Indlæg

TagTomat - bybonde - bæredygtig livsstil

En drøm om at gøre byen grønnere

Mød Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og by-bonde, der - ud over selvfølgeligt at passe sit barn - også brugte sin barsel på at blive bæredygtig iværksætter ved at gro tomater på stenbroen.
 

Mads Boserup Lauritsen sagde farvel til det trygge job som arkitekt i Køge Kommune for at få jord under neglene og plante tomater på taget. Det hele begyndte, da han fik afslag på en kolonihave i 2011, som han ellers havde regnet med, at han skulle bruge sine fritimer i, når han skulle på barsel med sin datter. I stedet endte han med at bygge en taghave med selvvandende plantekasser i gården på Nørrebro. Det gav både masser af tomatsuppe og nye fællesskaber med gårdens øvrige beboere.

Selvforsyning og grønne byhaver blev hurtigt derefter det nye sort, og hans koncept passede lige ind i fortællingen om den aktivistiske bybonde. Medierne elskede det, og siden er Mads Boserup Lauritsens virksomhed TagTomat vokset ud af baggården og spredt sig med grønne lommer rundt omkring i byens baggårde og på altaner, fortove og tage.

Sustainable Living har mødt ham til en snak om livet som bybonde.

bybonde

Hvordan fik du ideen til at skabe TagTomat?
– Som barn har jeg altid dyrket tomater i selvvandende plantekasser hjemme i haven i Odense. I 2011 savnede vi en have i vores hverdag på Nørrebro, og vi havde lige fået afslag på en kolonihave. Så i forsommeren smed jeg 5 hjemmelavede plantekasser op på taget af cykelskuret i gården, og det blev starten på TagTomat.


“Jeg blev ret hurtigt blev træt af at drikke kaffe med de andre fædre i Jægersborggade…”

Kort derefter var jeg på barsel med vores første barn Siri. Jeg blev ret hurtigt blev træt af at drikke kaffe med de andre fædre i Jægersborggade, så taghaven blev udvidet til 35 plantekasser.

Der blev skabt et fællesskab omkring planterne med andre familier i gården, og jeg fik støtte fra Nørrebro Lokaludvalg til at afholde nogle plantekasseworkshops for lokale borgere. Og så er det jo altid godt at have et kækt navn, så jeg købte domænet tagtomat.dk, og startede en blog om projektet.

Hvordan gik Tag Tomat fra at være en blog til en virksomhed med flere ansatte?
– Jeg fik masser af henvendelser fra medier og mange ville se vores tomathave og høre mere om, hvordan den blev til. Det tog for alvor fart, da Klimakvarter tilbød en opgave med at engagere lokale borgere i at lave en fortovshave til og forestå en regnvandsopsamling i verdens første klimakvarter. Herefter begyndte kunderne at droppe ind, og da det var tid til min anden barsel i 2014, besluttede jeg mig for at tage orlov i forlængelse heraf og tage skridtet fuldt ud. Derfra har det handlet om hårdt arbejde og knofedt – som for alle landmænd.

”… som byplanlægger har jeg jo ofte spekuleret over, hvorfor byrummet nogle steder er så kedeligt”.

tagtomat

Han startede med 5 hjemmelavede plantekasser på taget af cykelskuret i gården og har nu et firma med flere ansatte, der laver grønne løsninger for folk.


Du er oprindeligt arkitekt – hvad fik dig til at skifte branche til urban bonderøv?
– Som arkitekt har man nok et gen for hulebyggeri, der gør, at man finder på sådan noget her. Og i mit arbejde som byplanlægger har jeg jo ofte spekuleret over, hvorfor byrummet nogle steder er så kedeligt, og hvordan man kan aktivere borgerne til at være mere nærværende i deres hverdag.

Kombineret med en blanding af krudt i røven, tid på barsel og lyst til at plante tomater fik det mig i gang med projektet.

”Det kan måske ikke redde verden men være med til at skabe kvalitet og fællesskaber.”

