til klassen end at eje en Louis Vuitton taske, siger Claus Skytte og fremhæver herefter den økonomiske nødvendighed for deleøkonomien, fordi flere skal deles om de samme råmaterialer, hvilket får priserne til at stige.

Clauss Skytte

– Når 2,5 milliarder mennesker er godt på vej til at blive middelklasse, er det indlysende, at de ikke kan ikke bruge samme ressourcer, som vi gør, siger han.

Og det kommer de heldigvis heller ikke til, mener Claus Skytte. Råvarepriserne gør det svært at tjene nok penge på produkter og derfor vinder deleøkonomiske og cirkulære forretningsmodeller frem.

– Ikke fordi hippierne synes det er en god idé, men fordi markedskræfterne får det til at ske. Hvor man tidligere skulle bruge masser af råmaterialer, arbejdskraft og store industriarealer for at producere f. eks. biler, har en tsunami af internetudvikling nu gjort det muligt for et par teenagere i en garage at opfinde f. eks. Uber til en værdi af 2,5  milliarder dollars. Tænk bare på eksempler som Kodak og Blockbuster – de havde ikke set digitaliseringen og delemulighederne komme.

Hvad skete der lige for den idealistiske deleøkonomi, som alternativ til hardcore kapitalisme?

– Deleøkonomien udnytter en overkapacitet af produkter, ledige hænder. Man kan spørge sig selv, hvorfor alle skal eje en bil, når de det meste af tiden bare står og optager plads i gadebilledet? En virksomhed som Airbnb håndterer f. eks. en overflod af tomme boliger, og sørger for, at de bliver fordelt.

“Man kan ikke udlicitere at leve bæredygtigt til en app – det er ens personlige ansvar”

– I Danmark skal vi blot have lagt nogle etiske retningslinier, for at vi kan få lagt diskussionen om unfair konkurrence eller mangel på bidrag til velfærdsstaten i jorden. Virksomhederne skal certificeres, og staten skal lave lille algoritme app, så skatten bliver trukket, der skal komme styr på forsikring og løn under barsel, og så er den potte ude.

Danmark skal være verdensmester

– Der findes ingen grøn knap til at redde verden. Man kan ikke udlicitere at leve bæredygtigt til en app – det er ens personlige ansvar. Og man kan jo vælge at lade deling af ressourcer blive en del af sin livsstrategi, siger Claus Skytte.

Og det er bare med at komme i gang. For Danmark har alle forudsætninger for at blive verdensmester i deleøkonomi:

– Vi har en grøn profil med en stærk tradition for fællesskaber. Vi har 150 års erfaring med andelsbevægelse og foreningsliv, og danskerne har dobbelt så stor tillid til sine medmennesker som andre lande. COOP er ejet af 1,6 mill medlemmer! Det skal vi da udvide til at omfatte delebiler, droner og alt muligt andet.

“… vi har i mange år fået at vide fra vores politikere og ledere, at det er vores patriotiske pligt skabe vækst ved at forbruge og smide ud”

Men vi skal stå tidligt op, hvis vi ikke skal lade os overhale i udviklingen mod en ny verdensøkonomi, mener Claus Skytte. Selv om 30% af de unge herhjemme bruger deleøkonomiske fællesskaber, gælder det blot 11% af de voksne. Det skyldes blandt andet, at vi er opdraget til at forbruge os til vækst.

– Forbrugsbaseret vækst er fortiden, men vi har i mange år fået at vide fra vores politikere og ledere, at det er vores patriotiske pligt skabe vækst ved at forbruge og smide ud. Og vi har store pengetanke i pensionskasser, der kun må investere i fortidige ting. Derfor tager det nok lidt tid at træne os til ikke at eje noget, siger Claus Skytte, som synes at det kun kan gå for langsomt med at bygge vores danske delevirksomheder.

– Vi kan passende alliere os med f. eks. fagforeninger og pensionskasser, så vi vi lejer det af os selv og ikke en eller anden smart amerikansk venture capital. Vi skal ikke vente på, at amerikanerne tager vores værdier og putter dem på en app!

claus

Hvis du skulle tage et kig i krystalkuglen, hvad byder fremtiden på?

Det vi ved er, at det går hurtigt. Der gik 4 år fra klaptelefonen til de smartphones vi har i dag. Tænk hvis det samme sker med biler – hvor meget jern det er, der kan bruges til noget andet. Selvkørende biler vejer f. eks. halvt så meget, og hvis vi ikke længere skal bruge hver sin, så tænk på, hvor meget jern, der kan bruges til noget andet.

Mange af fremtidens jobs er slet ikke opfundne endnu, understreger Claus Skytte.
– Tag f. eks. et job som social media konsulent, det fandtes slet ikke for 10 år siden, siger han.

“Man kan jo begynde at leje sin lejlighed ud eller bytte sin bolig med andre mennesker, for at opdage, at der IKKE har været optaget en pornofilm”

I 1989 spurgte man en masse amerikanske unge, hvad symbolet på frihed var for dem. I følge 65% var det på det tidspunkt bilen. Sidste år spurgte man dem igen, og nu indtager internettet en suveræn 1. plads, mens bilen er røget ned på en 31. plads. En bil er dyr og tung. Internettet er gratis og flygtigt.

