Indlæg

Film: Vælg bæredygtigt i modejunglen

Se 3 små videoer, der gør det lidt nemmere for dig at vælge bæredygtigt i mode-junglen. Mød både genbrugsguruen, iværksætteren, der sælger babytøj på abonnement og stylisten, der viser vej til det lækre, bæredygtige slowfashion...
 

Mange af os ved, at en lørdagskylling til 35 kr. sandsynligvis er ensbetydende med, at den har haft et lorteliv, og at vejen til køledisken er kantet af pesticider, grundvandsforurening og alverdens dårligdomme.

Men vi glemmer ofte at tænke på, at den alt-for-billige t-shirt fra Cambodia sandsynligvis har haft tilsvarende omkostninger på sin vej ind i vores klædeskab – og med frygtelige forhold for dem, der producerer vores tøj i tilgift.

Mens der efterhånden er mange, der vælger, at mælken og agurken skal være økologisk, kniber det ofte med at vælge bæredygtigt, når vi køber nyt tøj.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er beskidt
Men det er der ellers god grund til, for lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange mere end for 20 år siden. Størstedelen af de 16 kilo bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af pesticider og insektgifter er blandt nogle af de problemer, der knytter sig til bomuldindustrien.

Få et par gode råd i filmene
Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Der ER heldigvis måder at vinke farvel til den sorte samvittighed, når du køber tøj, uden at du nødvendigvis behøver at få lommesmerter. Se hvordan i de følgende tre, små film, som vi har lavet for Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans
.


FAST FASHION ELLER SLOW FASHION
Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og hvordan er Slow Fashion løsningen?

Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af butikken RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.

Læs mere om RIVER and RAVEN og slowfashion her.


REDUCE; REUSE; RECYCLE
Selvom mange er begyndt at købe mere bæredygtigt produceret tøj, så køber vi alt for meget tøj og det vi køber ender alt for hurtigt i skraldespanden. Mød genbrugsguruen Lama, der er medstifter af de populære byttemarkeder, og få hendes gode råd til, hvordan du bedst får nyt bæredygtigt guld i klædeskabet. 

Læs mere: Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug


CLOSE THE LOOP
I dag køber vi et stykke tøj, bruger det og smider det ud (måske genbruges det et par gange undervejs, men det ender i forbrændingsovnen). Hvis vi for alvor skal være bæredygtige, skal vi genanvende de fibre vores tøj består af. Det har mange af de store virksomheder heldigvis indset. Få styr på dine kredsløb, hvor du kan aflevere dit tøj og mød også Vigga, som sælger børne – og ventetøj på abonnement.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Guide til bæredygtige sneakers og jeans

De bæredygtige sneakers og jeans er gode basisting i en grøn garderobe, som med fordel kan suppleres med de fede genbrugsfund. Her er et par bud på udvalgte produkter, vi lige nu er fristet til at købe.
 

Når produktionen af bare én t-shirt kræver omkring 1.400 – 3.000 liter vand – ja, så bør man væbne sig med god smag og kvalitetssans, når man beslutter sig for at svinge dankortet. Så er der større chance for, at vi kan gå med tøjet i lang tid. Det bedste for miljøet er helt klart, at vi køber mest muligt brugt, og at vi går efter de bæredygtige produkter, når vi køber nyt.

De bæredygtige sneakers og jeans er gode basisting i en grøn garderobe, som med fordel kan suppleres med de fede genbrugsfund. Sneakers, fordi det er noget, vi som oftest når at slide op, inden de skifter fødder, og fordi det bare er lækkert at have nye sko. Jeans, fordi der er flere lækre, bæredygtige modeller at vælge mellem, og der er god chance for at de får en lang levetid, inden de er slidt op og skal returneres til genanvendelse.

 

Sneakers

De fleste skal bruge et par sneakers, så hvorfor ikke vælge et par der både er trendy og bæredygtigt produceret?

