Indlæg

Tag på øhop, for Fanø!

Det er ferietid, og mange pakker kufferten og flyver til fjerne himmelstrøg - ofte med dårlig klimasamvittighed over de lange flyveture. Men en helt særlig rejseoplevelse lurer faktisk lige om hjørnet og koster hverken dyrt på CO2- eller pengekontoen. Få lidt inspiration til din danske ø-ferie her. Nye oplevelser og indsigter kan ligge blot en færgetur væk.
 

LouiseI 2015 besluttede vi os for at lægge de store udlandsrejser på hylden og kaste os ud i et nyt rejseprojekt: Projekt Øhop. Hvert år vil vi besøge en af de mange små danske øer: Ærø, Femø, Omø, Anholt, Samsø, Møn… Èn ø om året, som minimum. Det har indtil videre taget os til Ærø i 2015, Fejø i 2016 og Anholt i 2017. Foruden Møn, hvor vi ofte kommer i familiens sommerhus, Fyrpasserboligen, ved Møns Fyr. I år går turen til Langeland, hvor vi har lejet et gammelt bondehus med bindingsværk og stokroser.

Hvorfor? Fordi der er noget særligt over ølivet. Det starter med færgeturen derover, hvor du lige så langsomt – og knob for knob – lægger storbyens larm og hektiske mylder bag dig. På færgen kobler man af og omstiller sig til ølivet, hvor det er som om tingene bare foregår i et andet tempo.

Derudover er de små øer så dejligt indrettet, at du aldrig er langt fra stranden. I virkeligheden er du aldrig særlig langt fra noget. Så det er både nemt og hurtigt at hoppe op på cyklen og cykle ind til købmanden – eller til den nærmeste strand, hvis lysten til en dukkert byder sig.

Anholt (27)

 

At tage på ø-hop er også en god måde at kaste sig ud i slow travel. Med slow travel handler det ikke om at se så meget som muligt på kortest mulig tid. Tværtimod handler det om at give sig selv tid til at fordybe sig i de små ting og i den lokale kultur. Med andre ord at “komme ind under huden” på det sted, hvor man er. Hvis man er vant til suse fra seværdighed til seværdighed på storbyferien eller fra land til land på backpackerrejsen, kan det føles som noget af en omvæltning at sætte tempoet så meget ned. Ikke nødvendigvis at have nogle planer for dagen eller en liste over ting, som skal ses og opleves.

Vi har på vores øferier egentlig ikke foretaget os særlig meget. Når alt kommer til alt, er muligheden for sightseeing på de små øer temmelig begrænset. Til gengæld har vi siddet i timevis på stranden med fødderne i vandkanten og set solen gå ned. Vi har cyklet på stort set alle øens veje, med stop ved den ene vejbod efter den anden med dugfriske, lokale råvarer. Og vi har tilbragt morgenen på havnen og set fiskekutterne komme ind med dagens fangst. Til sidst føler man, at man kender øen. Man kender det lokale supermarked (og har lært at de ikke nødvendigvis har åbent i weekenden). Man ved hvor man får den bedste kaffe. Og man finder ud af, at hver ø har sin helt egen skæve charme.

 

DSC_5821

 

Rejsetips!

Rejsetip #1
Bestil et Ø-Pas og få et “stempel” hver gang du besøger en ny ø. Ø-passet ligner til forveksling et ægte rødbedefarvet pas og er lavet af Dansk Øferie. Det dækker over de 37 danske øer, der har færgeforbindelse, og for hver ø er det muligt at få et særligt ø-mærke. På den måde kan du samle ø-mærker i passet, på samme måde, som hvis du fik stempler på rejsen ude i verden – og det er en ganske sjov måde at holde styr på, hvilke øer, du har været på. Ø-Passet er gratis og findes på de fleste færger. Ø-passet kan også bestilles her. 

Rejsetip #2
Lej cykler. At cykle er en fantastisk måde at komme rundt på øerne på. Det er både nemt og billigt og godt for miljøet, og så oplever du landskabet og de små byer på en helt anden måde, når du triller igennem på to hjul. Har man børn med, kan en cykelanhænger virkelig anbefales. Her kan man nemlig både have børnene og dagens oppakning.

Rejsetip #3
Spis lokalt! En oplagt måde at spise lokal, sæsonbaseret mad på, er ved at stoppe op ved de lokale vejboder. Ofte bugner de af nyhøstede jordbær, kartofler, ærter, syltetøj, honning, saft osv. Og der er noget fantastisk tillidsfuldt over at lægge nogle mønter i en gammel kagedåse og så selv tage varerne (hvis ikke man bruger MobilePay – det er jo også ret smart). Og så er der fisk. “Alt er vand ved siden af Ærø”, lyder Ærøs slogan. Og hvor der er vand, er der fisk. Hvis man kender de rigtige steder, er der altså rig mulighed for at få friskfanget fisk på øferien. Prøv f.eks. at tage ned på havnen i de tidlige morgentimer, når fiskekutterne kommer ind, og køb fiskene direkte af dem.  

 

Eksempel fra Anholt
DSC_7748

 

Bo

Anholt Camping, Anholt
Ordet “campingplads” får mange til at tænke ægtepar i matchende joggingsæt, hoppepude og ‘villakvarterer’ af campingvogne med havemøbler og hegn rundt om. Sådan er Anholt Camping ikke. Pladsen ligger helt ned til stranden, så man slår nærmest sit telt op direkte i sandklitterne. 

Spis og drik   

Riccos Kaffebar, Anholt
Kombiner Vesterbros hippe cafeliv med ølivets halvslidte charme, og så har du Riccos på havnen på Anholt. Her kan du slå dig ned i de udendørs pallemøbler med en flat white og hjemmebagte boller med smør. Hvis du er tidligt nok oppe (hvilket man ofte er, når man har små børn) kan du endda være så heldig at se fiskekutterne sejle ind med friske jomfruhummere, som sælges direkte fra kajen.