Nytter det virkelig noget, at vi planter en tomat og har bier på taget – eller er det bare en måde at dulme vores dårlige samvittighed over, at vi er nogle af verdens største CO2-syndere?
Det kan måske ikke redde verden men være med til at skabe kvalitet og fællesskaber. Så det nytter noget, hvis vi gerne vil have folk til at tale sammen i byen. Og at skabe fællesskaber får folk til at ændre adfærd. Vi ser det f. eks. i de store food desserts i New York og Detroit, hvor man dyrker sin egen mad, at det opfylder et behov for kvalitet og for et nærvær til fødevarerne. Man bliver bevidst om, at man ikke kan snyde, man opdager, hvor lang tid det egentligt tager at gro en tomat…

Hvad byder fremtiden på for grønne bybønder i fremtidens danske byer?
– Flere og flere vil dyrke i byen. Boligforeninger, kommuner, virksomheder og private begyndt at investere i grønne fællesskaber. Fonde støtter, og der er politisk opbakning såvel fra byråd som på ministerplan. I TagTomat lægger vi vægt på, at kunden selv med til at plante ud, så frø og fylde jord på. Det giver et ejerskab for deltagerne, og det giver os grønne arbejdspladser og brød på bordet. Når det er sagt så passer vores projekter ikke ind i alles hverdag. Det giver ikke mening f. eks at tæppebombe alle sociale boligbyggerier med byhaver – det skal opstå fra folks eget engagement, ellers er det ikke bæredygtigt på længere sigt.

Det vi laver er ikke rocket science, men det skal være muligt at påvirke sin by, og det kan gøres uden at være højrøvet, hipster eller venstreorienteret.

TagTomat, bæredygtig livsstil, bybonde

Et råd til dig, der gerne vil have mere grønt i gården: Køb en kasse øl til viceværten. Og husk en gang imellem, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse.

Hvordan ser det ud hjemme i din egen gård nu?
– Hjemme i gården er 15 familier nu engageret i de fælles plantekasser, der nu er suppleret med høns og snart også kaniner. I sommerhalvåret forsøger vi at holde et par fællesspisninger om måneden, men oftest er det fredagsbaren i solhjørnet, der trækker.

Hvad er dine bedste, grønne tips til, hvordan man starter som by-bonde i det små?
– Gør netop det, start i det små. Jeg begyndte jo blot med et par selvvandende plantekasser og nogle tomatplanter. Sørg for at have tid og lyst, og se om der er opbakning i gården. Bliv grobunden i dit eget projekt, så kan andre altid komme til, og husk at projekter på fællesarealer er for alle, og jeg lover, at nogen vil komme til at plukke den salat, du og dine børn har sået. Se det som en interesse fra deres side, og måske bliver de kommende frænder i jeres næste fælles projekt.

“… jeg lover, at nogen vil komme til at plukke den salat, du og dine børn har sået.”

Hvis der er forbud og restriktioner i parken eller boligforeningen, så spørg ind til det og udfordr det. Find dem du kan sparre med lokalt. Køb en kasse øl til viceværten. Og husk en gang imellem, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse.selvforsyning, TagTomat, bæredygtig livsstil

OM MADS BOSERUP LAURITSEN, INDEHAVER AF TAGTOMAT

Alder: 35
Bor: Nørrebro
Familie: Hustru: Josefin, Børn: Siri, 5 år, Gustav, 3 år
Uddannelse: Arkitekt, Cand. Arch, MAA
Idoler: Lars larsen, Legos grundlægger Ole Kirk Christiansen og Claus Meyer.
Det gør mig glad:
At deltage i fællesarrangementer hvor jeg ikke selv har stået for nogen koordinering, at holde absolut fri med min familie i sommerferien samtidig med at vi maler et stakit… jeg kan ikke sidde stille.

selvvandende system

DIY: Sådan laver du nemt et selvvandende system til dine planter

Se hvordan du laver et selvvandende system til dine planter, så du altid kan have lækre grønne krydderurter i vindueskarmen eller tage på ferie, uden at planterne dør.
 

Kender du også disse to situationer?

1) Du køber de smukkeste (og selvfølgelig økologiske!) krydderurter i supermarkedet, grønthandleren eller sågar på planteskolen, stiller dem hjemme i vindueskarmen og glæder dig til både at nyde smagen, duften og synet af dem. En uge senere er de gule, tørre og slatne.

2) Du tager på ferie, og du kommer solbrun og veloplagt tilbage til hverdagen, for blot at opdage, at dine planter er døde imens.

Jeg har oplevet dem begge, men nu er det slut med det. Nu har jeg lækre og ALTID grønne krydderurter i vindueskarmen og kan tage på ferie til sommer med god samvittighed. Jeg har nemlig lavet et selvvandende system til mine planter og krydderurter. Det er mega nemt og jeg har lavet en lille video, så du også kan lave en selv.

Det eneste du skal bruge er:

En sodavandsflaske
En saks
Lidt vand
En plante.
Og en engangsklud (puha dem kan vi ikke lide, fordi der er mikroplastik i, så tag en af dem du allerede har brugt istedet for at købe en ny)

Et voila!