Veja sneakers er lavet af fair-trade gummi, økologisk bomuld eller vegetabilsk garvet læder – og så er de pæne. Farvningsprocessen sker ved hjælp af planteekstrakter og uden brug af tungmetaller.

Veja vægter bæredygtighed i arbejdsforhold, produktion, CO2-regnskab, transport og emballage. Læs mere her: project.veja-store.com

Veja skoFå dem her

Du kan få et stort udvalg den internationale webshop, veja-store, hvor du blandt andet kan finde veganske sko. Men man kan også få Veja skoene på flere steder i DK:

Til mænd kan du finde de trendy og bæredygtige sneakers i butikken chho.dk  – i webshoppen eller i butikken på Østerbro i København, hvor de også har flere genbrugsting.

Til kvinder (eller til unge) kan du få dem i River and Raven, enten i Store Kongens Gade i København eller online her. River and Raven har i øvrigt et koncept, der går ud på kun at forhandle produkter, der er certificeret eller lever op til kravene om bæredygtig produktion, så du kan også finde andre gode fristelser derinde.

Vi ville også gerne have købt de nye Adidas sneakers, som er lavet af plastikaffald fundet i havet ved Maldiverne, men de er allerede udsolgt, så vi må blot håbe, at de laver nogle flere.

 

Bæredygtige jeans

featuredNUDIE jeans
Jeans af 100% økologisk bomuld, recycling af brugte jeans og gratis reparation i flere lande. Der er pt ingen repair-shop i Danmark, men man kan så bestille et gratis repair-kit. Top-lækker og meget holdbar kvalitet, holder pasform og skal derfor vaskes yderst sjældent. Der er masser af flotte modeller at vælge mellem og de fås nu til udslagspris online på www.nudiejeans.com eller i River and Raven.
NUDIE jeans er GOTS certificeret, og lever dermed op til de højeste krav til både dyrkningen af den økologiske bomuld, til de mest harmløse produktionsmetoder og til de bedste arbejdsforhold for de ansatte

MUD jeans
Du kan LEASE dine jeans! Fantastisk, cirkulært koncept, hvor du løbende kan udskifte modellen, og alle jeans bliver genanvendt til nye jeans. Alt i økologisk bomuld. Der findes desværre ikke steder i Danmark endnu, hvor man kan gå ned og prøve dem, men de kan leases eller købes på mudjeans.eu

H&M Conscious
Når giganterne går forrest så batter det, og H&M skal nævnes, fordi de med Conscious kollektionen producerer bæredygtighed på budget. Desuden har de siden 2013 etableret et omfattende recycling system, H&M Garment Collecting, hvor brugt og udslidt tøj får nyt liv. H&M er endnu ikke helt i mål med sine ambitioner om bæredygtig bomuldsproduktion, fair lønninger og 100 % økologi, men Garment Collecting er et stort og vigtigt initiativ, der skal få råmaterialerne til at forblive i et lukket kredsløb. Så hvis du vælger at handle hos tøjgiganten, kan du med fordel stemme med pengepungen, ved kun vælge deres mest bæredygtige produkter,

Du kan få et par billige herrejeans af genindvundet denim her. Damemodellen er ikke genindvundet, men bomulden i jeansen er økologisk og de kan købes her.

 

3 gode apps til bytte og genbrug

GenbrugUanset hvor bæredygtigt dit tøj er produceret, bliver din garderobe betydeligt grønnere, når du vælger at købe brugt tøj.
Så skynd dig at læse Sustainable Livings guide til tre apps, der kan hjælpe dig på vej til en grønnere garderobe.

Du finder den lige her.

 

3 gode apps til bytte og genbrug

Uanset hvor bæredygtigt dit tøj er produceret, bliver din garderobe betydeligt grønnere, når du vælger at købe brugt tøj. Her er nogle apps, der kan hjælpe dig på vej til en grønnere garderobe.
 