Orakel Bar, Anholt
Et andet fantastisk sted på Anholt er Orakel Bar, som ligger bag havnen i et gammelt oliedepot, helt ned til vandet. Her er kolde drinks, havudsigt, Buena Vista Social Club på anlægget, kurvestole, pallemøbler og stearinlys i sandet. Med andre ord, 100% laid back østemning.

IMG_0290

 

LouiseLouise Purup Nøhr er 29 år, uddannet sociolog, aktiv i Fødevarefællesskabet og mor til Lau på tre år og Frida på fire måneder. Med Frida har hun givet sig i kast med stofbleerne og deler sine erfaringer her på siden.

På med stofbleerne

1,9 ton affald. Det er hvad et gennemsnitligt barn genererer i form af de op til 7000 engangsbleer, barnet når at bruge i sin bleperiode. Så farvel, engangsbleer. Engangsbleer er brug-og-smid-væk så det batter, og der er faktisk mange fordele ved stofbleen for både miljøet, pengepungen og barnet.
 

LouiseDet er på tide, at vi siger farvel til engangsbleerne og hilser stofbleerne velkommen tilbage. Men indrømmet: det kan virke både svært, uoverskueligt og dyrt at komme i gang med at bruge stofbleer. Og er stofbleer virkelig mere bæredygtige end engangsbleer? Det korte svar er: ja. At bruge stofbleer er både bedre for miljøet, barnet og pengepungen. Og det er slet ikke så besværligt, som vi går og tror.

Engangsbleer er brug-og-smid-væk så det batter
Da jeg første gang hørte om forældre, der var gået over til stofbleer, var min reaktion lige dele beundring og skepsis. Jeg syntes det lød ekstremt overskudsagtigt at skulle jonglere med ekstra vasketøj oven i søvnunderskud og alt det andet arbejde, der i forvejen er forbundet med en lille nyfødt. Samtidig kunne jeg godt se den miljømæssige fidus. Og da tanken først havde plantet sig, begyndte jeg faktisk at få det mere og mere skidt over de uendelige mængder engangsbleer, som vi smed i skraldespanden hver eneste dag.

I virkeligheden er engangsbleer jo et forholdsvist nyt fænomen. Det er ikke mange generationer siden, at alle børn var iklædt stofbleer. Men i takt med at brug-og-smid-væk kulturen vandt indpas, således gjorde også engangsbleerne – sammen med engangsvaskekludene, plastikposerne, plastikflaskerne og alle de andre ‘syndere’. En hurtig søgning på Google fortæller at et barn i gennemsnit bruger op mod 7000 bleer i løbet af deres bleperiode. Det svarer til 1,9 ton affald pr. barn – alene i bleer! Man kan med gru forestille sig alle de bleer, der er med til at forme affaldsøerne i vores verdenshave.

Så da vi ventede vores andet barn, besluttede vi, at nu skulle det være. Vi kvittede engangsbleerne og gav stofbleerne en chance. Og ikke et øjeblik siden har vi fortrudt den beslutning. For jo, den ærlige sandhed er, at det er mere besværligt at bruge stofbleer fremfor engangsbleer. Selvfølgelig er det det. Det er også mere besværligt at affaldssortere end at smide al affald i samme spand. Men hvis du sorterer dit affald, ved du også at det lige så stille bliver til rutine. Til sidst holder man op med at tænke på det som besværligt. Det bliver bare en del af ens hverdag – som så samtidig bliver lidt grønnere og lidt mere bæredygtig.

20180427_175907

Farvel plastik og kemi – og goddag naturmaterialer
En af de store fordele ved stofbleer er, at du har mulighed for at iklæde dit barn en ble, som er lavet af naturlige og økologiske materialer, og som er helt fri for uønsket kemi. Til sammenligning består engangsbleer hovedsageligt af plastik. Plast er som bekendt udvundet af olie – et ikke-fornybart materiale. Og selvom engangsbleer i dag indeholder langt mindre kemi end de gjorde før i tiden – især hvis du køber miljø- og svanemærkede bleer – så ved vi efterhånden også, at det er den samlede cocktail af kemiske stoffer, som vi konstant befinder os i, som i sidste ende kan være farlig – selv når det er i små mængder. Og bleer er trods alt i kontakt med barnets hud hele døgnet.

Samtidig skal du med stofbleer kun ud og købe bleer en enkelt gang, og så har du til hele bleperioden. Slut med at slæbe tunge pakker med bleer med hjem fra supermarkedet. Det er endda muligt at købe en hel del stofbleer brugt. Så skåner du miljøet endnu mere. Den største fare er næsten, at du kan risikere at forelske dig i smukke nye prints eller modeller, så du kommer til at købe flere bleer undervejs. Man kan nemlig nemt blive hooked, når man begynder at dykke ned i stofbleverdenen.

En mere økonomisk løsning
Det leder os til den næste fordel, som er økonomien. For selvom det umiddelbart lyder dyrt at betale op mod 200 kr. for en enkelt stofble, så sparer man med stofbleer faktisk op mod 30-40% på en hel bleperiode.

Det hænger sammen med en anden kæmpe fordel ved at bruge stofbleer. Nemlig at børn, der bruger stofbleer ofte bliver renlige 1-½ år tidligere end børn, der bruger engangsbleer. Med stofbleer får barnet nemlig langt tidligere en fornemmelse for, hvornår det har tisset eller lavet i bleen. Det betyder at de ofte allerede er klar til at smide bleen ved 2-års alderen, mens børn, der bruger engangsbleer har en bleperiode på omkring 3 år, nogle gang helt op til 5 år. Med to blebørn derhjemme synes jeg personligt, at det er et ret stort plus ved stofbleerne.

Hvis det skal siges i kroner og ører, så koster det omkring 10.500 kr. at bruge engangsbleer, hvis vi snakker en gennemsnitlig pris på 1,50 kr. pr. ble og en bleperiode på 3 år, dvs. 7000 bleer. Til sammenligning kan du med stofbleer nøjes med en samlet udgift på 6.500 kr. Inkl. prisen for vask og vaskemiddel i en 2-årig periode. Der er altså en hel del penge at spare i det lange løb.

brun stofble

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Tre trin, der hjælper dig i gang med moderne stofbleer:

1. Bliv klog på stofble universet. På Stofle-Skolen på www.modernestofbleer.dk kan du læse alt, hvad der er at vide om moderne stofbleer, lige fra indkøbslister og vaskeråd til udførlige guides over de forskellige typer bleer.

