Indlæg

Neglelak uden risiko for allergi

 

Det har altid været så svært for mig at finde en neglelak. Neglelak er noget skidt. Så er det sagt! Der er typisk formaldehyd, parfume og andre kedelige stoffer i. Jeg har også ofte oplevet, at mine negle nærmest bliver helt skøre og flosset af at bruge neglelak. Og ikke nok med det. Det forurener også vores indeklima, når vi putter det på. Det stinker, og vi indånder en masse skadelige stoffer. Ja – indrømmet. Jeg er lidt emsig her, og jeg har ikke brugt neglelak i årevis!

Men nu kan jeg endelig bruge de skønne lakker igen, for der er nemlig et nyt neglelakmærke, som bare er tiptop!

Det er mærket By K., som er er det allerførste neglelakmærke i hele verden, der har opnået allergicertificeringen Allergy Certified.

Neglelakkerne fra By K. indeholder hverken parfume, formaldehyd eller andre kendte allergener. Jeg kan næsten ikke vente med at prøve de flotte farver.

Så hold øje med dette mærke. Det er udviklet af to seje danske kvinder, upcoming og worldwide! De har lavet det som et internationalt mærke, så forbrugere over hele verden kan kigge efter, hvis de vil undgå hud-allergi.

Det vil Sustainable Living i hvert fald holde øje med og helt sikkert se nærmere på her på siden en gang.

 

leneVi lever i en verden fuld af kemikalier, som vi slet ikke kender konsekvensen af. Og det kan virke uoverskueligt som almindelig forbruger at finde rundt i, hvilke produkter, du skal vælge. MEN fat mod – ja det er en jungle, men der er heldigvis meget du selv kan gøre i din hverdag for at undgå de skadelige kemikalier. Lene Midtgaard guider dig til at vælge nogle kampe her i sin klumme.

Lene Midtgaard er forfatter til bøgerne “Sund baby uden kemi” og “Familie uden kemi” og har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med emner om kemikalier og bæredygtighed.

VÆLG DINE KAMPE

... i køkkenet, i stuen, i makeup-pungen...
 

Vi lever i en verden fuld af kemikalier, som vi slet ikke kender konsekvensen af. Der er hormonforstyrrende stoffer i din deo og i børnenes legetøj, kræftfremkaldende farvestoffer i meget af vores tøj, microplastik i din ansigtscreme og din karklud. Og det kræver nærmest en phd i bæredygtige indkøb, hvis du skal sikre dig et etisk indhold i din indkøbskurv, når du køber ind til aftensmaden.

MEN fat mod – Sustainable Living prøver løbende med en række artikler at guide dig til at vælge dine kampe og til de bæredygtige valg. Ja, det er en jungle, men der er heldigvis meget du selv kan gøre i din hverdag, der gør en forskel, både for kloden og for dig selv.

 

zenzParfume
Flere danske undersøgelser viser en stor stigning af parfumeallergi i befolkningen, og har man først en parfumeallergi, går den aldrig væk igen. Så hvad gør man, når man ikke vil undvære sin parfume?

Læs klumme her

 

downloadMadspild
… er definitivt en kamp, du skal vælge. Mens din røde bøf, ost og rødvin nok vejer tungt i dit personlige klimaregnskab, giver det dig i det mindste nydelse og har en funktion. Madspild, derimod, er bare dyrt og til ingen verdens nytte.

Her er 3 gode apps til at undgå madspild

 

økologiØkologi
Det er ikke altid, at hverdagen og økonomien går op i en højere enhed med 100 % økologi. Se her, hvilke varer du skal prioritere, når du skal vælge dine kampe.

Læs mere

 

 

 


microplastikKøkkenet

Du behøver ikke at strikke din egen karklud for at undgå microplastik, eller støvsuge helsebiksene for rengøringsmidler for at undgå skadelig kemi. Du kan nøjes med at gå efter den svanemærkede brune sæbe og sulfo, og der er et voksende marked for biologisk nedbrydelige klude og svampe.

Få guiden her

De bedste genbrugsbutikker i Stockholm

Bliv smukkere, lækrere og sikkert lidt gladere - tag på sustainable shopping i Stockholm.
 

Der er et hav af gode genbrugsbutikker i Stockholm. Men hvis du har begrænset tid, anbefaler vi at lægge shoppingrunden på Södermalm. Her ligger en masse af de gode vintage- og secondhandbutikker side om side, især koncentreret om Hornsgatan, populært kaldt ”SOFO”-South of Folkungagatan.

Her finder du både de store charity-butikker, som Stadsmissionen og Myrorna, hvor du kan lave gode fund til små penge, og her ligger de små eksklusive – og lidt dyrere –  vintagebutikker, hvor varerne er nøje udvalgt.


