Lasse Lind

Derfor skal du kende Cradle to Cradle

Er opskriften på at redde verden allerede opfundet eller er det for godt til at være sandt? Vi har spurgt Lasse Lind, formand for NGO'en CradlePeople og arkitekt hos GXN.
 

En verden uden affald, hvor vores produkter, huse og byer bidrager til et bedre miljø og renere luft. Er det en lalleglad utopi eller et realistisk fremtidsscenarium? Arkitekt Lasse Lind mener, at det er det sidste. Læs med og bliv klogere på ideologien og designprocessen Cradle to Cradle.

Hvad er Cradle to Cradle for noget, og hvorfor skal vi kende det?

Grundlæggende handler det om, at vi slet ikke skal producere affald. Vi skal tænke fra vugge til vugge, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, hvor de kan genanvendes igen og igen. Og al produktion skal foregå med vedvarende energi.

Cradle to Cradle er en anden vej frem på miljøudfordringerne – en måde at skabe grøn vækst og fejre vores innovationskraft i stedet for blot at minimere vores fodaftryk og gøre det hele lidt mindre dårligt. Det handler om, at vi skal skabe holdbare helhedsløsninger, i stedet for bare at lappe på de eksisterende.

­

På den ene side er Cradle to Cradle en åben, filosofisk vision for, hvordan vi kan omstille vores samfund, og samtidig omhandler det nogle meget konkrete certificeringer, virksomheder kan få, hvis de tænker deres produktion i kredsløb.

Du er formand for NGO´en CradlePeople. Hvem er I, og hvad vil I?

CradlePeople vil lave et samfund uden affald, hvor vi gør op med forbrug-smid-ud kulturen og omstiller til en cirkulær økonomi, hvor vi deler, leaser og lejer, og hvor producenterne tager ejerskab overfor råmaterialerne. Det gør vi ved at bringe virksomheder, borgere, politikere og uafhængige interesseorganisationer sammen. Vi tror på, at vidensdeling er vejen frem, og at vi kan ændre tingene, hvis vi mødes på tværs af faggrænser, brancher og politiske skel.

Vi er et borgerinitiativ – dét første kan jeg godt tillade mig at sige – der for alvor tog Cradle to Cradle filosofien til os. Før industrien og regeringerne kom med på bølgen. I virkeligheden var vi bare en organisation af engagerede borgere, der så lyset først – og tænkte, at vi måtte arbejde for, at Danmark bliver førende på denne grønne dagsorden, og det synes jeg godt man kan sige, at vi har en stor del af æren for, at vi i dag kan sige, at Danmark er.

Det lyder jo meget godt, men også lidt hippie-utopisk. Hvordan sørger vi for, at der fortsat er god, gammeldags vækst i et samfund, hvor vi ikke smider noget ud?

Hvis vi skulle gentage den materielle vækst vores forældres generation har haft, så skulle vi hver have 3 biler og 2 huse. Gør det os dybest sted gladere? Og vil vi arbejde så meget mere for at få de ting? Jeg mener, at den form for vækst har udspillet sin rolle som meningsskaber i vores liv.

“Vi skal nok til at beskrive og forstå vækst på en mere holistisk måde end i dag – altså vækst er ikke bare at have flere ting.”

Lasse LindVi kan også vende den om og sige: Kan vi blive ved med at have den vækst og velstand vi har nu, hvis vi ikke omstiller os? Nej det kan vi ikke, for vi har ikke nok råmaterialer eller fossile brændsler – vi bliver nødt til at omstille os.

Vi skal nok til at beskrive og forstå vækst på en mere holistisk måde end i dag – altså vækst er ikke bare at have flere ting. Jeg tror, at vækst i fremtiden vil forstås mere som åndelig vækst, vækst i viden, mulighed for at udleve sig selv mere kreativt, eller hvad det nu kan være. Og med vejledning fra Cradle to Cradle kan vi sagtens opretholde et rigt liv med materiel velstand, da man sørger for, at der også er råmaterialer til fremtidige generationers behov.

“Jeg kan efterhånden ikke se nogle gode argumenter for at have affald.”

Har du nogle gode eksempler på, at det kan betale sig som forretning?

Masser. Ofte betaler virksomheder jo for at komme af med affald – især det giftige. Hvis du kan gøre den udgift til indtægt, så har du vundet økonomisk set – det jo nærmest børnelogik.  Så jeg kan efterhånden ikke se nogle gode argumenter for at have affald.

Et godt eksempel er den schweiziske tekstilfabrikant Rohner, som har udfaset alle giftige farvestoffer fra deres tekstilproduktion, så i stedet for at betale afgifter for at udlede forurenet vand, så kan de udlede renere vand end de tog ind. De kunne simpelthen spare store beløb i deres produktion, og samtidig få en masse branding på at være et miljømæssigt ansvarligt firma. Hollandske DESSO og danske Egetæpper har gjort det samme.
En anden ting er, at i takt med at miljølovgivning bliver mere holistisk og strammet, så tror jeg vi i højere grad vil se, at man vil holde virksomheder ansvarlig for hele den produktion de har.

I dag kan du købe et eller andet fra for eksempel Kina og tænke, hvordan fanden kan det være så billigt? Det kan det, fordi virksomhederne i dag ikke betaler for alle de eksternaliteter deres produktion forårsager.

Hvis man for eksempel har en produktion, der forurener en flod, så betaler virksomheden måske ikke for det, men omkostningerne findes jo, de er reelle. Det er man i mange brancher bevidst om vil ændre sig i fremtiden. Når man leverer et produkt, har man ansvar for hele kæden, altså helt tilbage fra man udvinder nogle råmaterialer og laver et produkt til det dør i den nuværende form – også når det skal afskaffes og er pisse giftigt.