Det kræver 1400(!) liter – eller mere – for at producere en enkelt t-shirt. Produktion af bomuld indebærer også ofte forurening fra sprøjtemidler og overskydende kemikalier, der forurener grundvandet og det omkringliggende økosystem.

Heldigvis er der efterhånden flere virksomheder og butikker, der tilbyder mere etisk og bæredygtigt produceret tøj (få nogle eksempler her).

Den mest bæredygtige måde at få fornyet sin garderobe er dog til enhver tid at gå efter genbrugsguldet, da det allerede er produceret.
Og hey, så er det en mulighed for ikke at ligne alle de andre i sæsonens fast fashion kollektion.

 

Reshopper – til børnefamilierne
Mere end 75.000 forældre bruger hver uge appen til at købe eller sælge brugt børnetøj eller legetøj, så det ikke ligger de ikke og samler støv i skabet men kommer andre til gavn. Der er så god logik i at købe og sælge børnenes aflagte ting og tøj, for som enhver forælder ved, så går det ret stærkt med udskiftningen i hjemmene.

Appen bruger din lokalitet, så du kan finde det, du leder efter inden for en nær radius af, dér hvor du befinder dig – og hvis du er i sommerhus eller hos en ven, så kan der pludseligt være andre og nye ting inden for rækkevidde.

Hent Reshopper gratis her.

 

tradonoTradono – loppemarked på telefonen
Loppemarkedet på din telefon – sådan beskriver Tradono sig selv. I Danmark har appen knap 200.000 månedlige brugere, der giver nyt liv til omkring 30-50.000 items per måned. Også her kan du søge efter lokalitet.

På Tradonos’ facebookside deler de også flittigt videoer og andre tips, der kan hjælpe genbrugs-rookier lidt på vej ud i byttejunglen.

Hen Tradono-appen her.

 

sharelogoTrendsales – mærkevarer til halv pris
En gammel kending med det helt store udvalg af mærkevarer. Her søger man på mærker eller kategorier, man kan finde det meste, og det er nemt at købe, sælge og bytte.

Handelen foregår over hele landet, så Post Nord kan fortsat opdrive et par opgaver.

Hent Trendsales her

 

Byt til nyt uden apps

Man behøver ikke være digital for at bytte, så her er lidt til de analoge…

Tag på byttemarked
Der er masser af byttemarkeder rundt omkring, hvor du kan komme af med noget af det du ikke længere bruger og komme hjem med noget, som er helt nyt og lækkert for dig, men ikke er nyproduceret og derved langt bedre for miljøet. På byttemarked.nu kan du se, hvor de planlagte byttemarkeder er – og få hjælp, hvis du selv vil lave et.

Besøg eller hold loppemarked
Loppemarkeder har eksisteret siden tidernes morgen. Ideen holder stadig: Kom af med det, du ikke længere bruger, eller find det du lige mangler til en billig penge.
markedskalenderen.dk kan du få et overblik over loppemarkeder i hele Danmark.

Brug de kollektive klædeskaber
Der er kommet flere butikker, hvis forretningsmodel bygger på, at vi kan få gavn af at bytte med hinanden. Måske et medlemsskab til The Organic Club, hvor du kan bytte dit lækre vintertøj til nye sommergevandter, når vinteren går på hæld kunne være en januaride eller bliv en del af Danmarks cirkulære klædesskab, Veras Copenhagen eller resecond.com, hvor man bytte kjoler med andre.

 

3 grønne apps – til dig der vil spilde mindre mad

Sustainable Living har fundet 3 gode apps til dig, der vil være med til at redde maden fra skraldedøden.
 

Når du sørger for at redde fiskefarsen på falderebet i supermarkedet, eller du får tryllet det slatne, halve kålhoved i bunden af køleren om til en lækker suppe, gør du rent faktisk en forskel. For næsten en tredjedel af verdens samlede fødevareproduktion bliver spildt, i følge FN’s fødevareorganisation (FAO), og det har kæmpemæssige konsekvenser for miljøet. Selv om mange fortrinsvis forbinder CO2-udledningen med fossile brændstoffer og ko-prutter, er madspild faktisk en klimaskurk, der svarer til verdens biler, tog og fly tilsammen.