1

Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75
Først på ruten – og højest på ranglisten over de billigste velgørenheds butikker – ligger Stadsmission på Skånegatan (der kommer én til på ruten). Stadsmissionen svarer lidt til Folkekirkens nødhjælp, men kvaliteten er meget svingende fra butik til butik. Denne har en kæmpe fundfaktor. Udvalget er stort og varierende og priserne særdeles rimelige. Vi købte et fantastisk silkesæt fra 00´erne og en skøn 70´er festkjole i ægte nylon. Her er der også en god chance for at finde dine nye, brugte yndlingsjeans, i sær hvis du er til ACNE. Priserne og det store udvalg gør denne forretning til en favorit.


NUDIE Jeans, Skånegatan 75

10 meter ned af gaden ligger NUDIE Jeans, som falder lidt udenfor konceptet, da de også sælger nye, økologiske jeans. De skal alligevel med, da de har et bæredygtigt koncept, lækre jeans og et reparationsværksted. Sympatisk!


pop

POP Stockholm, Skånegatan 73

Yderligere nogle skridt ned af gaden ligger vintagebutikken POP Stockholm med tøj og accessoarer från 1950-90-talet. Velkommen til Swinging London i 1960´erne! Gennemført med ansatte i 60´er frisurer. Fører også det brittiska märket POP.

pop3


emmaus
Emmaus Vintage, Peter Myndes Backe 8

Herefter begiver vi os langs Götgatan mod Horngatan, der er én lang paradegade for vintage. På vej derhen kommer vi forbi Emmaus Vintage på  Peter Myndes Backe 8,  velassorteret og lækker med yderst rimelige priser. Retro, gammelt og næsten nyt. God stemning og store chancer for at finde festkjolen, blusen med kant eller dine nye, brugte yndlingsjeans. Kan klart anbefales! Kik også ind på “almindelige” Emmaus lige ved siden af – her er tøjet endnu billigere, men mindre kritisk udvalgt.


 

1

Röda Korset, Hornsgatan 54

Første stop på Hornsgatan er Röda Korset
Her kan du finde en del mærkesvarer, men ikke vintage. Billigt. Langt mellem guldkornene, men mulighed for fund.

2


1

Stockholms Stadsmission, Hornsgatan 58

Lige ved siden af Røde Kors ligger endnu en Stadsmission. God til nips, vinyl, legetøj og adventslysestage. Der er også masser af mere eller mindre slidt tøj i svingende kvalitet. Billigt!


 

judits

Judits second hand, Hornsgatan 75

At gå i Judiths er at træde ind i en verden af forfinet luksus og god stil, hvor alt er gennemført og den grå verden udenfor synes fjern. I Judits ved de, hvordan man præsenterer genbrugt tøj – og hvordan man udvælger det. Man har fuldstændigt styr på trenderne og kender sine klassikere. Frakker, gamle designsolbriller – og sko, smukt festtøj og forfinet casual – her finder du såvel den gamle Dior taske som forrige sæsons udvalgte tøj. Hvis du er i Stockholm, så forkæl dine øjne med et besøg i Judiths, også selv om budgettet ikke er til at fylde indkøbsposen i denne butik.

1


Filippa K second hand, Hornsgatan 77

Har alt det bedste, hvis man er til Filippa K. Ved hvad de ska have for det, men prisvært i forhold til at købe nyt.


Herr Judith, Hornsgatan 65

Ligesom i Judiths second hand er der her tale om nøje udvalgt kvalitet, og det lokale sortimentet fra private sælgere bliver suppleret  med varer fra USA, England og Italien. Vintage og moderne mærkestøj udstilles smukt og sikkert med sans for komposition.


Myrorna, Hornsgatan 96

Mest nips; lampeskærme, bøger og tavlerammer.


Beyond Retro Zinkensdamm, Brännkyrkagatan 82
Sveriges største vintagekæde, hvor tøjet er importeret fra USA. Farver, mønstre og gode priser. Beyond Retro genanvender materialer og syr nyt af flotte stoffer i udtjente modeller. Høj trendfaktor og mulighed for fund, især hvis du kan lide at være lidt farvestærk og stikke ud!


Vintage Hood på Södermalm

På Hornsgatan och omkringliggende kvarter er der tæt med vintage. Her finder du blandt andet:

Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75

POP Stockholm, Skånegatan 73

Emmaus Vintage på  Peter Myndes Backe 8

Stadsmissionen, Hornsgatan 58

Brandstationen, Hornsgatan 64

Herr Judith, Hornsgatan 65

Judiths, Hornsgatan 75

Filippa K second hand, Hornsgatan 77

Myrorna, Hornsgatan 96

Ruth och Raoul, Hornsgatan 116

Beyond Retro, Brännkyrkagatan 82.

