Indlæg

Spis din by – det er VILDT lækkert!

Hvorfor er det, vi skal spise byens vilde planter? Mød Julie Swane, medforfatter til bogen SANK og brændende ukrudtsentusiast.
 
julie_swane

Julie Swane, arkitekt og ukrudtsentusiast

Forfatter og urteguide Julie Swane synes, at vi skal lade stå til. I hvert fald når det kommer til natur i byen, som skal have lov til at sprede sig og gro, uden at den straks skal tæmmes eller styres.

Julie Swane har en agenda om, at vi ikke snydes fra de vilde oplevelser og nærheden til naturen blot fordi vi bor i byen. Hun er oprindeligt arkitekt, men har valgt tegnestuen fra for at hellige sig sin store passion: At kæmpe for mere biodiversitet i byen og lave mad af vilde planter.

Hvorfor er det lige, at vi skal spise alt det ukrudt?

“Det er godt for os, det er godt for naturen, og det giver oplevelsen af byen en helt ny vinkel. Når vi lader vilde planter brede sig i det urbane rum, får vi mange flere forskellige arter, og vi får glæde af en større varietet af planter. Og hvis du vil have biodiversiteten ind i dit eget system, er det en god idé at spise vilde planter. Til forskel fra de dyrkede planter, har de vilde planter klaret konkurrencen med alle de andre arter. Planter, der ikke er blevet nurset, indeholder vigtige bitterstoffer, som vi ikke kan få på andre måder. I konventionel mad har vi luget ud i bitterstoffer og fremelsket det søde. Den måde, hvor vi dyrker vores mad med kunstgødning, snyder os for nogen af den næring, som vi finder i vilde planter.”

“Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt.”

Naturen ændrer sig drastisk
Grundlæggende er det godt for naturen, at vi sanker, fortæller Julie Swane. At sanke er at høste byens vilde planter. Mange gør det allerede lidt ved at gå på kantareljagt eller samle bær om efteråret. Men naturen er et stort spisekammer med mange muligheder. En del af de planter og vilde urter, der er spiselige, er enten på Naturstyrelsens liste over arter, der breder sig kraftigt eller er invasive og som man gerne vil af med.

dsc_0103

 

“Der er et slags Holocaust på udvalgte planter. Der er fokus på invasive arter, f. eks. japansk pileurt og hybenrose, der nærmest skal udryddes. Man glemmer, at grunden til at de kvælstofelskende arter breder sig er fordi landbruget importerer næringsstoffer til f.eks. svin, som spredes og dermed skaber overgødskning – derfor ændrer naturen sig så drastisk.
Jeg synes, det er synd på den måde at dæmonisere planterne for at udnytte ressourcerne. Vi må starte et andet et andet sted og overveje, hvilke betingelser vilde planter skal have i det urbane rum. Og i mellemtiden kan vi med fordel spise os tykke og fede i kvælstofselskende planter som brændenælder, havtorn og mælkebøtter,” opfordrer Julie.

Men er det ikke giftigt med al den forurening, som de vilde planter er udsatte for i byen?

“Forureningsaspektet var faktisk det emne, der var sjovest at gå i dybden med, da vi skrev bogen SANK. Vi vidste godt, at det er den største bekymring og barriere for folk, i forhold til at sanke, udover, om man er risikerer at gøre skade på naturen. Derfor fik vi lektor Jacob Magid fra KU til at bidrage med sin forskning om emnet. Og konklusionen er, at vi faktisk godt kan pakke angsten for forurening helt væk. Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt. Grunden til det er, at planter optager forsvindende lidt tungmetaller, da de jo ikke har fedtvæv. Så ja, du må gerne spise æbler fra din egen have!”

havtorn

I følge Jyske Lov må man samle så mange råvarer i naturen, som man kan have i sin hat.

 

Lad det stå lidt vildt
Vi skal gøre plads til de naturlige overgange i landskabet, ikke inddele det i skarpe rum, mener Julie Swane. Lære at nyde det vilde. Plukke nogle vilde grene i stedet for at købe en konventionel buket til værtinden.

“Der er en glæde ved at få en buket, en smuk blomst eller gren nogen selv har plukket, og samtidig kan man lære planterne at kende. Eller hvorfor ikke plukke en buket brændnælder til værtinden, for at rykke lidt ved tingene. Det koster mange ressourcer at opdyrke konventionelle købeblomster, og samtidigt snyder vi os selv for den oplevelse, det er at selv finde planterne i sit lokalområde.”

dsc_0056

Hvad er det bedste ved at sanke, og hvorfor går du så meget op i det?