Her er derfor 3 gode apps, der hjælper dig til at forvandle de gode intentioner til handling.


 

Mad Skal Spises
Red datovarerne fra skraldespanden og spar penge.

Appen henvender sig til både forbugere og butiksansatte. Med “Mad Skal Spises” kan du planlægge dine indkøb efter de store prisnedsættelser på datovarer. Med appen kan du dele datovarer, når du møder dem, dér hvor du handler.
Fødevarebanken og Netto står bag appen.

Hent appen her

For Resten
Tryl dine rester om til ny dejlig mad. Står du for eksempel og kigger ned i grøntsagsskuffen og ser et kvart hvidkålshoved, men er blank på, hvad det dog kan bruges til – få et tip i For Resten-app’en! Eller hvad med bøtten i køleskabet med den lille rest kødsovs fra i går? Tryl til ny ret med For Resten-app’en. Det er Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af Mad, der står bag app’en.

Hent appen her

Too Good To Go
Denne app har lige vundet Nordisk Råds Miljøpris. Det er et supersympatisk koncept: Spis lækker take-away til nedsat pris, og hjælp restauranter og bagerier med at sælge deres overskud af fødevarer. Måske mere for dig, der er studerende, end dig der er enlig mor, for du skal være fleksibel, da maden skal hentes ved restaurantens lukketid. Til gengæld er der gode chancer for at få posen fyldt op med velduftende bagværk på vej hjem fra arbejde, da rigtigt mange bagerier er tilmeldt appen.

Hent appen her

 


 

Tilbage til forsiden

VÆLG DINE KAMPE

... i køkkenet, i stuen, i makeup-pungen...
 

Vi lever i en verden fuld af kemikalier, som vi slet ikke kender konsekvensen af. Der er hormonforstyrrende stoffer i din deo og i børnenes legetøj, kræftfremkaldende farvestoffer i meget af vores tøj, microplastik i din ansigtscreme og din karklud. Og det kræver nærmest en phd i bæredygtige indkøb, hvis du skal sikre dig et etisk indhold i din indkøbskurv, når du køber ind til aftensmaden.

MEN fat mod – Sustainable Living prøver løbende med en række artikler at guide dig til at vælge dine kampe og til de bæredygtige valg. Ja, det er en jungle, men der er heldigvis meget du selv kan gøre i din hverdag, der gør en forskel, både for kloden og for dig selv.

 

zenzParfume
Flere danske undersøgelser viser en stor stigning af parfumeallergi i befolkningen, og har man først en parfumeallergi, går den aldrig væk igen. Så hvad gør man, når man ikke vil undvære sin parfume?

Læs klumme her

 

downloadMadspild
… er definitivt en kamp, du skal vælge. Mens din røde bøf, ost og rødvin nok vejer tungt i dit personlige klimaregnskab, giver det dig i det mindste nydelse og har en funktion. Madspild, derimod, er bare dyrt og til ingen verdens nytte.

Her er 3 gode apps til at undgå madspild

 

økologiØkologi
Det er ikke altid, at hverdagen og økonomien går op i en højere enhed med 100 % økologi. Se her, hvilke varer du skal prioritere, når du skal vælge dine kampe.

Læs mere

 

 

 


microplastikKøkkenet

Du behøver ikke at strikke din egen karklud for at undgå microplastik, eller støvsuge helsebiksene for rengøringsmidler for at undgå skadelig kemi. Du kan nøjes med at gå efter den svanemærkede brune sæbe og sulfo, og der er et voksende marked for biologisk nedbrydelige klude og svampe.