Se selv her:

Læs også: Tomaternes hellige tempel er en GrowCamp

 

lene

Lene Midtgaard har i hele sit arbejdsliv arbejdet med miljø, natur og bæredygtighed.

Til dagligt er hun centerleder i Miljøpunkt Østerbro, og er indvalgt i repræsentantskabet for Danmarks Naturfredningsforening.

Hendes hjerte slår et ekstra slag, når snakken falder på, hvordan vi får mere natur i byen og bliver mere selvforsynende.

Følg med i Lenes klummer her på siden. I haveklummen, kan du følge hende ud i alverdens eksperimenter i haven i Søborg, der er fuld af unger, høns og kaniner. Hun er også altid klar til at guide dig til at vælge dine kampe i produktjunglen, så du undgår skadelig kemikalier. Lene er forfatter til bøgerne “Sund baby uden kemi” og “Familie uden kemi”.

grow-camp

Tomaternes hellige tempel er en growcamp – og jeg er frelst

Nu kan du få et urbant drivhus på altanen eller i haven – og nærmest statsgaranti for at lykkes med de hjemmegroede tomater.
 

Det er i hvert fald planen…

I år skal de hjemmedyrkede tomater altså bare lykkes. Og jeg gider ikke at være afhængig af vejrgudernes luner. Jeg har prøvet både at høste de smukkeste, røde tomater, der smager af den sol, de har fået rigeligt af – og at stå tilbage med de grønne frugter, der blot vidner om den varme, sommeren aldrig bød på. Og det er godtnok træls, når tomaterne ikke når at blive røde, inden vinteren bider sig fast. Selv om grønne syltede tomater smager dejligt, er vi mest til de røde her i familien, og det er dem, vi pinedød skal fremdyrke i år!

Så nu har jeg købt en GrowCamp. Planen er, at familien i løbet af sommeren blot åbner op ind til herlighederne og høster de skønneste tomater.  Og så kan jeg endda tage på ferie midt i vækstsæsonen, for min GrowCamp har nemlig indbygget selvvandingssystem.

Trods kulden spirer salat og spinat i det overdækkede højbed, der findes i flere modeller, der også passer til altanen.

Nemmere end et drivhus og lige til altanen
GrowCamp er et overdækket højbed. Det ligner nærmest et lille drivhus og her i familien kaldes den, da heller ikke andet end ”drivhuset”. Planterne er beskyttet mod vind, vejr og skadedyr, og jeg satser derfor både på en længere havesæson og et større udbytte. Fuldstændig ligesom i et drivhus. Forskellen er bare, at en GrowCamp er meget nemmere at sætte op, flytte og endda have på sin altan end et drivhus. Det tog 2 voksne og 1 barn 2 timer at montere den.

Salat, spinat – og så tomater og agurker
Nu står den så i haven, og salaten og spinaten spirer allerede lystigt. Det er nemlig liige det tidligste at plante tomater, så indtil de også skal i jorden i kassen, skal der selvfølgelig plantes masser af forårssalater.

Se også hvordan du nemt laver nemt et selvvandende system til dine planter


Se hvordan det går med Lenes tomater og alle hendes andre forårssysler, når hun her på siden deler ud af sine erfaringer og forsøg på en mere bæredygtig livsstil.

 

lene

Lene Midtgaard har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med miljø, natur og bæredygtighed.

Til dagligt er hun centerleder i Miljøpunkt Østerbro, og er indvalgt i repræsentantskabet for Danmarks Naturfredningsforening.

Hendes hjerte slår et ekstra slag, når snakken falder på, hvordan vi får mere natur i byen og bliver mere selvforsynende.

Følg med i Lenes klummer her på siden. I haveklummen, kan du følge hende ud i alverdens eksperimenter i haven i Søborg, der er fuld af unger, høns og kaniner. Hun er også altid klar til at guide dig til at vælge dine kampe i produktjunglen, så du undgår skadelig kemikalier. Lene er forfatter til bøgerne “Sund baby uden kemi” og “Familie uden kemi”.

featured2 2

Spis din by – det er VILDT lækkert!

Hvorfor er det, vi skal spise byens vilde planter? Mød Julie Swane, medforfatter til bogen SANK og brændende ukrudtsentusiast.
 
julie_swane

Julie Swane, arkitekt og ukrudtsentusiast

Forfatter og urteguide Julie Swane synes, at vi skal lade stå til. I hvert fald når det kommer til natur i byen, som skal have lov til at sprede sig og gro, uden at den straks skal tæmmes eller styres.