“Sparepæren har djævelen skabt”

Er der mon lys forude i et tilsyneladende trøstesløst udvalg af sparepærer? Vi har spurgt Jacob Bjerregaard, lysdesigner og teknisk chef på Dansk Danseteater, hvad vi skal gå efter på markedet.
 

I Sustainable Living savner vi den gamle, elslugende glødepære. Så er det sagt. Sparepæren mangler fortsat varme og farve, og man dør en smule i dens nærvær.

For mange andre produkter gælder det, at kvalitet og bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd, men når det kommer til at sprede lys i mørket i de små hjem, kniber det med at kombinere æstetik og hensynet til miljøet. Sparepæren, som vi kender den, er bare mere eller mindre kold og grå. Stillet på spidsen er brugen af sparepæren måske den ultimative prøve på, hvor dybt ens miljøengagement strækker sig – og Sustainable Living er ikke helt bestået. Endnu.

I håb om bod og bedring, har vi spurgt lysdesigner Jacob Bjerregaard, om han kan se lyset i den seneste udvikling på sparepære-markedet. Har vi måske blot overset, at den rigtige, bæredygtige sparepære allerede findes, eller er den mon på vej?

Jacob, hvilke pærer er skruet i fatningerne hjemme i din stue?

I stuen hos mig må jeg indrømme, at der er et sammensurium af forskellige pærer. Jeg har valgt at gå lidt på kompromis med mig selv og udskiftet glødepærerne i mine forskellige standerlamper til halogenpærer. Derved har jeg faktisk nedsat mit strømforbrug med det halve i stuen. Jeg har så stadigvæk gamle glødepærer hængende frit, eksempelvis over mit spisebord, da i en glødetråd i min optik er smuk, nærmest arkitektonisk i struktur og giver en hel speciel atmosfære.

_dsc0546

Burde vi ikke bare tage os sammen og lade hensynet til kloden og smeltende isbjerge gå forud for vores trang til æstetik?

Jeg vil sige, det handler om mere end bare æstetik – det handler om at kunne finde sig til rette i rum og føle sig tilpas. Alt skal selvfølgelig gøres med omtanke til naturen, men så længe man er opmærksom på det og prøver at ændre adfærd, så tror jeg vi når langt.

Hvad gør lyset med os? Hvordan påvirker lys vores velvære?

Lys påvirker os på mange måder. Der er lavet studier på sygehuse, hvor lyset kører i en 24 timers cyklus, der illuderer dagens gang. De studier viser, at folk faktisk bliver hurtigere raske/ kommer sig hurtigere, fordi kroppen ikke bliver belastet af konstant fluoriserende lys, som man ellers ser på mange sygehuse.

I teaterbranchen bruges lys også til at sætte en bestemt stemning, og publikum genkender det automatisk. Det er ud fra parametre som lysstyrke, farve og vinkel.

Så lys har en kæmpe indflydelse på vores velvære og på vores humør. Derfor vil jeg også sige, at det er vigtigt, at man skaber en atmosfære, i hjemmet eller på arbejde, der er behagelig og rolig. Væk med lysstofrør ind med punktbelysning, indirekte belysning og varmere kelvingrader. Det kan sagtens gøres med en blanding af sparepærer og glødepærer.



Hvad er afgørende for, at en lyskilde er af god kvalitet?

Glødepærer er af god kvalitet.  Jeg kan nævne at der stadig brænder den samme pære i Firehouse #6 Livermore, Califonia som i 1901. Men problemet er, at glødepærer er store strømslugere.

Alt handler jo om, hvad en pære skal bruges til. Hvis du ejer en gammel PH-lampe, der er bygget til en 100W glødepære, så hjælper det jo ikke du smider en spare-pære i med et “output” på 38W, så ændrer du jo belysningen drastisk. Der ville jeg personligt vælge en LED pære, der godt nok har en højere Kelvin grad ( det vil sige hvidere lys), men til gengæld smider den flere Lux ud.

Jeg har ikke kunne få mig selv til at skifte alle mine pærer ud til sparepærer, jeg kan ikke lide deres opstarts tid, deres lys og for dens sags skyld, at man stort set skal have en maske på for at feje en ituslået pære op.

 

Så kvalitet er også lidt op til forbrugeren, hvis man kigger på parametre som, levetid, lysstyrke, farvetemperatur. Jeg vil foreslå, at hvis man var i tvivl om, hvad der ville være bedst for en så køb pærerne hos jeres elektriker og ikke i Ikea. Det er fagfolk, der også kan rådgive.

jacobserie

Vi ser fantastiske landvindinger på snart set alle teknologiske områder – hvorfor er der ikke bare lavet en miljørigtig pære, der gør os glade? Hvad er det, der er så svært?
Jacob: Der ER lys forude – se blandt andet her: https://www.dr.dk/nyheder/viden/nanoteknologi-kan-give-gloedepaeren-comeback

Mens vi venter på at få det varme lys og det fulde farvespectra tilbage, hvad skal vi gå efter, når vi køber lyspærer i butikken?