Få guiden her

De bedste genbrugsbutikker i Stockholm

Bliv smukkere, lækrere og sikkert lidt gladere - tag på sustainable shopping i Stockholm.
 

Der er et hav af gode genbrugsbutikker i Stockholm. Men hvis du har begrænset tid, anbefaler vi at lægge shoppingrunden på Södermalm. Her ligger en masse af de gode vintage- og secondhandbutikker side om side, især koncentreret om Hornsgatan, populært kaldt ”SOFO”-South of Folkungagatan.

Her finder du både de store charity-butikker, som Stadsmissionen og Myrorna, hvor du kan lave gode fund til små penge, og her ligger de små eksklusive – og lidt dyrere –  vintagebutikker, hvor varerne er nøje udvalgt.


1

Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75
Først på ruten – og højest på ranglisten over de billigste velgørenheds butikker – ligger Stadsmission på Skånegatan (der kommer én til på ruten). Stadsmissionen svarer lidt til Folkekirkens nødhjælp, men kvaliteten er meget svingende fra butik til butik. Denne har en kæmpe fundfaktor. Udvalget er stort og varierende og priserne særdeles rimelige. Vi købte et fantastisk silkesæt fra 00´erne og en skøn 70´er festkjole i ægte nylon. Her er der også en god chance for at finde dine nye, brugte yndlingsjeans, i sær hvis du er til ACNE. Priserne og det store udvalg gør denne forretning til en favorit.


NUDIE Jeans, Skånegatan 75

10 meter ned af gaden ligger NUDIE Jeans, som falder lidt udenfor konceptet, da de også sælger nye, økologiske jeans. De skal alligevel med, da de har et bæredygtigt koncept, lækre jeans og et reparationsværksted. Sympatisk!


pop

POP Stockholm, Skånegatan 73

Yderligere nogle skridt ned af gaden ligger vintagebutikken POP Stockholm med tøj og accessoarer från 1950-90-talet. Velkommen til Swinging London i 1960´erne! Gennemført med ansatte i 60´er frisurer. Fører også det brittiska märket POP.

pop3


emmaus
Emmaus Vintage, Peter Myndes Backe 8

Herefter begiver vi os langs Götgatan mod Horngatan, der er én lang paradegade for vintage. På vej derhen kommer vi forbi Emmaus Vintage på  Peter Myndes Backe 8,  velassorteret og lækker med yderst rimelige priser. Retro, gammelt og næsten nyt. God stemning og store chancer for at finde festkjolen, blusen med kant eller dine nye, brugte yndlingsjeans. Kan klart anbefales! Kik også ind på “almindelige” Emmaus lige ved siden af – her er tøjet endnu billigere, men mindre kritisk udvalgt.


 

1

Röda Korset, Hornsgatan 54

Første stop på Hornsgatan er Röda Korset
Her kan du finde en del mærkesvarer, men ikke vintage. Billigt. Langt mellem guldkornene, men mulighed for fund.

2


1

Stockholms Stadsmission, Hornsgatan 58

Lige ved siden af Røde Kors ligger endnu en Stadsmission. God til nips, vinyl, legetøj og adventslysestage. Der er også masser af mere eller mindre slidt tøj i svingende kvalitet. Billigt!


 

judits

Judits second hand, Hornsgatan 75

At gå i Judiths er at træde ind i en verden af forfinet luksus og god stil, hvor alt er gennemført og den grå verden udenfor synes fjern. I Judits ved de, hvordan man præsenterer genbrugt tøj – og hvordan man udvælger det. Man har fuldstændigt styr på trenderne og kender sine klassikere. Frakker, gamle designsolbriller – og sko, smukt festtøj og forfinet casual – her finder du såvel den gamle Dior taske som forrige sæsons udvalgte tøj. Hvis du er i Stockholm, så forkæl dine øjne med et besøg i Judiths, også selv om budgettet ikke er til at fylde indkøbsposen i denne butik.