“I mit arbejde bruger jeg nogle af de ressourcer, som andre bruger en masse tid på at bekæmpe; nemlig ukrudt. Det er en sanselig nydelse, og giver konkret nytte og en daglig lykkefornemmelse, når man ser ting spire frem. Sankning giver basal tryghed – går alt galt er jeg altid i stand til at få et måltid mad. Jeg går ind for, at vi bliver mere selvforsynende, både med vilde og dyrkede spiselige planter. Det kan vi sagtens i byen. Vi kan også have høns og avle vores egne kaniner! Det skal ikke være en hindring at bo i byen, hverken når det kommer til de fede naturoplevelser, eller at have en større selvforsyning af mad. Og så elsker jeg det vilde…”

Julies yndlingssteder at sanke i København
“Mine yndlingssteder til sankning i København er Valbyparken og Dragør Strand. En stor del af planterne står vildt, der er buske og træer, og ind i mellem “slår” de, det vil sige, at der kommer nye urter.”


sanker.dk kan du se, hvilke planter du skal kigge efter i de forskellige måneder, og hvor det er godt at sanke. 

byhøst.dk finder du en kort vejledning i at komme godt i gang med at sanke. 

Vil du have den fulde guide til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik, så køb Julies og Johanne Stege Bjørndahls smukke bog SANK.  Så får du også lækre, eksotiske og nemme opskrifter til at bruge de vilde planter hele året rundt.

featured3


 
OM JULIE SWANE

Familie: Mand – Nicolai. Datter – Sonja. Hund – Snus

Bor: Christianshavn

Senest læste bog: “How to grow fresh air” (som jeg er ved at oversætte til dansk)

Yndlingsurt: Japansk Pileurt

Medforfatter til bøgerne SANK og Mad med Gran med Johanne Stege Bjørndal, arkitekt og urban urteguide. Arbejder i Botanisk Haves butik, oversætter plantebøger, afholder kurser for Ældresagen om naturoplevelser og demens. Og er lige udkommet med “fOkus kalender”, der er trykket på bæredygtigt papir hos trykkeri med egen vindmølle.

Vær med på moden med Slow Fashion

Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og er Slow Fashion løsningen? Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.
 

Bæredygtig mode er ikke ensbetydende med hørskjorter og fodformede sko. Det bliver man hurtigt klar over, når man træder ind i Regitze Bays smukke butik i Store Kongensgade i København, hvor fristelserne er mange og omgivelserne er en fest for øjet.

– Da jeg fik barn, ændrede mit forhold til tøj sig. For jeg ville ikke nøjes med at klæde mit barn bæredygtigt på – jeg ville også selv have mulighed for at gå i økologisk bomuld og lækkert design, der var produceret uden for mange kemikalier og på en socialt ansvarlig måde, fortæller Regitze.

Dengang var der ikke særligt meget bæredygtigt tøj at vælge imellem, og der er heldigvis sket meget på markedet siden. I RIVER and RAVEN samler Regitze håndplukket mode og livsstilsprodukter, der er miljømæssigt og socialt bæredygtigt produceret, som oftest økologiske, og hvor der er lagt vægt på rene materialer af høj kvalitet.

Men Regitze bruger dog ikke altid selve bæredygtigheden, til at sælge sit tøj.

– Jeg vil have, at folk kommer ind fra gaden, fordi de synes, at tøjet er lækkert. Først når de har forelsket sig i noget af tøjet, fortæller jeg, at det i øvrigt også er økologisk og bæredygtigt produceret. Tit er reaktionen noget i retning af: “Er den økologisk? Den er da ellers virkelig flot!”

For Regitze er bæredygtighed i lige så stor udstrækning et spørgsmål om at udvælge tøj, der er både designmæssigt og kvalitetsmæssigt langtidsholdbart, for at vi kan komme problemerne med Fast Fashion til livs.