Det betyder, at frihed er sat over ejerskab, og det er et godt fundament for, at vi kan dele ressourcerne, i følge Claus Skytte. Derudover handler det mere end alt andet om, at vi har tillid til hinanden. Tilliden til andre mennesker skal danne grundlaget for udviklingen mod mere deleøkonomi understreger han:

– Man kan jo begynde at leje sin lejlighed ud eller bytte sin bolig med andre mennesker, for at opdage, at der IKKE har været optaget en pornofilm, men i stedet står en flaske rødvin og en stor tak.

Læs også:

CradlePeople: Hvad er cirkulær økonomi?

Interview med Ida Auken om cirkulær økonomi

Derfor skal du kende Cradle to Cradle

Se DRs liste over 140 tjenester vi deler.

“Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.”

Der er ingen grund til at forsage det gode liv, bare fordi man går ind for en grøn omstilling. I hvert fald ikke, hvis man spørger Ida Auken. Vi skal blot gå fra at være forbrugere til at være brugere - og så skal vi blive bedre til at definere, hvad det gode liv er.
 

Hun er kåret til at være en af Europas 40 mest lovende ledere under 40 år, tidligere miljøminister for SF og nu MF´er for de Radikale.

Hendes grønne hjertebarn er en omstilling til cirkulær økonomi, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, og al produktion foregår med vedvarende energi.

Vi har sat Ida Auken stævne i hendes hyggelige kontor på Christiansborg. Her, hvor Svend Aukens gamle lænestol i øvrigt har en hædersplads, tager vi en snak om, hvad det gode bæredygtige liv er, og hvilke grønne kampe, der er vigtige lige nu.

I 2016 fik vi Brexit og Donald Trump. Er den globale klimakamp aflyst, og går verden under nu?

Nej, den går tværtimod op i gear, og mange mennesker vågner op til dåd. Indtil nu er der mange, der har tænkt, at der ikke er afgørende forskelle i politik, at det ene kan være lige så godt som det andet. Men nu har vi da i hvert fald fået et generelt wakeup call.

“Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år.”

Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år. Trump kan jo gøre hvad han vil for at stoppe omstillingen til grøn energi, men når sol- og vindenergi er billigere end kul i 48 stater, så får han altså svært ved det.

Det gør mig også optimistisk, at flere mennesker er mere optaget af at få service, end af at eje et produkt. Det er f. eks. ikke længere samme status i at eje en bil – jeg hørte en ung mand sige til sin far, at han ikke ville ha en bil. Han ville hellere have adgang til en Tesla, når han skal på date, en varevogn når han skal flytte og en lille bybil, når han bare skal ind til byen – og i øvrigt gider han ikke parkere den. Ejerskab og frihedsbegrebet har forandret sig i vores bevidsthed.

Det skifte, der er sket dér, gør at erhvervslivet nu har fundet ud af, at miljø og vækst kan hænge sammen på nye, kloge måder.

Du siger, at vi skal dele, bytte og leje i stedet for at eje. Skal vi allesammen flytte i kollektiv med fælles tandbørste?

Det tror jeg ikke. Bevægelsen for en grøn omstilling har gennemgået et identitetsskifte, fra at være identitetspoliti, hvor man skulle være venstreorienteret og have ensrettede holdninger, og i øvrigt være meget moraliserende overfor dem, der ikke mente det samme – til at være en bevægelse, der handler om muligheder. Det er ikke sådan, at du ikke længere kan rejse eller spise eller have det sjovt, for du kan gøre det på en klog måde, og med omtanke for dem, der kommer efter dig. Vi skal leve livet og bruge verden. Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.

stribe
Men er det ikke nødvendigt, at vi giver afkald på mange af vores forbrugsgoder, hvis vi skal sikre kloden for kommende generationer?

Når vi eksempelvis vælger at have adgang til en funktion, i stedet for at eje et produkt, bruger vi meget færre råmaterialer. Der sker også det, at når du ikke ejer din telefon, men firmaet gør, så sørger de for, at den holder længere, den ville kunne opgraderes og repareres, og man ville kunne genanvende alle delene. 

“Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!”

Når producenterne ejer produkterne og dermed råmaterialerne, ender de også det rigtige sted bagefter. Hvorfor skal vi egentlig eje vores køleskab, fjernsyn og opvaskemaskine, hvis vi er sikret adgang til dem de næste 10 år? I den nye økonomi går vi fra at være forbrugere til at være brugere. I stedet for at vi bruger noget op og så smider det ud, så bruger vi noget, der er designet til at kunne blive brugt af mange. Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!

Hvordan vil du definere det gode, bæredygtige liv?