Gå efter dit behov, hvis du kan leve med lidt koldere lys eller en opstarts tid, så vælg de miljørigtige produkter og kig gerne efter LED pærer, da de holdere længere og kan for det meste dæmpes.

Hvis du som jeg ikke kan leve uden glødepærer, så husk at slukke dem, når du går ud af rummet, og sørg for at du aldrig tænder dem, mens filamentet ryster, så kan de gå hen og leve lige så lang tid som pæren på brandstationen.

Hold øje med udviklingen, der er mange sjove tiltag og teknologier, der bare skal forfines. Herunder f.eks Phillips Hue, der virkelig de senere år har lavet store fremskridt i forhold til LED pærer og smart teknologi og også udviklet en serie daylight-pærer, som og giver dig en behagelig måde at vågne på om morgen, da den tilpasser sig din opvågning.

Der er også kommet en ny linje af LED Deko-pærer på markedet, der illuderer ca. 60% af hvad en gløde-Deko pære gør.

LIDT OM PÆRERNE

Sparepærer:
Den klassiske sparepære har en levetid på minimum 10.000 timer og et lavt energiforbrug. Ulempe: De ikke kan dæmpes, og der er en opstartstid, inden der er fuldt udbytte af pæren.

LED-pærer:
LED-pæren er den sikre vinder miljømæssigt. Levetid 10.000 – 25.000 timer. Man siger, at en pære ca. lyser 1000 timer om året, så de holder i 10-25 år. De har lavt energiforbrug, kan gengive både dagslys og et varmere lys.  Ulempe: Ikke alle LED-pærer kan dæmpes på gamle lysdæmpere.

Halogenpærer:
Levetid ca. 2000 timer, god farvegengivelse og et energiforbrug, der ca. er det halve af glødepærer, og de kan altid dæmpes med gamle lysdæmpere. Ulempe: De kan blive meget  varme.

Hvis du vil vide mere kan du altid få flere råd på sparenergi.dk

3 bæredygtige gaver til ca. 100 kroner

Vi har fundet de lækre gaver til værtinden eller fødselaren - uden at du bliver ruineret.
 

Vidste du, at man kan smage forskel på honning fra Valby og Vesterbro?

honningHonning fra byen er et rent, lækkert og 100% naturligt produkt. Bier er meget lugtsensitive, så de undgår forurenede blomster, og de giver ikke tungmetaller fra sig til honningen. Bybier samler nektar i villahaver, parker, grønne pletter og altankasser. Man kan faktisk smage forskel på honningen fra de forskellige bydele, og om det er høstet forår, sommer eller efterår.

Bybis gaverør “Smag København” indeholder fem glas honning fra fem forskellige bydele, produceret af de bybier, der får København til at blomstre. Desuden får du historien om Bybi i en lille brochure.

Du kan købe produktet hos www.socialgoodstories.dk for 95 kr. plus fragt eller hos en af Københavns 35 lokale forhandlere til 100 kr.

Bybi har i øvrigt en forretningsmodel, som vi er ret glade for i Sustainable Living, da de skaber nye muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, hjemløse og langtidsledige. Det kan du læse mere om her. 

 

greenify_kvadratiskGi´ planterne et økologisk shot!

Hos Greenify kan du få en af Sustainable Livings yndlingsgaver, som er denne smukke stentøj-flaske med økologisk plantegødning. Gødningen kan bruges både på altanen eller til stueplanterne – et godt alternativ til den medbragte rødvin.
Flasken koster 80 kr. hos Greenify og kan købes her.

 

Greenify har i øvrigt et koncept lige i Sustainable Livings smag: Få abonnement på sæsonens økologiske blomster, krydderurter eller spiselige planter og få dem bragt lige til din dør – og de kommer i en altankasse eller krukke i overraskende flot genbrugsplastik. Perfekt hvis du ikke selv har grønne fingre eller tror gødning ikke falder i værtindens smag! Læs mere her.

 

Bambus, bambus, bambus.
Det gror lynhurtigt uden brug af pesticider og kunstgødning og frigiver mere ilt end nogen anden plante. Det batter på CO2 kontoen! Desuden er bambus hårdere end traditionelle træsorter og derfor mindre modtageligt for fugt og smag.

smageske-oekologisk-bambus-bambugive-rest-grydeske-oekologisk-bambus-bambuVi har udvalgt nogle flotte køkkenting i økologisk bambus til en billig penge: F. eks. kan du få en grydeske med en genial lille bølge på bagsiden, så du kan lægge den på køkkenbordet uden at fedte.
Køb den her, blot 39 kr.