Men hvad er Fast Fashion egentlig?
Fast fashion er et begreb, man bruger til at beskrive den tid, det tager, for catwalktendenser til at nå highstreetbutikkerne, som H&M, ZARA og TopShop. Hvor vi tidligere blev fristet af 4 årlige kollektioner, lancerer highstreet butikkerne nu hele 52 årlige kollektioner. Det skal altså produceres enorme mængder tøj i dårlig kvalitet, og det skal være billigt. Det har store miljømæssige konsekvenser, da det kræver enorme mængder vand og kemikalier. Det betyder dårligere arbejdsforhold og et enormt overforbrug.

– Varerne bliver fjernet eller flyttet rundt uge for uge, og vi forbrugere føler, at vi skal skynde os at købe, hvis vi vil være med på moden. Vi forbruger 80 milliarder stykker tøj på verdensplan årligt. Men faktisk har verden så store lagre af tøj, at vi kan vi stoppe med at producere tøj i dag, og stadigvæk klæde hele jordens befolkning på i 10 år, fortæller Regitze Bay.

Se Regitze fortælle om problemerne ved Fast Fashion og, hvad du selv kan gøre for at være en del af løsningen i denne korte og inspirerende film:


Hvad er løsningen på det?
Regitzes råd lyder:

– Find din egen stil og køb holdbare, rene materialer. Så er det mest sandsynligt, at du har lyst til at blive ved med at gå med det i de kommende år.

– Gå efter certificeringer og mærkeordninger, der sikrer social og miljømæssig bæredygtighed.

– Pas på dit tøj, og reparér det, når det går i stykker.

– Vask på lave temperaturer, luft dit uldtøj, det er delvis selvrensende og undgå for alt i verden at tørretumble. Tørretumbleren spiser dit tøj!

Selvom genbrug altid vil være det mest bæredygtige valg, fordi tøjet allerede er produceret, kan det sagtens kombineres med lækkert og bæredygtigt nyt tøj i høj kvalitet, der holder længe. Det er efterspørgslen, der afgører under hvilke forhold verdens tøj skal produceres. Hvis vi vil Fast Fashion til livs, skal vi stemme med fødderne – og Regitzes butik er et af de fantastiske steder at gøre dét.

Vil du læse mere om forskellen på økologisk og konventionel bomuld, så få overblikket i denne artikel af Danmarks Naturfredningsforening.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans.

gots


RIVER and RAVEN
Store Kongensgade 116B
1264 KBH K
www.riverandraven.com

Åbningstider:
Ons-tors fra 12-17.30.
Fre fra 12-18.
lørdag fra 10-14.


TIP: Der er en god chance for, at du har lyst til at vedligeholde og reparere dit tøj, når du har valgt god kvalitet og tidløs design. Hvis du ikke selv er handy med nål og tråd, er der masser af mulighed for at aflevere tøjet til en skrædder. Her er et par, der har fået gode anmeldelser:

WAY TO RENEW
Online skrædder, leveret direkte til døren. Syr også dit tøj om og redesigner ved behov.

MILANO SKRÆDDERI
De tager også i mod forsendelser og betaler fragt den ene vej.
Nørregade 24 • 1165 København K • TLF: 33 91 14 00

PN Design
Reparerer, tilpasser og redesigner.
Sønder Allé 30 • Aarhus c • Tlf.: 86 15 01 04

Film: Vælg bæredygtigt i modejunglen

Se 3 små videoer, der gør det lidt nemmere for dig at vælge bæredygtigt i mode-junglen. Mød både genbrugsguruen, iværksætteren, der sælger babytøj på abonnement og stylisten, der viser vej til det lækre, bæredygtige slowfashion...
 

Mange af os ved, at en lørdagskylling til 35 kr. sandsynligvis er ensbetydende med, at den har haft et lorteliv, og at vejen til køledisken er kantet af pesticider, grundvandsforurening og alverdens dårligdomme.

Men vi glemmer ofte at tænke på, at den alt-for-billige t-shirt fra Cambodia sandsynligvis har haft tilsvarende omkostninger på sin vej ind i vores klædeskab – og med frygtelige forhold for dem, der producerer vores tøj i tilgift.

Mens der efterhånden er mange, der vælger, at mælken og agurken skal være økologisk, kniber det ofte med at vælge bæredygtigt, når vi køber nyt tøj.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er beskidt
Men det er der ellers god grund til, for lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange mere end for 20 år siden. Størstedelen af de 16 kilo bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af pesticider og insektgifter er blandt nogle af de problemer, der knytter sig til bomuldindustrien.