2. Start med en prøvepakke. De fleste køber deres stofbleer online. Prøv f.eks. www.koogko.dk eller www.minie.dk eller www.smartparent.dk. Alle tre hjemmesider har prøvepakker, hvor du (næsten) gratis kan prøve de forskellige bleer af derhjemme i op til 8 uger.

3. Hop på de sociale medier. Har du spørgsmål er Facebook-gruppen “Stofbleer/slynge gruppen – ordet er frit” rigtig god. På Instagram kan du f.eks. følge @stofblemor, som er en profil, der går på skift blandt forskellige stofbleforældre. Eller prøv at søg på internationale hashtags såsom #makeclothdiapersmainstream eller bare #clothdiapers og gå på opdagelse i de mange billeder.

Og så et sidste tip:

Køb brugt. Så sparer du miljøet og pengepungen endnu mere. Prøv f.eks. Facebook-gruppen “Køb/salg/bytte af moderne stofbleer, bind, vikler og tilbehør”, hvor der dagligt kommer opslag.

 

Louise Purup Nøhr er uddannet sociolog, aktiv i Fødevarefællesskabet og småbørnsmor.

Louise Purup Nøhr er 29 år, uddannet sociolog, aktiv i Fødevarefællesskabet og mor til Lau på tre år og Frida på fire måneder. Med Frida har hun givet sig i kast med stofbleerne og deler sine erfaringer her på siden.

Hvad er fair fashion?

Hvad har lørdagskyllingen til 35 kr. tilfælles med den billige T-shirt fra Cambodia? Hvad er Slow Fashion, og hvordan er det bæredygtigt? Bliv lidt klogere på 2 minutter i 3 korte film.
 

Mange af os ved, at en lørdagskylling til 35 kr. sandsynligvis er ensbetydende med, at den har haft et lorteliv, og at vejen til køledisken er kantet af pesticider, grundvandsforurening og alverdens dårligdomme.

Men vi glemmer ofte at tænke på, at den alt-for-billige t-shirt fra Cambodia sandsynligvis har haft tilsvarende omkostninger på sin vej ind i vores klædeskab – og med frygtelige forhold for dem, der producerer vores tøj i tilgift.

Mens der efterhånden er mange, der vælger, at mælken og agurken skal være økologisk, kniber det ofte med at vælge bæredygtigt, når vi køber nyt tøj.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er møgbeskidt
Men det er der ellers god grund til, for lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange mere end for 20 år siden. Størstedelen af de 16 kilo bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af pesticider og insektgifter er blandt nogle af de problemer, der knytter sig til bomuldindustrien.

Bliv klog på 2 minutter i 3 korte film
Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Der ER heldigvis måder at vinke farvel til den sorte samvittighed, når du køber tøj, uden at du nødvendigvis behøver at få lommesmerter. Se hvordan i de følgende tre, små film, som vi har lavet for Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans
.


FAST FASHION ELLER SLOW FASHION
Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og hvordan er Slow Fashion løsningen?

Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af butikken RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.

Psst. se også vores interview, hvor Regitze fra RIVER and RAVEN fortæller, hvorfor hun har valgt slowfashion.


REDUCE; REUSE; RECYCLE
Selvom mange er begyndt at købe mere bæredygtigt produceret tøj, så køber vi alt for meget tøj og det vi køber ender alt for hurtigt i skraldespanden. Mød genbrugsguruen Lama, der er medstifter af de populære byttemarkeder, og få hendes gode råd til, hvordan du bedst får nyt bæredygtigt guld i klædeskabet. 

Læs mere: Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug


CLOSE THE LOOP
I dag køber vi et stykke tøj, bruger det og smider det ud (måske genbruges det et par gange undervejs, men det ender i forbrændingsovnen). Hvis vi for alvor skal være bæredygtige, skal vi genanvende de fibre vores tøj består af. Det har mange af de store virksomheder heldigvis indset. Få styr på dine kredsløb, hvor du kan aflevere dit tøj og mød også Vigga, som sælger børne – og ventetøj på abonnement.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Spis din by – det er VILDT lækkert!

Hvorfor er det, vi skal spise byens vilde planter? Mød Julie Swane, medforfatter til bogen SANK og brændende ukrudtsentusiast.
 
julie_swane

Julie Swane, arkitekt og ukrudtsentusiast

Forfatter og urteguide Julie Swane synes, at vi skal lade stå til. I hvert fald når det kommer til natur i byen, som skal have lov til at sprede sig og gro, uden at den straks skal tæmmes eller styres.

Julie Swane har en agenda om, at vi ikke snydes fra de vilde oplevelser og nærheden til naturen blot fordi vi bor i byen. Hun er oprindeligt arkitekt, men har valgt tegnestuen fra for at hellige sig sin store passion: At kæmpe for mere biodiversitet i byen og lave mad af vilde planter.

Hvorfor er det lige, at vi skal spise alt det ukrudt?

“Det er godt for os, det er godt for naturen, og det giver oplevelsen af byen en helt ny vinkel. Når vi lader vilde planter brede sig i det urbane rum, får vi mange flere forskellige arter, og vi får glæde af en større varietet af planter. Og hvis du vil have biodiversiteten ind i dit eget system, er det en god idé at spise vilde planter. Til forskel fra de dyrkede planter, har de vilde planter klaret konkurrencen med alle de andre arter. Planter, der ikke er blevet nurset, indeholder vigtige bitterstoffer, som vi ikke kan få på andre måder. I konventionel mad har vi luget ud i bitterstoffer og fremelsket det søde. Den måde, hvor vi dyrker vores mad med kunstgødning, snyder os for nogen af den næring, som vi finder i vilde planter.”

“Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt.”