Eller hvad med en flot smageske til 35 kr? Køb den her eller i GåGrøn Butik i Jægersborggade 48, København.


peberkarHvis du samtidig køber et salt- og peberkar i samme materiale, har du en samlet gave på den gode side af 100 kr.
De koster 20 kr. stk. og kan købes her

 


kort-salatsaet-oekologisk-bambus-bambu
En anden god bambusgave kan være et kort salatsæt til den lille skål. Det koster 79 kr.

Det kan købes her.


Tip: Du kan også finde flere gode gaver og køkkenting uden mikroplastik.
Se vores artikel, og hvor du kan købe det her.

Økologi – for hvis skyld?

 
Vi vil gerne købe økologisk – men for hvis skyld?
En økologisk kiwi fragtet hele vejen fra New Zeeland er mere bæredygtig end en dansk produceret tomat. Til gengæld er selv en økologisk bøf noget svineri, når det handler om CO2-udledning. Læs med og find ud af hvilke dagligvarer, der batter at udskifte til økologi. Læs mere

Sustainable Living - inspiration til en bæredygtig livsstil

I køkkenet, i make-up pungen, i supermarkedet…

 

Vidste du… at det kræver x antal liter vand for at producere en T-shirt.

Vi køber ikke tøj for at redde verden, og vi spiser ikke mad, for at bevare biodiversiteten. Men samtidig vil vi jo gerne gøre det godt for os selv og verden. Det er en djungle, når man forsøger at hitte hoved og hale i det bæredygtige forbrug. Sustainable Living giver dig en guide, med de gode retningslinier. Spis ik kød, tag ik flyveren… De fem vigtigste økoprodukter.

Vi vil gerne købe økologisk – men for hvis skyld?

Der er mange grunde til at vælge økologisk. Dit eget helbred og egen sundhed, passe på dine børn og undgå skadelig kemi i de nære omgivelser. Redde verden.

asdsadas

Vegansk cocktailbar – hva’ faen er det?

 

Veganske cocktails. To ord, der sjældent optræder i samme sætning. Men det er måske snart fortid. For ligesom veganske spisesteder popper op alle vegne, og enhver restaurant med respekt for sig selv efterhånden ikke bare har vegetariske men også veganske retter på menuen, så er veganske cocktails også ved at blive populære.

I hvert fald hvis man spørger i coctailbaren Kitjn på Århusgade på Østerbro, der har valgt, at alle drinks på kortet er veganervenlige og plantebaserede. Altså helt uden animalske produkter.

Så tænker du måske, som mange af os andre, at du jo ikke ligefrem plejer at få drinks med kød i. Men det betyder for eksempel, at æggehviderne er skiftet ud med vand fra kikærter. De kogte kikærter forærer baren til den veganske restaurant rundt om hjørnet, hvor de bliver til veganske burgere.

Ud over det veganske islæt har baren generelt valgt at have fokus på, at også denne branche skal gøre deres for at have fokus på bæredygtighed. Det ser man for eksempel ved, at du kan få mange drinks med økologisk alkohol. Alle øvrige ingredienser er 100 økologiske. Og friskpressede, hvis det er frugt. Og så har baren også skiftet de karakteristiske drinkssugerør af plastik ud med nogle lavet af fibre fra sukkerrør, som er nedbrydelige for naturen.

Da Sustainable Living var et smut forbi baren, fik vi den smukke drink, du kan se på billedet ovenfor, der blandt andet indeholdt helt friskpressede citroner og gulerødder – naturligvis økologiske. Drinken er kendt – eller måske snarere berygtet – i bartender-kredse som “The ladykiller”. Den kan godt anbefales!

Du finder Kitjn på Århusgade 14, 2100 København Ø
Du kan se åbningstider m.m. på deres facebook-side.

Derfor skal du kende Cradle to Cradle

Er opskriften på at redde verden allerede opfundet eller er det for godt til at være sandt? Vi har spurgt Lasse Lind, formand for NGO'en CradlePeople og arkitekt hos GXN.
 

En verden uden affald, hvor vores produkter, huse og byer bidrager til et bedre miljø og renere luft. Er det en lalleglad utopi eller et realistisk fremtidsscenarium? Arkitekt Lasse Lind mener, at det er det sidste. Læs med og bliv klogere på ideologien og designprocessen Cradle to Cradle.

Hvad er Cradle to Cradle for noget, og hvorfor skal vi kende det?

Grundlæggende handler det om, at vi slet ikke skal producere affald. Vi skal tænke fra vugge til vugge, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, hvor de kan genanvendes igen og igen. Og al produktion skal foregå med vedvarende energi.

Cradle to Cradle er en anden vej frem på miljøudfordringerne – en måde at skabe grøn vækst og fejre vores innovationskraft i stedet for blot at minimere vores fodaftryk og gøre det hele lidt mindre dårligt. Det handler om, at vi skal skabe holdbare helhedsløsninger, i stedet for bare at lappe på de eksisterende.

