Det lykkedes mig at holde det hemmeligt for min kæreste i mange dage, hvor vi skulle hen på vores barnefri aften i byen.

Som svar på spørgsmålet: “Hvad skal jeg have på – skal vi være ude eller inde?” fik han det lettere kryptiske svar: “Både og”.

Jeg havde fået pladser til os på Restaurant Stedsans, der ligger på toppen af et tag på ydre Østerbro. I Københavns første tagfarm, Østergro. Og her sidder man og spiser på lammeskind i et drivhus. Man nyder appetizers og kaffe ude i den lokale køkkenhave, der bugner af spiselige planter, blomster og bier.

På grund af den helt unikke beliggenhed valfarter folk fra hele verden hertil, og sidste sommer var det helt umuligt at få plads på restauranten. Så jeg følte mig både heldig og sej, da det endelig var lykkedes mig at få pladser i denne sæson.

Stairways to heaven
Da vi denne skønne juni aften cykler afsted og ud af byen, ser min kæreste mere og mere forvirret ud, for hvor skal vi dog hen?

Da vi nærmer os Sankt Kjelds Plads, begynder han at ane uråd, og han spørger mig, om vi skal på den der taghave-restaurant, jeg så mange gange har talt om.

“Jaaaaaa” svarer jeg med den største entusiasme og kan ikke vente med at se hans ansigt lyse op i et taknemmeligt smil.

I stedet kommer et tøvende: “nå, fedt”. Pause. “øhhh. Er det ikke sådan et sted, hvor man kun får vegetarisk mad og skal sidde ved langborde og tale med en masse fremmede mennesker?”

Det utaknemmelige rad. Det er takken for at have planlagt den perfekte overraskelse!

Vi er fremme og sætter cyklerne i stativet foran fitnesscentret i den baggård, hvorfra man går op på tagtoppen ad en lang, anonym vindeltrappe. Indgangen er svær at få øje på, men på toppen af taget møder man det skønneste syn. Et lille paradis af frodighed, med duftende urter, svulmende planter og bier. Aaahh!

Nogle andres fest
Vi er ankommet til aftenens anden “seating” – de har én klokken 18 og en kl. 20.15 onsdag til søndag. Dem fra seating 1 sidder udenfor og drikker kaffe, og snakken går lystigt. Det føles lidt som om man lige har crashet en fest, hvor man ingen kender. Os der først skal til at spise nu, står her i den smukke have og træder os selv over tæerne, mens tjenerne igen er ved at dække op inde i drivhuset. Vi smiler pænt og akavet til hinanden på dansk manér, og stilheden er ikke den afslappede slags. Jeg ser på min kærestes anspændte ansigt og beslutter mig for, at den kiksede stemning er hans skyld.

Det bliver lettere, når vi straks efter  får serveret nogle smukke appetizers – lækre hjemmehøstede agurker, rygeostcreme og friske lokale grøntsager sammen med et glas velsmagende bobler.

Vores egen fest
I det øjeblik vi går ind i drivhuset, bliver der tændt for magien. Og det er ikke kun maden, der gør det. Den gode stemning breder sig langsomt men sikkert langs bænkene om bordet.

Maden bliver serveret på fade, som fire personer skal dele, og hver af de lækre, smukke og biodynamiske retter kommer med fantastiske udvalgte vine, eller lækre alkoholfrie drikke for dem, der foretrækker det. Pludseligt er man selv med til en fest som den, vi så det første hold var ved at afslutte, da vi kom.

Der grines, udveksles historier, hældes op i hinandens glas og snakkes om mad og løst og fast. Vi får en fantastisk sidemand med livshistorier, som jeg ønsker var mine at dele her, fordi de er så spændende og livsbekræftende. Pludseligt har man fælles bekendte i New York og får delt gode connections inden for personlige fagområder.

Og da jeg i denne stund kigger over på kæresten på den anden side af bordet har hans ansigt lagt sig i helt andre folder. Smilet kan næsten ikke komme ned fra ørerne. Ingen har lyst til at gå hjem efter de 6 retter, de mange vine, chokoladen og kaffen, for snakken går så godt.

Det var ikke en intim kæresteaften med tosomhed over et glas rødvin– men vi fik en unik oplevelse, og vi fik den sammen.

Og ja, han fik kød og ikke kun vegetarretter!