Naturen ændrer sig drastisk
Grundlæggende er det godt for naturen, at vi sanker, fortæller Julie Swane. At sanke er at høste byens vilde planter. Mange gør det allerede lidt ved at gå på kantareljagt eller samle bær om efteråret. Men naturen er et stort spisekammer med mange muligheder. En del af de planter og vilde urter, der er spiselige, er enten på Naturstyrelsens liste over arter, der breder sig kraftigt eller er invasive og som man gerne vil af med.

dsc_0103

 

“Der er et slags Holocaust på udvalgte planter. Der er fokus på invasive arter, f. eks. japansk pileurt og hybenrose, der nærmest skal udryddes. Man glemmer, at grunden til at de kvælstofelskende arter breder sig er fordi landbruget importerer næringsstoffer til f.eks. svin, som spredes og dermed skaber overgødskning – derfor ændrer naturen sig så drastisk.
Jeg synes, det er synd på den måde at dæmonisere planterne for at udnytte ressourcerne. Vi må starte et andet et andet sted og overveje, hvilke betingelser vilde planter skal have i det urbane rum. Og i mellemtiden kan vi med fordel spise os tykke og fede i kvælstofselskende planter som brændenælder, havtorn og mælkebøtter,” opfordrer Julie.

Men er det ikke giftigt med al den forurening, som de vilde planter er udsatte for i byen?

“Forureningsaspektet var faktisk det emne, der var sjovest at gå i dybden med, da vi skrev bogen SANK. Vi vidste godt, at det er den største bekymring og barriere for folk, i forhold til at sanke, udover, om man er risikerer at gøre skade på naturen. Derfor fik vi lektor Jacob Magid fra KU til at bidrage med sin forskning om emnet. Og konklusionen er, at vi faktisk godt kan pakke angsten for forurening helt væk. Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt. Grunden til det er, at planter optager forsvindende lidt tungmetaller, da de jo ikke har fedtvæv. Så ja, du må gerne spise æbler fra din egen have!”

havtorn

I følge Jyske Lov må man samle så mange råvarer i naturen, som man kan have i sin hat.

 

Lad det stå lidt vildt
Vi skal gøre plads til de naturlige overgange i landskabet, ikke inddele det i skarpe rum, mener Julie Swane. Lære at nyde det vilde. Plukke nogle vilde grene i stedet for at købe en konventionel buket til værtinden.

“Der er en glæde ved at få en buket, en smuk blomst eller gren nogen selv har plukket, og samtidig kan man lære planterne at kende. Eller hvorfor ikke plukke en buket brændnælder til værtinden, for at rykke lidt ved tingene. Det koster mange ressourcer at opdyrke konventionelle købeblomster, og samtidigt snyder vi os selv for den oplevelse, det er at selv finde planterne i sit lokalområde.”

dsc_0056

Hvad er det bedste ved at sanke, og hvorfor går du så meget op i det?

“I mit arbejde bruger jeg nogle af de ressourcer, som andre bruger en masse tid på at bekæmpe; nemlig ukrudt. Det er en sanselig nydelse, og giver konkret nytte og en daglig lykkefornemmelse, når man ser ting spire frem. Sankning giver basal tryghed – går alt galt er jeg altid i stand til at få et måltid mad. Jeg går ind for, at vi bliver mere selvforsynende, både med vilde og dyrkede spiselige planter. Det kan vi sagtens i byen. Vi kan også have høns og avle vores egne kaniner! Det skal ikke være en hindring at bo i byen, hverken når det kommer til de fede naturoplevelser, eller at have en større selvforsyning af mad. Og så elsker jeg det vilde…”

Julies yndlingssteder at sanke i København
“Mine yndlingssteder til sankning i København er Valbyparken og Dragør Strand. En stor del af planterne står vildt, der er buske og træer, og ind i mellem “slår” de, det vil sige, at der kommer nye urter.”


sanker.dk kan du se, hvilke planter du skal kigge efter i de forskellige måneder, og hvor det er godt at sanke. 

byhøst.dk finder du en kort vejledning i at komme godt i gang med at sanke. 

Vil du have den fulde guide til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik, så køb Julies og Johanne Stege Bjørndahls smukke bog SANK.  Så får du også lækre, eksotiske og nemme opskrifter til at bruge de vilde planter hele året rundt.

featured3


 
OM JULIE SWANE

Familie: Mand – Nicolai. Datter – Sonja. Hund – Snus

Bor: Christianshavn

Senest læste bog: “How to grow fresh air” (som jeg er ved at oversætte til dansk)

Yndlingsurt: Japansk Pileurt

Medforfatter til bøgerne SANK og Mad med Gran med Johanne Stege Bjørndal, arkitekt og urban urteguide. Arbejder i Botanisk Haves butik, oversætter plantebøger, afholder kurser for Ældresagen om naturoplevelser og demens. Og er lige udkommet med “fOkus kalender”, der er trykket på bæredygtigt papir hos trykkeri med egen vindmølle.

Vær med på moden med Slow Fashion

Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og er Slow Fashion løsningen? Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.
 

Bæredygtig mode er ikke ensbetydende med hørskjorter og fodformede sko. Det bliver man hurtigt klar over, når man træder ind i Regitze Bays smukke butik i Store Kongensgade i København, hvor fristelserne er mange og omgivelserne er en fest for øjet.

– Da jeg fik barn, ændrede mit forhold til tøj sig. For jeg ville ikke nøjes med at klæde mit barn bæredygtigt på – jeg ville også selv have mulighed for at gå i økologisk bomuld og lækkert design, der var produceret uden for mange kemikalier og på en socialt ansvarlig måde, fortæller Regitze.

Dengang var der ikke særligt meget bæredygtigt tøj at vælge imellem, og der er heldigvis sket meget på markedet siden. I RIVER and RAVEN samler Regitze håndplukket mode og livsstilsprodukter, der er miljømæssigt og socialt bæredygtigt produceret, som oftest økologiske, og hvor der er lagt vægt på rene materialer af høj kvalitet.

Men Regitze bruger dog ikke altid selve bæredygtigheden, til at sælge sit tøj.

– Jeg vil have, at folk kommer ind fra gaden, fordi de synes, at tøjet er lækkert. Først når de har forelsket sig i noget af tøjet, fortæller jeg, at det i øvrigt også er økologisk og bæredygtigt produceret. Tit er reaktionen noget i retning af: “Er den økologisk? Den er da ellers virkelig flot!”