­

På den ene side er Cradle to Cradle en åben, filosofisk vision for, hvordan vi kan omstille vores samfund, og samtidig omhandler det nogle meget konkrete certificeringer, virksomheder kan få, hvis de tænker deres produktion i kredsløb.

Du er formand for NGO´en CradlePeople. Hvem er I, og hvad vil I?

CradlePeople vil lave et samfund uden affald, hvor vi gør op med forbrug-smid-ud kulturen og omstiller til en cirkulær økonomi, hvor vi deler, leaser og lejer, og hvor producenterne tager ejerskab overfor råmaterialerne. Det gør vi ved at bringe virksomheder, borgere, politikere og uafhængige interesseorganisationer sammen. Vi tror på, at vidensdeling er vejen frem, og at vi kan ændre tingene, hvis vi mødes på tværs af faggrænser, brancher og politiske skel.

Vi er et borgerinitiativ – dét første kan jeg godt tillade mig at sige – der for alvor tog Cradle to Cradle filosofien til os. Før industrien og regeringerne kom med på bølgen. I virkeligheden var vi bare en organisation af engagerede borgere, der så lyset først – og tænkte, at vi måtte arbejde for, at Danmark bliver førende på denne grønne dagsorden, og det synes jeg godt man kan sige, at vi har en stor del af æren for, at vi i dag kan sige, at Danmark er.

Det lyder jo meget godt, men også lidt hippie-utopisk. Hvordan sørger vi for, at der fortsat er god, gammeldags vækst i et samfund, hvor vi ikke smider noget ud?

Hvis vi skulle gentage den materielle vækst vores forældres generation har haft, så skulle vi hver have 3 biler og 2 huse. Gør det os dybest sted gladere? Og vil vi arbejde så meget mere for at få de ting? Jeg mener, at den form for vækst har udspillet sin rolle som meningsskaber i vores liv.

“Vi skal nok til at beskrive og forstå vækst på en mere holistisk måde end i dag – altså vækst er ikke bare at have flere ting.”

Lasse LindVi kan også vende den om og sige: Kan vi blive ved med at have den vækst og velstand vi har nu, hvis vi ikke omstiller os? Nej det kan vi ikke, for vi har ikke nok råmaterialer eller fossile brændsler – vi bliver nødt til at omstille os.

Vi skal nok til at beskrive og forstå vækst på en mere holistisk måde end i dag – altså vækst er ikke bare at have flere ting. Jeg tror, at vækst i fremtiden vil forstås mere som åndelig vækst, vækst i viden, mulighed for at udleve sig selv mere kreativt, eller hvad det nu kan være. Og med vejledning fra Cradle to Cradle kan vi sagtens opretholde et rigt liv med materiel velstand, da man sørger for, at der også er råmaterialer til fremtidige generationers behov.

“Jeg kan efterhånden ikke se nogle gode argumenter for at have affald.”

Har du nogle gode eksempler på, at det kan betale sig som forretning?

Masser. Ofte betaler virksomheder jo for at komme af med affald – især det giftige. Hvis du kan gøre den udgift til indtægt, så har du vundet økonomisk set – det jo nærmest børnelogik.  Så jeg kan efterhånden ikke se nogle gode argumenter for at have affald.

Et godt eksempel er den schweiziske tekstilfabrikant Rohner, som har udfaset alle giftige farvestoffer fra deres tekstilproduktion, så i stedet for at betale afgifter for at udlede forurenet vand, så kan de udlede renere vand end de tog ind. De kunne simpelthen spare store beløb i deres produktion, og samtidig få en masse branding på at være et miljømæssigt ansvarligt firma. Hollandske DESSO og danske Egetæpper har gjort det samme.
En anden ting er, at i takt med at miljølovgivning bliver mere holistisk og strammet, så tror jeg vi i højere grad vil se, at man vil holde virksomheder ansvarlig for hele den produktion de har.

I dag kan du købe et eller andet fra for eksempel Kina og tænke, hvordan fanden kan det være så billigt? Det kan det, fordi virksomhederne i dag ikke betaler for alle de eksternaliteter deres produktion forårsager.

Hvis man for eksempel har en produktion, der forurener en flod, så betaler virksomheden måske ikke for det, men omkostningerne findes jo, de er reelle. Det er man i mange brancher bevidst om vil ændre sig i fremtiden. Når man leverer et produkt, har man ansvar for hele kæden, altså helt tilbage fra man udvinder nogle råmaterialer og laver et produkt til det dør i den nuværende form – også når det skal afskaffes og er pisse giftigt.

Og de virksomheder der ikke fanger det og bruger det aktivt i deres forretningsmodeller, ved for eksempel at udnytte restprodukter – de kommer til at tabe i det globale kapløb.