Få et par gode råd i filmene
Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Der ER heldigvis måder at vinke farvel til den sorte samvittighed, når du køber tøj, uden at du nødvendigvis behøver at få lommesmerter. Se hvordan i de følgende tre, små film, som vi har lavet for Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans
.


FAST FASHION ELLER SLOW FASHION
Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og hvordan er Slow Fashion løsningen?

Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af butikken RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.

Læs mere om RIVER and RAVEN og slowfashion her.


REDUCE; REUSE; RECYCLE
Selvom mange er begyndt at købe mere bæredygtigt produceret tøj, så køber vi alt for meget tøj og det vi køber ender alt for hurtigt i skraldespanden. Mød genbrugsguruen Lama, der er medstifter af de populære byttemarkeder, og få hendes gode råd til, hvordan du bedst får nyt bæredygtigt guld i klædeskabet. 

Læs mere: Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug


CLOSE THE LOOP
I dag køber vi et stykke tøj, bruger det og smider det ud (måske genbruges det et par gange undervejs, men det ender i forbrændingsovnen). Hvis vi for alvor skal være bæredygtige, skal vi genanvende de fibre vores tøj består af. Det har mange af de store virksomheder heldigvis indset. Få styr på dine kredsløb, hvor du kan aflevere dit tøj og mød også Vigga, som sælger børne – og ventetøj på abonnement.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug

16 kg tøj om året. Så meget køber vi danskere hvert år - og det meste af det smider vi ud igen, langt før det er slidt op. Bytteguruen Lama Juma fortæller her, hvad problemerne er med vores tøjforbrug og produktion i dag. Få hendes gode råd til at gøre dit forbrug mere bæredygtigt i en kort video.
 

Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Det er et mantra for Lama Juma, som har været en af de drivende kræfter til at udbrede byttemarkeder over hele Danmark.

– Meget af vores tøj forlader ikke engang klædesskabet, fortæller Lama:

– Vi køber mere end vi har brug for, og ofte bliver det solgt meget billigt, fordi det bliver produceret til at blive slidt op eller nusset hurtigt – så vi kan komme ud og købe noget mere.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er beskidt
Lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange så meget som for 20 år siden.

– Størstedelen bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op, fortæller Lama.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af vand, pesticider og insektgifter stammer fra produktionen af bomuld.

Bomuld er den suverænt mest sprøjtede afgrøde i verden og kun en til to procent af verdens bomuld er dyrket økologisk. Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Reduce, reuse and recycle

Løsningen er, i følge Lama, at vi bliver meget bedre til at bruge det tøj, der allerede er produceret, i stedet for at hive nye ressourcer op af jorden.

– Halvdelen af mit tøj er fundet på byttemarkeder eller i genbrugsbutikker, og der er heldigvis meget man selv kan gøre for at sikre en bedre udnyttelse af vores ressourcer, forklarer Lama.

– Reduce, Reuse og Recycle er den tommelfingerregel,  jeg plejer at huske på. Kan man huske at efterleve disse tre ord, der betyder reducer, genbrug og genanvend, er man allerede godt på vej.

1. Reduce
Køb færre ting. Når du køber nyt, så vælg holdbare produkter i god kvalitet. Gå efter tøj, der er lavet af økologisk bomuld eller hvor der er brugt færre kemikalier i produktionen. Se efter GOTS mærket, Svanemærket og Øko-Tex mærket.

2. Reuse
Køb tøj brugt og giv dit eget tøj videre, når du ikke længere bruger det. Brug genbrugsbutikker, loppemarkeder og byttemarkeder.
Der er også mange apps, der gør det nemt at genbruge, som Den Blå Avis, Gul og Gratis, Trendsales og Sharepeeps.

Se for eksempel Sustainable Livings anmeldelse af tre gode apps til bytte og genbrug.

3. Recycle
Når tøj og andre tekstiler, som håndklæder og lagner, er slidt op, kan de stadig få et nyt liv, hvis du afleverer dem til genanvendelse. Tøj, håndklæder og hullede sokker kan alt sammen afleveres hos eksempelvis H&M, som en med i I.COllect ordningen, I:CO-system, hvor fibrene kan væves ind i nyt stof eller bruges til isolering.

Se også de to andre, korte videor om vejen et bæredygtigt tøjforbrug, som Sustainable Living har lavet for Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro. De varer kun 2 minutter!