For Regitze er bæredygtighed i lige så stor udstrækning et spørgsmål om at udvælge tøj, der er både designmæssigt og kvalitetsmæssigt langtidsholdbart, for at vi kan komme problemerne med Fast Fashion til livs.

Men hvad er Fast Fashion egentlig?
Fast fashion er et begreb, man bruger til at beskrive den tid, det tager, for catwalktendenser til at nå highstreetbutikkerne, som H&M, ZARA og TopShop. Hvor vi tidligere blev fristet af 4 årlige kollektioner, lancerer highstreet butikkerne nu hele 52 årlige kollektioner. Det skal altså produceres enorme mængder tøj i dårlig kvalitet, og det skal være billigt. Det har store miljømæssige konsekvenser, da det kræver enorme mængder vand og kemikalier. Det betyder dårligere arbejdsforhold og et enormt overforbrug.

– Varerne bliver fjernet eller flyttet rundt uge for uge, og vi forbrugere føler, at vi skal skynde os at købe, hvis vi vil være med på moden. Vi forbruger 80 milliarder stykker tøj på verdensplan årligt. Men faktisk har verden så store lagre af tøj, at vi kan vi stoppe med at producere tøj i dag, og stadigvæk klæde hele jordens befolkning på i 10 år, fortæller Regitze Bay.

Se Regitze fortælle om problemerne ved Fast Fashion og, hvad du selv kan gøre for at være en del af løsningen i denne korte og inspirerende film:


Hvad er løsningen på det?
Regitzes råd lyder:

– Find din egen stil og køb holdbare, rene materialer. Så er det mest sandsynligt, at du har lyst til at blive ved med at gå med det i de kommende år.

– Gå efter certificeringer og mærkeordninger, der sikrer social og miljømæssig bæredygtighed.

– Pas på dit tøj, og reparér det, når det går i stykker.

– Vask på lave temperaturer, luft dit uldtøj, det er delvis selvrensende og undgå for alt i verden at tørretumble. Tørretumbleren spiser dit tøj!

Selvom genbrug altid vil være det mest bæredygtige valg, fordi tøjet allerede er produceret, kan det sagtens kombineres med lækkert og bæredygtigt nyt tøj i høj kvalitet, der holder længe. Det er efterspørgslen, der afgører under hvilke forhold verdens tøj skal produceres. Hvis vi vil Fast Fashion til livs, skal vi stemme med fødderne – og Regitzes butik er et af de fantastiske steder at gøre dét.

Vil du læse mere om forskellen på økologisk og konventionel bomuld, så få overblikket i denne artikel af Danmarks Naturfredningsforening.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans.

gots


RIVER and RAVEN
Store Kongensgade 116B
1264 KBH K
www.riverandraven.com

Åbningstider:
Ons-tors fra 12-17.30.
Fre fra 12-18.
lørdag fra 10-14.


TIP: Der er en god chance for, at du har lyst til at vedligeholde og reparere dit tøj, når du har valgt god kvalitet og tidløs design. Hvis du ikke selv er handy med nål og tråd, er der masser af mulighed for at aflevere tøjet til en skrædder. Her er et par, der har fået gode anmeldelser:

WAY TO RENEW
Online skrædder, leveret direkte til døren. Syr også dit tøj om og redesigner ved behov.

MILANO SKRÆDDERI
De tager også i mod forsendelser og betaler fragt den ene vej.
Nørregade 24 • 1165 København K • TLF: 33 91 14 00

PN Design
Reparerer, tilpasser og redesigner.
Sønder Allé 30 • Aarhus c • Tlf.: 86 15 01 04

Film: Vælg bæredygtigt i modejunglen

Se 3 små videoer, der gør det lidt nemmere for dig at vælge bæredygtigt i mode-junglen. Mød både genbrugsguruen, iværksætteren, der sælger babytøj på abonnement og stylisten, der viser vej til det lækre, bæredygtige slowfashion...
 

Mange af os ved, at en lørdagskylling til 35 kr. sandsynligvis er ensbetydende med, at den har haft et lorteliv, og at vejen til køledisken er kantet af pesticider, grundvandsforurening og alverdens dårligdomme.

Men vi glemmer ofte at tænke på, at den alt-for-billige t-shirt fra Cambodia sandsynligvis har haft tilsvarende omkostninger på sin vej ind i vores klædeskab – og med frygtelige forhold for dem, der producerer vores tøj i tilgift.

Mens der efterhånden er mange, der vælger, at mælken og agurken skal være økologisk, kniber det ofte med at vælge bæredygtigt, når vi køber nyt tøj.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er beskidt
Men det er der ellers god grund til, for lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange mere end for 20 år siden. Størstedelen af de 16 kilo bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af pesticider og insektgifter er blandt nogle af de problemer, der knytter sig til bomuldindustrien.

Få et par gode råd i filmene
Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Der ER heldigvis måder at vinke farvel til den sorte samvittighed, når du køber tøj, uden at du nødvendigvis behøver at få lommesmerter. Se hvordan i de følgende tre, små film, som vi har lavet for Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Se også vores guide til bæredygtige sneakers og jeans
.


FAST FASHION ELLER SLOW FASHION
Hvad er egentlig problemet med Fast Fashion, og hvordan er Slow Fashion løsningen?

Mød Regitze Bay, stylist og indehaver af butikken RIVER and RAVEN, der har gjort lækker slowfashion og bæredygtig mode til en levevej.

Læs mere om RIVER and RAVEN og slowfashion her.


REDUCE; REUSE; RECYCLE
Selvom mange er begyndt at købe mere bæredygtigt produceret tøj, så køber vi alt for meget tøj og det vi køber ender alt for hurtigt i skraldespanden. Mød genbrugsguruen Lama, der er medstifter af de populære byttemarkeder, og få hendes gode råd til, hvordan du bedst får nyt bæredygtigt guld i klædeskabet. 