1


Filippa K second hand, Hornsgatan 77

Har alt det bedste, hvis man er til Filippa K. Ved hvad de ska have for det, men prisvært i forhold til at købe nyt.


Herr Judith, Hornsgatan 65

Ligesom i Judiths second hand er der her tale om nøje udvalgt kvalitet, og det lokale sortimentet fra private sælgere bliver suppleret  med varer fra USA, England og Italien. Vintage og moderne mærkestøj udstilles smukt og sikkert med sans for komposition.


Myrorna, Hornsgatan 96

Mest nips; lampeskærme, bøger og tavlerammer.


Beyond Retro Zinkensdamm, Brännkyrkagatan 82
Sveriges største vintagekæde, hvor tøjet er importeret fra USA. Farver, mønstre og gode priser. Beyond Retro genanvender materialer og syr nyt af flotte stoffer i udtjente modeller. Høj trendfaktor og mulighed for fund, især hvis du kan lide at være lidt farvestærk og stikke ud!


Vintage Hood på Södermalm

På Hornsgatan och omkringliggende kvarter er der tæt med vintage. Her finder du blandt andet:

Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75

POP Stockholm, Skånegatan 73

Emmaus Vintage på  Peter Myndes Backe 8

Stadsmissionen, Hornsgatan 58

Brandstationen, Hornsgatan 64

Herr Judith, Hornsgatan 65

Judiths, Hornsgatan 75

Filippa K second hand, Hornsgatan 77

Myrorna, Hornsgatan 96

Ruth och Raoul, Hornsgatan 116

Beyond Retro, Brännkyrkagatan 82.

Farvel mikroplastik!

Sustainable Living har fundet og testet en række produkter, der kan erstatte nogle af de største plastik-syndere i vores hverdag.
 

Vores karklude, opvaskesvampe og skrubbecremer indeholder allesammen tusindvis af partikler af mikroplastik, der har én ting tilfælles: De er til skade for dyr, natur og os selv. Fornyligt er det kommet frem, at vores rensningsanlæg, modsat hvad man tidligere har formodet, er i stand til at opfange mikroplastik og forhindre dets videre færd ud i havet.

Der er dog fortsat god grund til at undgå mikroplastik, da de bittesmå partikler hvirvler rundt i vores hjem, hvor vi indånder dem, og de eksempelvis ender i vores mad. Men bare rolig – du behøver ikke at strikke dine egne karklude af økologisk bomuld, hvis det ikke lige er din hobby. Sustainable Living guider her til de plastik-fri alternativer på markedet.

img_0851-1SUZTAIN Skuresvamp

For dig, der hverken har lyst til at spise plastikpartikler i din mad eller bidrage til plastikforureningen i havene. Fungerer som rengøringssvamp og er lavet af 100% naturlig plantefibre. Ridser ikke og ligger godt i hånden. Meget holdbare og effektive – men af en eller anden grund lugter de en smule af hest… Et kort eddike-bad eller lidt kogende vand er dog nok til at fjerne lugten, og så kan de virkelig godt anbefales!

Pris: 49 kr for 3 stk.

Køb dem her


dsc_0024Plastikfri klud – Happy Forest
Denne karklud har en supergod sugeevne, og er derfor et virkelig godt alternativ til den konventionelle engangsklud, der består af 10 % plastik. Denne er lavet af cellulose, (d.v.s. træfibre), og kan i modsætning til vævede bomuldsklude suge 10 gange sin egen vægt. Træfibrene, der er brugt til denne klud, er FSC eller PEFC certificeret. Kluden tåler kogning og kan vaskes såvel i vaskemaskine som opvaskemaskine. Og så kan den komposteres efter endt brug! Pris: 200 kr. for 9 klude.
Du kan blandt andet købe kluderne hos puregreenshop.dk


img_0849

SUZTAIN Karklud

Denne karklud er billig, komposterbar og støtter Plastic Change. Som den ovenstående klud har den en god sugeevne, og den kan vaskes 100 gange. Suztain garanterer desuden for, at man kun bruger miljøfarve til grafiske tryk, som den der ses på karkluden.