Det er som om, vi først lige er gået i gang med at tænke over, hvad det gode liv er. Vi har alt for længe reduceret menneskelivet til, at vi skal være forbrugere eller producenter. Hvis ikke vi gik på arbejde for at tjene penge, eller var ude og shoppe for at bruge dem, så havde vi svært ved at se, hvad vi egentlig var. Og når man sad til en middag, var det første, man blev spurgt om, hvad man lavede, som i hvilket job man har.

“Jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af.”

Jeg kunne godt tænke mig at tale om, hvad vi også er, altså jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af. Eller jeg er en mor, som kan lide at bygge lego med mine børn. Eller jeg er en ven, der forhåbentlig altid har tid, når man ringer. Tænk, hvis vi begyndte at definere os på den måde. Så tror jeg, vi kommer tættere på, hvad det gode liv er.

stribe2
Hvilke er de vigtigste politiske kampe, vi skal tage lige nu?

Der skal være en klar politisk retning mod, at vi som samfund skal blive fri af olie og gas.
Det er afgørende, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan have vished for, i hvilken retning vi bevæger os, at samfundet ikke lige pludseligt går en anden vej. Pensionskasser, banker og andre investorer skal trygt kunne lægge sine kræfter og investeringer i en grøn omstilling, og den tryghed er meget vigtig at holde i live politisk.

Og så har jeg en vision om, at vi skal være fri for affald i 2050. Danmark har alle forudsætninger for at blive et foregangsland for cirkulær økonomi, hvor vi laver partnerskaber med fødevarevirksomheder, industrien og byggebranchen og undgår affald. Dels fordi vi er et designland, der har fundet ud af at gøre det cirkulære lækkert. Vi er veluddannede og har dygtige håndværkere, med kompetencerne til at lave cirkulær innovation. Og så har vi en befolkning, som ikke oplever det som et overgreb, men som er stolte af at være et grønt land.

“…vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger.”

Mit håb er, at langt flere kan se, at ja, en omstilling er fornuftig på mange forskellige måder.

Det er fornuftigt på grund af klimaet først og fremmest, fordi vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger. Det er fornuftigt for sikkerheden, da vedvarende energi er en sikrere energiform end at skulle importere olie fra Mellemøsten eller gas fra Rusland. Og det er fornuftigt fra et økonomisk perspektiv, fordi man får en masse gratis ressourcer, man kan høste, i stedet for at skulle hive dem op af jorden under dyre og beskidte forhold.

Hvilke kampe vælger du derhjemme i en travl hverdag?

Jeg har så mange kampe på mit arbejde, så jeg prøver at lade være med at lade det blive til en kamp derhjemme. Der er mange ting, der helt naturligt gør mit liv lettere. F. eks. er jeg heldig at have et job, der giver mig råd til en måltidskasse, der gør, at jeg meget sjældent har madspild. Jeg prøver at købe færre ting af en god kvalitet, jeg cykler og bruger delebilsordning. Og så køber jeg økologi når jeg kan, for jeg vil gerne have at mine to drenge også skal kunne få børn en dag, så jeg ser ingen grund til at hælde unødige sprøjtemidler i dem.

“Det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.”

Det hele bliver så i sidste ende ophævet af, at jeg har et job, hvor jeg flyver meget, så det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.

Du ser altid skidegodt ud. Er tøjet din svaghed, eller er du hardcore bæredygtig i din garderobe?

Jeg skal ikke kravle op på en høj hest med mit tøj. Det er ganske svært, synes jeg… Men jeg prøver at købe tøj, som jeg også vil gå med om 10 år, og det lykkes jeg ret godt med.

Og så har jeg en svigermor, der kan sy og få repareret. Hun har en tilgang til verden, som jeg er meget fascineret af. Hun smider aldrig mad ud nogensinde, og hun reparerer alting. Det er en ordentlighed, som jeg gerne ville kunne leve op til.på_gangen

Har du en opfordring eller godt råd til Sustainable Livings læsere? 

Ja, det betyder noget, hvad vi vælger. Vi kan stemme med fødderne og vores forbrugsvaner. Det sender jo et meget klart signal til politikere og beslutningstagere, hvad vi stiller af krav, og det giver de grønne kræfter på Christiansborg legitimitet til at sige, at ønsket om en omstilling er forankret i befolkningen. Og så giver det bæredygtighedsdirektøren i en virksomhed legitimitet til at sige, at forbrugerne vil have det, og er det, der får os til at rykke i den rigtige retning.


Tilbage til forsiden

Ida Auken

Født: 1978

Bor: På Frederiksberg

Familie: Gift med Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School. To børn.

Senest læste bog: Olivier Bourdeaut “Mens vi venter på Bojangles”

Folketingsmedlem for Radikale Venstre (2014-)
Blandt andet Miljø- og landsbrugsordfører samt Klima-, energi- og bygningsordfører

Miljøminister (2011- 2014 (SF))

Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti (2007-2014)

Formand for SF’s Miljøudvalg og formand for Folketingets Miljøudvalg.

Medlem af:
Designrådet og World Economic Forums gruppe for fremtidens ledere

”40 under 40 European Young Leaders” – kåret til at være en af Europas lovende ledere under 40 år.

Medstifter af netværket ”cirkulær økonomi