Julie Swane har en agenda om, at vi ikke snydes fra de vilde oplevelser og nærheden til naturen blot fordi vi bor i byen. Hun er oprindeligt arkitekt, men har valgt tegnestuen fra for at hellige sig sin store passion: At kæmpe for mere biodiversitet i byen og lave mad af vilde planter.

Hvorfor er det lige, at vi skal spise alt det ukrudt?

“Det er godt for os, det er godt for naturen, og det giver oplevelsen af byen en helt ny vinkel. Når vi lader vilde planter brede sig i det urbane rum, får vi mange flere forskellige arter, og vi får glæde af en større varietet af planter. Og hvis du vil have biodiversiteten ind i dit eget system, er det en god idé at spise vilde planter. Til forskel fra de dyrkede planter, har de vilde planter klaret konkurrencen med alle de andre arter. Planter, der ikke er blevet nurset, indeholder vigtige bitterstoffer, som vi ikke kan få på andre måder. I konventionel mad har vi luget ud i bitterstoffer og fremelsket det søde. Den måde, hvor vi dyrker vores mad med kunstgødning, snyder os for nogen af den næring, som vi finder i vilde planter.”

“Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt.”

Naturen ændrer sig drastisk
Grundlæggende er det godt for naturen, at vi sanker, fortæller Julie Swane. At sanke er at høste byens vilde planter. Mange gør det allerede lidt ved at gå på kantareljagt eller samle bær om efteråret. Men naturen er et stort spisekammer med mange muligheder. En del af de planter og vilde urter, der er spiselige, er enten på Naturstyrelsens liste over arter, der breder sig kraftigt eller er invasive og som man gerne vil af med.

dsc_0103

 

“Der er et slags Holocaust på udvalgte planter. Der er fokus på invasive arter, f. eks. japansk pileurt og hybenrose, der nærmest skal udryddes. Man glemmer, at grunden til at de kvælstofelskende arter breder sig er fordi landbruget importerer næringsstoffer til f.eks. svin, som spredes og dermed skaber overgødskning – derfor ændrer naturen sig så drastisk.
Jeg synes, det er synd på den måde at dæmonisere planterne for at udnytte ressourcerne. Vi må starte et andet et andet sted og overveje, hvilke betingelser vilde planter skal have i det urbane rum. Og i mellemtiden kan vi med fordel spise os tykke og fede i kvælstofselskende planter som brændenælder, havtorn og mælkebøtter,” opfordrer Julie.

Men er det ikke giftigt med al den forurening, som de vilde planter er udsatte for i byen?

“Forureningsaspektet var faktisk det emne, der var sjovest at gå i dybden med, da vi skrev bogen SANK. Vi vidste godt, at det er den største bekymring og barriere for folk, i forhold til at sanke, udover, om man er risikerer at gøre skade på naturen. Derfor fik vi lektor Jacob Magid fra KU til at bidrage med sin forskning om emnet. Og konklusionen er, at vi faktisk godt kan pakke angsten for forurening helt væk. Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt. Grunden til det er, at planter optager forsvindende lidt tungmetaller, da de jo ikke har fedtvæv. Så ja, du må gerne spise æbler fra din egen have!”

havtorn

I følge Jyske Lov må man samle så mange råvarer i naturen, som man kan have i sin hat.

 

Lad det stå lidt vildt
Vi skal gøre plads til de naturlige overgange i landskabet, ikke inddele det i skarpe rum, mener Julie Swane. Lære at nyde det vilde. Plukke nogle vilde grene i stedet for at købe en konventionel buket til værtinden.

“Der er en glæde ved at få en buket, en smuk blomst eller gren nogen selv har plukket, og samtidig kan man lære planterne at kende. Eller hvorfor ikke plukke en buket brændnælder til værtinden, for at rykke lidt ved tingene. Det koster mange ressourcer at opdyrke konventionelle købeblomster, og samtidigt snyder vi os selv for den oplevelse, det er at selv finde planterne i sit lokalområde.”

dsc_0056

Hvad er det bedste ved at sanke, og hvorfor går du så meget op i det?