Al den genanvendelse af råmaterialer, fører det ikke bare til en hel masse CO2-udledning?

Det kommer jo helt an på, hvordan logistikken er – man kan godt finde eksempler, som produktionsapparatet er i dag, hvor det er bedre kan betale sig i et CO2-regnskab at lave et nyt produkt end genanvende et gammelt.

“…det handler om mere og andet end bare CO2.”

CO2 udfordringen mener jeg vi relativt simpelt kan løse med en smartere og mere bæredygtig energiforsyning. Grundlæggende tror jeg på, som Cradle to Cradle også foreskriver, at vi skal omstille vores energisystem til vedvarende energikilder. Så bliver de udfordringer mindre.

Se for eksempel på Tesla, som vækster og leverer løsninger, der på alle måder er bedre end dem der er fossilt drevne.

Personligt har jeg det også sådan, at det handler om mere og andet end bare CO2. CO2 er er en meget konkret måde at måle bæredygtighed på, og det skal vi gøre, men jeg kan godt forstå, at folk står af, når det bliver meget teoretiske diskussioner om, hvor mange ppm der nu er i atmosfæren. Og i virkeligheden kan man jo bare gå ud og se de ting, der er galt med vores produktionsapparat. Vi kan jo se, at der er plastik i havet og kæmpe affaldsbunker, der hober sig op flere steder.

“Det vi ikke gjorde for 50 år siden, det må vi gøre nu.”

Hvad gør du selv – bruger du Cradle to Cradle som arkitekt?

Som arkitekt er man tvunget til selvindsigt, fordi vi traditionelt producerer meget affald i byggebranchen og er storforbrugere af energi og materialer. I GXN prøver vi at være en del af løsningen, blandt andet ved at udarbejde en Cradle to Cradle manual til byggebranchen. Nu har vi fulgt op med en ny udgivelse, Building a Circular Future, som prøver at vise, hvordan vi kan bevæge os hen mod en cirkulær byggebranche med alle de kompleksiteter, der ligger i det.

cradle to cradle

Hvad byder fremtiden på inden for Cradle to Cradle?

Jeg tror, vi vil se langt flere virksomheder, der vil certificeres efter Cradle to Cradle i fremtiden – fordi markedet kommer til at efterspørge det.

De stigende råvarepriser i alle brancher afspejler jo, at der er færre og færre jomfrumaterialer, og det har store geopolitiske konsekvenser. Kina sidder f. eks. på store dele af markedet for sjældne jordarter, og det kan vi ikke styre. I dag er vi nødt til at gå i seng med Kina, hvis vi skal have sjældne råmaterialer, ligesom det er tilfældet med de stater, der leverer fossile brændstoffer. Derfor vil virksomhederne drage fordele af at kunne holde på råvarerne selv.

I dag er vi nødt til at gå i seng med Kina, hvis vi skal have sjældne jordarter.

Det ligger i Cradle to Cradle, at der skal komme en ny kontrakt mellem producent og forbruger. De er vant til at skulle sælge så meget som muligt. Hvis du i dag producerer noget, der holder for evigt, så har du hurtigt mistet kunden, som økonomien ser ud i dag. Og det er derfor vi skal omstille vores økonomi, om man så må sige. Det bringer nye forretningsmodeller, hvor virksomhederne tager ansvar for deres produkt og de råmaterialer, det består af.

Derfor vil vi også begynde at leje istedet for at eje vores ting. Selvfølgeligt kan der være en vis glæde ved at eje noget, men vi bruger jo ikke ejerskabet til noget – vi bruger egentligt kun servicen. Råmaterialerne i din fede bil bliver jo til en bunke junk for dig, når du ikke vil køre i den mere. Det samme gælder din telefon, din computer og såmænd dit køkken – du skal kun bruge funktionen ikke råmaterialerne.

Inden for byggebranchen tror jeg, at vi vil se, at fleksible og reversible byggerier, hvor materialerne kan gå i kredsløb, bliver et nyt forretningsområde. Fremtidens bygning vil være en form for materialebank, hvor elementerne for eksempel leases og er udskiftelige.

Det giver kun mening. Et eksempel er virksomheden RGS90, som håndterer byggeaffald og bruger det til vejfyld. Men et betonelement til 1500 kroner er kun 30 kroner værd som vejfyld. Så selv hvis man sagde, at du kunne få halvdelen eller en tredjedel for at brugt beton element, er der jo kæmpe økonomi i at genbruge det.

Det vi ikke gjorde for 50 år siden, det bliver vi så at sige nødt til at gøre nu.

CRADLE TO CRADLE PRINCIPPER

Cradle to Cradle konceptet er skabt af den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemi professor Dr. Michael Braungart.Cradle to Cradle går ud på at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til vores livsvigtige ressourcekredsløb, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer.