Læs mere: Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug


CLOSE THE LOOP
I dag køber vi et stykke tøj, bruger det og smider det ud (måske genbruges det et par gange undervejs, men det ender i forbrændingsovnen). Hvis vi for alvor skal være bæredygtige, skal vi genanvende de fibre vores tøj består af. Det har mange af de store virksomheder heldigvis indset. Få styr på dine kredsløb, hvor du kan aflevere dit tøj og mød også Vigga, som sælger børne – og ventetøj på abonnement.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug

16 kg tøj om året. Så meget køber vi danskere hvert år - og det meste af det smider vi ud igen, langt før det er slidt op. Bytteguruen Lama Juma fortæller her, hvad problemerne er med vores tøjforbrug og produktion i dag. Få hendes gode råd til at gøre dit forbrug mere bæredygtigt i en kort video.
 

Fordi tøjindustrien er en af verdens største miljøskurke, er det også et område, hvor vi som forbrugere nemt kan gøre en stor forskel. Det er et mantra for Lama Juma, som har været en af de drivende kræfter til at udbrede byttemarkeder over hele Danmark.

– Meget af vores tøj forlader ikke engang klædesskabet, fortæller Lama:

– Vi køber mere end vi har brug for, og ofte bliver det solgt meget billigt, fordi det bliver produceret til at blive slidt op eller nusset hurtigt – så vi kan komme ud og købe noget mere.

Tøjmængderne er uhyrlige og bomuld er beskidt
Lige nu køber vi danskere 16 kg nyt tøj om året, hvilket er 4 gange så meget som for 20 år siden.

– Størstedelen bliver smidt ud, langt før tøjet er slidt op, fortæller Lama.

Rigtig meget af vores tøj er lavet af bomuld, og det bør give stof til eftertanke, for uhyrlige vilkår for verdens bomuldsproducenter og et enormt forbrug af vand, pesticider og insektgifter stammer fra produktionen af bomuld.

Bomuld er den suverænt mest sprøjtede afgrøde i verden og kun en til to procent af verdens bomuld er dyrket økologisk. Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel bomuld i denne grafik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Reduce, reuse and recycle

Løsningen er, i følge Lama, at vi bliver meget bedre til at bruge det tøj, der allerede er produceret, i stedet for at hive nye ressourcer op af jorden.

– Halvdelen af mit tøj er fundet på byttemarkeder eller i genbrugsbutikker, og der er heldigvis meget man selv kan gøre for at sikre en bedre udnyttelse af vores ressourcer, forklarer Lama.

– Reduce, Reuse og Recycle er den tommelfingerregel,  jeg plejer at huske på. Kan man huske at efterleve disse tre ord, der betyder reducer, genbrug og genanvend, er man allerede godt på vej.

1. Reduce
Køb færre ting. Når du køber nyt, så vælg holdbare produkter i god kvalitet. Gå efter tøj, der er lavet af økologisk bomuld eller hvor der er brugt færre kemikalier i produktionen. Se efter GOTS mærket, Svanemærket og Øko-Tex mærket.

2. Reuse
Køb tøj brugt og giv dit eget tøj videre, når du ikke længere bruger det. Brug genbrugsbutikker, loppemarkeder og byttemarkeder.
Der er også mange apps, der gør det nemt at genbruge, som Den Blå Avis, Gul og Gratis, Trendsales og Sharepeeps.

Se for eksempel Sustainable Livings anmeldelse af tre gode apps til bytte og genbrug.

3. Recycle
Når tøj og andre tekstiler, som håndklæder og lagner, er slidt op, kan de stadig få et nyt liv, hvis du afleverer dem til genanvendelse. Tøj, håndklæder og hullede sokker kan alt sammen afleveres hos eksempelvis H&M, som en med i I.COllect ordningen, I:CO-system, hvor fibrene kan væves ind i nyt stof eller bruges til isolering.

Se også de to andre, korte videor om vejen et bæredygtigt tøjforbrug, som Sustainable Living har lavet for Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro. De varer kun 2 minutter!

“Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.”

Der er ingen grund til at forsage det gode liv, bare fordi man går ind for en grøn omstilling. I hvert fald ikke, hvis man spørger Ida Auken. Vi skal blot gå fra at være forbrugere til at være brugere - og så skal vi blive bedre til at definere, hvad det gode liv er.
 

Hun er kåret til at være en af Europas 40 mest lovende ledere under 40 år, tidligere miljøminister for SF og nu MF´er for de Radikale.

Hendes grønne hjertebarn er en omstilling til cirkulær økonomi, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, og al produktion foregår med vedvarende energi.

Vi har sat Ida Auken stævne i hendes hyggelige kontor på Christiansborg. Her, hvor Svend Aukens gamle lænestol i øvrigt har en hædersplads, tager vi en snak om, hvad det gode bæredygtige liv er, og hvilke grønne kampe, der er vigtige lige nu.

I 2016 fik vi Brexit og Donald Trump. Er den globale klimakamp aflyst, og går verden under nu?

Nej, den går tværtimod op i gear, og mange mennesker vågner op til dåd. Indtil nu er der mange, der har tænkt, at der ikke er afgørende forskelle i politik, at det ene kan være lige så godt som det andet. Men nu har vi da i hvert fald fået et generelt wakeup call.

“Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år.”

Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år. Trump kan jo gøre hvad han vil for at stoppe omstillingen til grøn energi, men når sol- og vindenergi er billigere end kul i 48 stater, så får han altså svært ved det.

Det gør mig også optimistisk, at flere mennesker er mere optaget af at få service, end af at eje et produkt. Det er f. eks. ikke længere samme status i at eje en bil – jeg hørte en ung mand sige til sin far, at han ikke ville ha en bil. Han ville hellere have adgang til en Tesla, når han skal på date, en varevogn når han skal flytte og en lille bybil, når han bare skal ind til byen – og i øvrigt gider han ikke parkere den. Ejerskab og frihedsbegrebet har forandret sig i vores bevidsthed.

Det skifte, der er sket dér, gør at erhvervslivet nu har fundet ud af, at miljø og vækst kan hænge sammen på nye, kloge måder.

Du siger, at vi skal dele, bytte og leje i stedet for at eje. Skal vi allesammen flytte i kollektiv med fælles tandbørste?