“I mit arbejde bruger jeg nogle af de ressourcer, som andre bruger en masse tid på at bekæmpe; nemlig ukrudt. Det er en sanselig nydelse, og giver konkret nytte og en daglig lykkefornemmelse, når man ser ting spire frem. Sankning giver basal tryghed – går alt galt er jeg altid i stand til at få et måltid mad. Jeg går ind for, at vi bliver mere selvforsynende, både med vilde og dyrkede spiselige planter. Det kan vi sagtens i byen. Vi kan også have høns og avle vores egne kaniner! Det skal ikke være en hindring at bo i byen, hverken når det kommer til de fede naturoplevelser, eller at have en større selvforsyning af mad. Og så elsker jeg det vilde…”

Julies yndlingssteder at sanke i København
“Mine yndlingssteder til sankning i København er Valbyparken og Dragør Strand. En stor del af planterne står vildt, der er buske og træer, og ind i mellem “slår” de, det vil sige, at der kommer nye urter.”


sanker.dk kan du se, hvilke planter du skal kigge efter i de forskellige måneder, og hvor det er godt at sanke. 

byhøst.dk finder du en kort vejledning i at komme godt i gang med at sanke. 

Vil du have den fulde guide til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik, så køb Julies og Johanne Stege Bjørndahls smukke bog SANK.  Så får du også lækre, eksotiske og nemme opskrifter til at bruge de vilde planter hele året rundt.

featured3


 
OM JULIE SWANE

Familie: Mand – Nicolai. Datter – Sonja. Hund – Snus

Bor: Christianshavn

Senest læste bog: “How to grow fresh air” (som jeg er ved at oversætte til dansk)

Yndlingsurt: Japansk Pileurt

Medforfatter til bøgerne SANK og Mad med Gran med Johanne Stege Bjørndal, arkitekt og urban urteguide. Arbejder i Botanisk Haves butik, oversætter plantebøger, afholder kurser for Ældresagen om naturoplevelser og demens. Og er lige udkommet med “fOkus kalender”, der er trykket på bæredygtigt papir hos trykkeri med egen vindmølle.

lånehøns

Lån et par høns midt i byen

Drømmer du om frisklagte æg til morgenmad og klukken i baggården, selvom du bor midt på stenbroen? Nu kan du få besøg af et par høns helt gratis i en periode og se, om det at holde høns i baggården er noget for dig - og ikke mindst dine naboer. I hvert fald hvis du bor på Østerbro.
 

Kluk, kluk, kluk. Nu kan du få besøg af et par høns helt gratis i en periode og se, om det at holde høns i baggården er noget for dig – og ikke mindst dine naboer. I hvert fald hvis du bor på Østerbro.

Miljøpunkt Østerbro har gjort det muligt for beboere og boligforeninger at låne et mobilt hønsehus og tre høns i en periode for at se, om det skal blive ved drømmen eller om der efterfølgende skal bygges et mere permanent opholdssted til de æglæggende dyr i de københavnske baggårde.

Der er – ud over de frisklagte æg – mange gode grunde til at holde høns. De kan spise vores organiske affald, så det ikke ender forgæves i forbrændingsovnene. Børnene kan lære mere om, hvor fødevarerne kommer fra. Der er ikke så langt fra æg til bord, så lidt transport undgås. Hønsene er både intelligente, nemme at passe og hyggelige at være omkring, og så kan deres gødning bruges til gårdens planter.

Er der for meget arbejde? Kan vi deles om æggene? Hvad med rotter? 
Efter et visit på et par måneder kan det være, at du slet ikke kan undvære de nylagte æg om morgenen. Måske savner børnene den daglige tur ned og sige hej til de kælne fjerkræ, eller også er du og naboen blevet så glade for at deles om den lille indsats, det kræver at holde høns. Hvis ikke, så er det jo blot at sende hønsene videre.

Og bare roligt, der er ingen hane med!

Du kan læse om lånehønsene her.

Du kan også få lånehøns i Lejre Kommune, læs mere her.

sank

SANK – din guide til byens vilde spisekammer

Brændenælde-risotto, grangløgg og ovnbagte mirabeller. Eller hvad med en hvid havtorn-brownie med skovmærkeflødeskum? Julie Swane og Johanne Stege Bjørndahls bog "SANK" giver dig adgang til den vilde natur, midt i byen - og hvordan den kan spises.
 

Du behøver ikke at være naturekspert, spejder eller Michelin-kok for at gå på opdagelse i naturens vilde spisekammer. Alle kan, med lidt vejledning, gå ud og sanke vilde planter og lave lækre retter af høsten. I SANK får du den enkle vejledning til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik.

Du får også masser af lækre, nemme og eksotiske opskrifter til alle årstider (om vinteren tager du bare dine frosne havtorn ud af fryseren). Og så er bogen smuk!

SANK kan købes her til en pris af 193 kr. plus fragt.

Læs vores interview med medforfatter til SANK og selverklæret ukrudtsentusiast, Julie Swane, her.

sank