Køb 6 stk. for 27 kr. hos www.suztain.dk

 

 

 

 


karkludThe Organic Company Karklud
Denne flotte klud vil pynte i dit køkken og består af 100 % økologisk bomuld. Du undgår mikroplastik, men den har ikke samme sugeevne som den cellulosebaserede karklud. Og så er den ikke helt billig – ca. 55 kr. skal du slippe for en enkelt af slagsen. De fås også i vafflevæv og kan blandt andet købes i Magasin, PureGreen og i ecoego.dk

 


 

img_0855Maistic Multi-klude PLASTIKFRI

En direkte erstatning til multikluden, som vi kender den.

Kluden er lavet af 100% viskose fra det danske firma, Maistic. Den er 100% plastikfri og kan vaskes ved 60 grader (C).

Og så er prisen rimelig: 15 kr. for en pakke med 5 stk. skal du slippe i ecoego.dk

 

 


opvaskOpvaskebørste af FSC certificeret træ

Opvaskebørste i træ med udskiftelig børste, produceret af FSC certificeret bøgetræ. Den er pæn og koster 16 kr.
Køb den hos netspiren.dk, hos helsesam.dk eller i EcoEgo i Nørre Farimagsgade 82 i København.


img_0614Ragattack dishcloth
Retro altmuligklud af genbrugsstof. Nogenlunde sugeevne og kan også bruges som støvklud.

Pris: 49 kr.

Kan købes i Husflideller i EcoEgo i Nørre Farimagsgade 82 i København.


 

 

Sonett rengøringssvamp

dsc_0025Hvis du er en af dem, der ikke kan undvære de traditionelle skuresvampe i skrappe farver, man køber i supermarkedet, er dette et alternativ, der minimerer din brug af microplastik, men ikke helt gør dig fri af det.

Selve svampen er lavet af cellulose og biologisk nedbrydelige fibre af bomuld og sisal, kombineret med høj holdbarhed. Skurken i dramaet er skuredelen, der indeholder 40% genvundet PET polyurethanlim. Efterlader ingen ridser, og kan vaskes ved 60 grader.

Pris: 2 stk for 36 kroner.
Du kan købe svampen hos netspiren.dk



BRUG MINDRE PLAST:
I 2010 endte mere end 8 milliarder plastikposer i naturen. Her er nogle alternativer til at bruge plast i køkkenet.


img_0600Maistic plastikfri affaldsposer
Komposterbare affaldsposer lavet af PLA bioplast, baseret på GMO-fri majs som er dyrket pesticidfrit.

Fås til 20 kr. i EcoEgo.

Køb dem her


fryseposerDu kan også få komposterbare fryseposer fri fra microplastik samme sted.

Findes i forskellige størrelser til 15 kr.

Køb dem her

 

 

 


Bee’s Wrap

skaermbillede-2017-01-05-17-41-23Praktisk madindpakning i økologisk bomuld og bivoks. Bee’s Wrap er et bæredygtigt (og komposterbart) alternativ, som erstatter plastik film, alufolie, plast og staniol. Kan genbruges og holder i op til 1 år. Kan dog ikke bruges til kød, da det kun kan vaskes med koldt vand og mild sæbe. Fås i flere størrelser og mønstre til en pris fra 65 kr. – 180 kr. i www.ecoego.dk

Køb det her

 


Der er efterhånden heldigvis kommet en del fokus på at undgå mikroplastik, og derfor kan man efterhånden til helt rimelige priser købe klude uden mikroplastik i flere store supermarkedskæder, så som Rema 1000 og Netto. Så nu er der snart ingen undskyldning for at have de gamle farvede klude fyldt med mikroplast hængende på hanen i køkkenet.

 

Tilbage til forsiden