Og de virksomheder der ikke fanger det og bruger det aktivt i deres forretningsmodeller, ved for eksempel at udnytte restprodukter – de kommer til at tabe i det globale kapløb.



Al den genanvendelse af råmaterialer, fører det ikke bare til en hel masse CO2-udledning?

Det kommer jo helt an på, hvordan logistikken er – man kan godt finde eksempler, som produktionsapparatet er i dag, hvor det er bedre kan betale sig i et CO2-regnskab at lave et nyt produkt end genanvende et gammelt.

“…det handler om mere og andet end bare CO2.”

CO2 udfordringen mener jeg vi relativt simpelt kan løse med en smartere og mere bæredygtig energiforsyning. Grundlæggende tror jeg på, som Cradle to Cradle også foreskriver, at vi skal omstille vores energisystem til vedvarende energikilder. Så bliver de udfordringer mindre.

Se for eksempel på Tesla, som vækster og leverer løsninger, der på alle måder er bedre end dem der er fossilt drevne.

Personligt har jeg det også sådan, at det handler om mere og andet end bare CO2. CO2 er er en meget konkret måde at måle bæredygtighed på, og det skal vi gøre, men jeg kan godt forstå, at folk står af, når det bliver meget teoretiske diskussioner om, hvor mange ppm der nu er i atmosfæren. Og i virkeligheden kan man jo bare gå ud og se de ting, der er galt med vores produktionsapparat. Vi kan jo se, at der er plastik i havet og kæmpe affaldsbunker, der hober sig op flere steder.

“Det vi ikke gjorde for 50 år siden, det må vi gøre nu.”

Hvad gør du selv – bruger du Cradle to Cradle som arkitekt?

Som arkitekt er man tvunget til selvindsigt, fordi vi traditionelt producerer meget affald i byggebranchen og er storforbrugere af energi og materialer. I GXN prøver vi at være en del af løsningen, blandt andet ved at udarbejde en Cradle to Cradle manual til byggebranchen. Nu har vi fulgt op med en ny udgivelse, Building a Circular Future, som prøver at vise, hvordan vi kan bevæge os hen mod en cirkulær byggebranche med alle de kompleksiteter, der ligger i det.

cradle to cradle

Hvad byder fremtiden på inden for Cradle to Cradle?

Jeg tror, vi vil se langt flere virksomheder, der vil certificeres efter Cradle to Cradle i fremtiden – fordi markedet kommer til at efterspørge det.

De stigende råvarepriser i alle brancher afspejler jo, at der er færre og færre jomfrumaterialer, og det har store geopolitiske konsekvenser. Kina sidder f. eks. på store dele af markedet for sjældne jordarter, og det kan vi ikke styre. I dag er vi nødt til at gå i seng med Kina, hvis vi skal have sjældne råmaterialer, ligesom det er tilfældet med de stater, der leverer fossile brændstoffer. Derfor vil virksomhederne drage fordele af at kunne holde på råvarerne selv.

I dag er vi nødt til at gå i seng med Kina, hvis vi skal have sjældne jordarter.

Det ligger i Cradle to Cradle, at der skal komme en ny kontrakt mellem producent og forbruger. De er vant til at skulle sælge så meget som muligt. Hvis du i dag producerer noget, der holder for evigt, så har du hurtigt mistet kunden, som økonomien ser ud i dag. Og det er derfor vi skal omstille vores økonomi, om man så må sige. Det bringer nye forretningsmodeller, hvor virksomhederne tager ansvar for deres produkt og de råmaterialer, det består af.

Derfor vil vi også begynde at leje istedet for at eje vores ting. Selvfølgeligt kan der være en vis glæde ved at eje noget, men vi bruger jo ikke ejerskabet til noget – vi bruger egentligt kun servicen. Råmaterialerne i din fede bil bliver jo til en bunke junk for dig, når du ikke vil køre i den mere. Det samme gælder din telefon, din computer og såmænd dit køkken – du skal kun bruge funktionen ikke råmaterialerne.

Inden for byggebranchen tror jeg, at vi vil se, at fleksible og reversible byggerier, hvor materialerne kan gå i kredsløb, bliver et nyt forretningsområde. Fremtidens bygning vil være en form for materialebank, hvor elementerne for eksempel leases og er udskiftelige.

Det giver kun mening. Et eksempel er virksomheden RGS90, som håndterer byggeaffald og bruger det til vejfyld. Men et betonelement til 1500 kroner er kun 30 kroner værd som vejfyld. Så selv hvis man sagde, at du kunne få halvdelen eller en tredjedel for at brugt beton element, er der jo kæmpe økonomi i at genbruge det.

Det vi ikke gjorde for 50 år siden, det bliver vi så at sige nødt til at gøre nu.

CRADLE TO CRADLE PRINCIPPER

Cradle to Cradle konceptet er skabt af den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemi professor Dr. Michael Braungart.Cradle to Cradle går ud på at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til vores livsvigtige ressourcekredsløb, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer.

Der er tre grundlæggende principper:

1. Affald er føde

I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Cradle to Cradle anskuer alle materialer som en potentiel ressource for enten det biologiske eller tekniske kredsløb.

2. Brug solens energi

Alle biologiske systemer drives af energi fra solen. Cradle to Cradle baserer al produktion og drift af bygninger på energi fra vedvarende og uudtømmelige energikilder som sol og vind.

3. Værdsæt mangfoldighed

Inspireret af den evolutionære udvikling tilskynder Cradle to Cradle os til at værdsætte mangfoldighed og aktivt bidrage til større biodiversitet, ansvarlig kulturudvikling og lokalt designede løsninger.

Kilde: vuggetilvugge.dk