Det tror jeg ikke. Bevægelsen for en grøn omstilling har gennemgået et identitetsskifte, fra at være identitetspoliti, hvor man skulle være venstreorienteret og have ensrettede holdninger, og i øvrigt være meget moraliserende overfor dem, der ikke mente det samme – til at være en bevægelse, der handler om muligheder. Det er ikke sådan, at du ikke længere kan rejse eller spise eller have det sjovt, for du kan gøre det på en klog måde, og med omtanke for dem, der kommer efter dig. Vi skal leve livet og bruge verden. Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.

stribe
Men er det ikke nødvendigt, at vi giver afkald på mange af vores forbrugsgoder, hvis vi skal sikre kloden for kommende generationer?

Når vi eksempelvis vælger at have adgang til en funktion, i stedet for at eje et produkt, bruger vi meget færre råmaterialer. Der sker også det, at når du ikke ejer din telefon, men firmaet gør, så sørger de for, at den holder længere, den ville kunne opgraderes og repareres, og man ville kunne genanvende alle delene. 

“Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!”

Når producenterne ejer produkterne og dermed råmaterialerne, ender de også det rigtige sted bagefter. Hvorfor skal vi egentlig eje vores køleskab, fjernsyn og opvaskemaskine, hvis vi er sikret adgang til dem de næste 10 år? I den nye økonomi går vi fra at være forbrugere til at være brugere. I stedet for at vi bruger noget op og så smider det ud, så bruger vi noget, der er designet til at kunne blive brugt af mange. Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!

Hvordan vil du definere det gode, bæredygtige liv?

Det er som om, vi først lige er gået i gang med at tænke over, hvad det gode liv er. Vi har alt for længe reduceret menneskelivet til, at vi skal være forbrugere eller producenter. Hvis ikke vi gik på arbejde for at tjene penge, eller var ude og shoppe for at bruge dem, så havde vi svært ved at se, hvad vi egentlig var. Og når man sad til en middag, var det første, man blev spurgt om, hvad man lavede, som i hvilket job man har.

“Jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af.”

Jeg kunne godt tænke mig at tale om, hvad vi også er, altså jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af. Eller jeg er en mor, som kan lide at bygge lego med mine børn. Eller jeg er en ven, der forhåbentlig altid har tid, når man ringer. Tænk, hvis vi begyndte at definere os på den måde. Så tror jeg, vi kommer tættere på, hvad det gode liv er.

stribe2
Hvilke er de vigtigste politiske kampe, vi skal tage lige nu?

Der skal være en klar politisk retning mod, at vi som samfund skal blive fri af olie og gas.
Det er afgørende, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan have vished for, i hvilken retning vi bevæger os, at samfundet ikke lige pludseligt går en anden vej. Pensionskasser, banker og andre investorer skal trygt kunne lægge sine kræfter og investeringer i en grøn omstilling, og den tryghed er meget vigtig at holde i live politisk.

Og så har jeg en vision om, at vi skal være fri for affald i 2050. Danmark har alle forudsætninger for at blive et foregangsland for cirkulær økonomi, hvor vi laver partnerskaber med fødevarevirksomheder, industrien og byggebranchen og undgår affald. Dels fordi vi er et designland, der har fundet ud af at gøre det cirkulære lækkert. Vi er veluddannede og har dygtige håndværkere, med kompetencerne til at lave cirkulær innovation. Og så har vi en befolkning, som ikke oplever det som et overgreb, men som er stolte af at være et grønt land.

“…vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger.”

Mit håb er, at langt flere kan se, at ja, en omstilling er fornuftig på mange forskellige måder.

Det er fornuftigt på grund af klimaet først og fremmest, fordi vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger. Det er fornuftigt for sikkerheden, da vedvarende energi er en sikrere energiform end at skulle importere olie fra Mellemøsten eller gas fra Rusland. Og det er fornuftigt fra et økonomisk perspektiv, fordi man får en masse gratis ressourcer, man kan høste, i stedet for at skulle hive dem op af jorden under dyre og beskidte forhold.

Hvilke kampe vælger du derhjemme i en travl hverdag?

Jeg har så mange kampe på mit arbejde, så jeg prøver at lade være med at lade det blive til en kamp derhjemme. Der er mange ting, der helt naturligt gør mit liv lettere. F. eks. er jeg heldig at have et job, der giver mig råd til en måltidskasse, der gør, at jeg meget sjældent har madspild. Jeg prøver at købe færre ting af en god kvalitet, jeg cykler og bruger delebilsordning. Og så køber jeg økologi når jeg kan, for jeg vil gerne have at mine to drenge også skal kunne få børn en dag, så jeg ser ingen grund til at hælde unødige sprøjtemidler i dem.

“Det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.”

Det hele bliver så i sidste ende ophævet af, at jeg har et job, hvor jeg flyver meget, så det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.

Du ser altid skidegodt ud. Er tøjet din svaghed, eller er du hardcore bæredygtig i din garderobe?

Jeg skal ikke kravle op på en høj hest med mit tøj. Det er ganske svært, synes jeg… Men jeg prøver at købe tøj, som jeg også vil gå med om 10 år, og det lykkes jeg ret godt med.

Og så har jeg en svigermor, der kan sy og få repareret. Hun har en tilgang til verden, som jeg er meget fascineret af. Hun smider aldrig mad ud nogensinde, og hun reparerer alting. Det er en ordentlighed, som jeg gerne ville kunne leve op til.på_gangen

Har du en opfordring eller godt råd til Sustainable Livings læsere? 

Ja, det betyder noget, hvad vi vælger. Vi kan stemme med fødderne og vores forbrugsvaner. Det sender jo et meget klart signal til politikere og beslutningstagere, hvad vi stiller af krav, og det giver de grønne kræfter på Christiansborg legitimitet til at sige, at ønsket om en omstilling er forankret i befolkningen. Og så giver det bæredygtighedsdirektøren i en virksomhed legitimitet til at sige, at forbrugerne vil have det, og er det, der får os til at rykke i den rigtige retning.