Der er tre grundlæggende principper:

1. Affald er føde

I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Cradle to Cradle anskuer alle materialer som en potentiel ressource for enten det biologiske eller tekniske kredsløb.

2. Brug solens energi

Alle biologiske systemer drives af energi fra solen. Cradle to Cradle baserer al produktion og drift af bygninger på energi fra vedvarende og uudtømmelige energikilder som sol og vind.

3. Værdsæt mangfoldighed

Inspireret af den evolutionære udvikling tilskynder Cradle to Cradle os til at værdsætte mangfoldighed og aktivt bidrage til større biodiversitet, ansvarlig kulturudvikling og lokalt designede løsninger.

Kilde: vuggetilvugge.dk

Køb ind uden emballage. Fra Berlin til Århus og Vesterbro

Sustainable Living har været på besøg i supermarkedet Original Unverpackt i Berlin - et emballagefrit supermarked. Ingen spild af plastik, mindre madspild - og så er det oven i købet en god forretning! Og jubiii nu er konceptet også kommet til Danmark.
 

To berlinere har erklæret krig mod emballage. Sara Wolf og Milena Glimbovski driver et supermarked i Berlin med et bredt sortiment af dagligvarer, der sælges uden emballage. Selv shampoo og tandpasta bliver leveret uden indpakning. For at købe mælk, grøntsager, havregryn skal man altså selv medbringe flasker, krukker, tupperware – eller leje beholdere på stedet.

img_0032Mindre spild og intet affald
Rent praktisk fungerer det sådan, at man vejer den medbragte beholder, hvorefter den påsættes en etiket med dens vægt, som så trækkes fra, når indholdet vejes ved kassen. Etiketterne kan tåle slitage og en tur i opvaskemaskinen, så det gøres lettere at anvende og genanvende beholderne til indkøb i Original Unverpackt, som supermarkedet hedder.

På den måde kan kunderne tage lige præcis den mængde de har brug for, og risikoen for madspild reduceres betydeligt. Samtidig slipper man for mange af de kemiske stoffer, der ofte er i den emballage, der traditionelt medfølger vores madvarer.

Fænomenet med et emballagefrit supermarked kaldes ”precycling”, hvilket betyder, at man sørger for at organisere sig således, at ingen dele af produktets livscyklus genererer affald. Der er tale om en præventiv tankegang, hvor det ikke blot handler om at genbruge emballage, men også om at undgå at producere ny emballage – at eliminere affald.

Bare i Tyskland sendes hvert år 16 millioner ton emballageaffald til forbrænding, og 75% af alt det skrald, der flyder rundt i verdenshavene, stammer fra plasticposer og emballage. Der er altså stor grund til at tage vores forbrug af emballage op til revision.

Emballagefrit supermarkedet – nu også i DK
Måske er det ikke tilfældigt, at Original Unverpackt har fået succes i det kosmopolitiske Berlin, der de seneste par år har markeret sig som en by med fokus på miljø og klima og originale innovative tiltag for at adressere problemerne. Der er i hvert fald forholdsvis få, der har taget det radikale skridt som supermarkedet i Berlin. Men 2016 var året, hvor det emballagefri løssalgskoncept også kom til Danmark. Endda både i Århus og København.

LØS Market i København
I København står den franske iværksætter Frédéric Hamburger bag en danske udgave af konceptets form med butikken, der bærer navnet LØS Market og har adresse i Saxogade på Vesterbro. Indkøbskonceptet går meget enkelt, på samme måde som supermarkedet i Berlin, ud på at sælge økologiske fødevarer i løssalg og dermed droppe emballagen. Varerne der sælges omfatter tørvarer, frugter, grøntsager, vin, olivenolie, honning og flydende hånd- og husholdningssæbe og de sælges i doseringsbeholdere, som man kender dem fra løssalg af slik. I butikken kan man købe beholdere som f.eks. glaskrukker og stofposer eller kompostérbare poser til de hurtige køb.

Rå Varer i Århus
I Århus hedder butikken Rå Varer og er et pilotprojekt, så her i begyndelsen sælges udelukkende tørvarer og man skal medbringe sine egne beholdere hjemmefra. Ellers er konceptet det samme, at man undgår madspild og emballageaffald ved at købe varerne i løssalg. Og butikken har muligvis til at begynde med et mindre sortiment, men det skorter ikke på visionerne, for jo flere der handler i den emballagefrie butik jo større kan sortimentet blive.

Den opfordring giver vi gerne videre her fra Sustainable Living – køb ind i de emballagefrie butikker og vær med til at gøre en forskel!

Læs mere om Original Unverpackt her.

Læs mere om LØS Market her eller besøg butikken i Saxogade 77 på Vesterbro

Læs mere om Rå Varer her eller besøg butikken på Skovgaardsgade 5 i Aarhus C