madspilds-app

3 grønne apps – til dig der vil spilde mindre mad

Sustainable Living har fundet 3 gode apps til dig, der vil være med til at redde maden fra skraldedøden.
 

Når du sørger for at redde fiskefarsen på falderebet i supermarkedet, eller du får tryllet det slatne, halve kålhoved i bunden af køleren om til en lækker suppe, gør du rent faktisk en forskel. For næsten en tredjedel af verdens samlede fødevareproduktion bliver spildt, i følge FN’s fødevareorganisation (FAO), og det har kæmpemæssige konsekvenser for miljøet. Selv om mange fortrinsvis forbinder CO2-udledningen med fossile brændstoffer og ko-prutter, er madspild faktisk en klimaskurk, der svarer til verdens biler, tog og fly tilsammen.

Her er derfor 3 gode apps, der hjælper dig til at forvandle de gode intentioner til handling.


 

Mad Skal Spises
Red datovarerne fra skraldespanden og spar penge.

Appen henvender sig til både forbugere og butiksansatte. Med “Mad Skal Spises” kan du planlægge dine indkøb efter de store prisnedsættelser på datovarer. Med appen kan du dele datovarer, når du møder dem, dér hvor du handler.
Fødevarebanken og Netto står bag appen.

Hent appen her

For Resten
Tryl dine rester om til ny dejlig mad. Står du for eksempel og kigger ned i grøntsagsskuffen og ser et kvart hvidkålshoved, men er blank på, hvad det dog kan bruges til – få et tip i For Resten-app’en! Eller hvad med bøtten i køleskabet med den lille rest kødsovs fra i går? Tryl til ny ret med For Resten-app’en. Det er Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af Mad, der står bag app’en.

Hent appen her

Too Good To Go
Denne app har lige vundet Nordisk Råds Miljøpris. Det er et supersympatisk koncept: Spis lækker take-away til nedsat pris, og hjælp restauranter og bagerier med at sælge deres overskud af fødevarer. Måske mere for dig, der er studerende, end dig der er enlig mor, for du skal være fleksibel, da maden skal hentes ved restaurantens lukketid. Til gengæld er der gode chancer for at få posen fyldt op med velduftende bagværk på vej hjem fra arbejde, da rigtigt mange bagerier er tilmeldt appen.

Hent appen her

 


 

Tilbage til forsiden