Tilbage til forsiden

Ida Auken

Født: 1978

Bor: På Frederiksberg

Familie: Gift med Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School. To børn.

Senest læste bog: Olivier Bourdeaut “Mens vi venter på Bojangles”

Folketingsmedlem for Radikale Venstre (2014-)
Blandt andet Miljø- og landsbrugsordfører samt Klima-, energi- og bygningsordfører

Miljøminister (2011- 2014 (SF))

Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti (2007-2014)

Formand for SF’s Miljøudvalg og formand for Folketingets Miljøudvalg.

Medlem af:
Designrådet og World Economic Forums gruppe for fremtidens ledere

”40 under 40 European Young Leaders” – kåret til at være en af Europas lovende ledere under 40 år.

Medstifter af netværket ”cirkulær økonomi

Her får du en af verdens bedste pizzaer

Og den er selvfølgelig økologisk og med lokalt producerede råvarer!
 

Forleden lavede den engelske avis The Guardian en top 10 over de bedste pizzaer i VERDEN, og her kom danske Bæst i Guldbergsgade på Nørrebro ind på en flot 8. plads. Sustainable Livings redaktion har flottet sig med at afprøve de lækre sager, og vi kan kun være enige i, at pizzaerne er fantastiske. Det gør dem kun endnu bedre, at alt er lavet fra bunden af lokalt producerede økologiske råvarer.

Lokale og økologiske råvarer
Kun 40 kilometer væk fra restauranten græsser de Jerseykøer, der har leveret mælk til den ost, der udgør hovedparten af pizzaerne på Bæst. Alt charcuteri laves på 1. sal i den bygning, hvor restauranten ligger på Nørrebro, og på Bæst arbejder de seriøst med økologi og bruger kun råvarer, der er økologisk certificeret eller på vej til at blive det.

Ost og broccoli kan smage himmelsk
Da Sustainable Living var forbi den anmelderroste restaurant midt i det trendy Guldbersgadekvarter på Nørrebro fik vi en pizza udelukkende med mozzarella, olivensauce og broccoli – kun lige toppet med lidt grønt. Vi indrømmer, at da tallerknen blev sat på bordet, nåede især den mandlige del af selskabet lige at tænke “hmmmm er det lidt for sundt og urtet det her?” Men da vi satte tænderne i det første stykke, blev alle vores fordomme gjort til skamme. Mozzarella og broccoli på lidt brød kan åbenbart smage himmelsk.

The best pizza – it’s true
Vi var enige om, at det var den bedste pizza vi længe havde fået, hvis ikke nogensinde!

Om det er fordi, det er michelin kokken Christian Puglisi, der står bag stedet. Fordi dejen er lavet af lokalt surdejs-gæret mel og bagt ved bragende 500 grader i den træfyrede brændeovn fra Napoli. Eller om den hyggelige stemning i rummet forstærker smagen. Det ved vi ikke.

Men vi er sikre på, at stedets værdier og de lokale og økologiske varer kan smages, og gør en ellers god pizza helt fantastisk.


BæstPrøv den selv

Her får du den gode pizza – og det er en god ide at bestille bord, for stedet er populært.

Bæst
Guldbergsgade 29
2200 KBH N

 

 


Pssst! Andre bæredygtige steder i kvarteret

Restauranten ligger i Københavns nye grønne kvarter, hvor bæredygtige butikker og caféer popper op som svampe af jorden, så hvis du går forgæves til Bæst eller kommer for tidligt til din middagsaftale, så er der mange andre fede ting at tage sig til i Guldbergsgadekvarteret. Du kan blandt andet besøge:

– Det økologiske bageri og spiseri Mirabelle (der får mozzarella og charcuterie fra Bæst).

– Zenz, den økologiske frisør med egne svanemærkede hårprodukter. Ejeren bag er en af de første til for alvor at bringe bæredygtighed ind i frisørfaget.

– Res-Res – en butik med lækkert bæredygtigt modetøj.

– Tapperiet Brus, hvor mikrobryggeriet bag også laver en lokal økologisk øl.

3 nemme råd til at skrue ned for varmeforbruget

Begår du disse varmefejl? Det gjorde vi. Men de er heldigvis ret nemme at lave om.
 

Det behøver ikke være så svært at sænke beløbet på din varmeregning og mindske dit CO2-udslip en smule.

Her er tre fejl i hjemmet mange af os begår, og som kan koste os dyrt.


Står din sofa klods op ad radiatoren? 
Den smukke sofa havner i mange hjem lige op af den grimme radiator.

Men at stille sofaen lige foran radiatoren svarer nærmest til at isolere varmeapparatet med en Rockwool plade. Det betyder, at varmen ikke kommer ud i rummet. Så ved at sætte sofaen op af radiatoren, bruger du bruger penge på varme, du slet ikke får gavn af.

Løsning:
Ryk sofaen cirka 20 cm ud fra radiatoren, så der er luft imellem. Det gør rumtemperaturen bedre, og varmeregningen mindre.


Tørrer du viskestykker på radiatoren?
Karkludene, viskestykkerne eller børnenes hagesmække bliver tørret på radiatoren. Eller bunken af aviser og papirer havner lige oven på radiatoren i en hurtig oprydning.

Det kan godt betale sig at huske at lade være næste gang. En overdækket radiator kan nemlig ikke få varmen ud i rummet, og det har betydning for både din afkøling og rumtemperatur, som ender med at koste dig penge.

Løsning:
Tør i stedet tøjet i brusekabinen eller læg papirbunken på gulvet.


Har du én radiator, der banker løs og andre, der er lukkede?
Vi vil gerne sove koldt, have det lidt lunt i stuen, men ikke for varmt i køkkenet. Derfor stiller vi den ene radiator på 5, den anden på 2 og den sidste er helt lukket.

Det er åbenbart helt forkert. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver, end en enkelt der bare banker løs.

Løsning:
Alle radiatorer, i hvert fald dem i samme rum, bør indstilles ens og være tændt samtidigt. Og hvis din radiator i soveværelset ikke skal lune så meget, så skru ned for den, og luk døren ind til soveværelset.

Kilde: Rådene kommer fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.